Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2013

Uden OPP havde Randers ikke fået sit svømmeland

I mange tilfælde vil OPP blot være et alternativ til traditionel finansiering. Men i Randers var det reelt den eneste mulighed.
tekst Mads Brandsen

Når kalenderen atter passerer juni, er det 43 år siden, Randers’ eneste offentlige svømmehal slog dørene op for sit vandglade publikum. Kærsmindebadet, i folkemunde blot Kærseren, har dannet rammen om mangen randrusianers vandplaskeri og er, som kommunens kultur- og fritidschef Anders Høgstrup udtrykker det, ”lige så godt som da det åbnede, hvis man kun vil svømme frem og tilbage”. 

Men det vil badegæsten anno 2013 ikke. Der skal mere til. Wellness, oplevelser og flere typer bassiner. Derfor havde Randers Byråd i årevis luret på at erstatte Kærsmindebadet, der ligger i et villakvarter i den nordvestlige del af byen, med et mere centralt beliggende svømmebad, der på alle måder skulle være state-of-the-art. 

Først skulle man blive enige om placeringen. Men da man så havde udpeget en grund, tæt ved byens stadion, Essex Park Randers, stod en ting helt klart for borgmester Henning Jensen Nyhuus (S): Økonomien i projektet var en udfordring af de helt store.

Skriv hvad du søger