Arkivfoto
Arkivfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2013

Turbo på sagsbehandlingen

Erik Kirkegaard Mikkelsen (Lokal) vil speede landbrugssager op. Landbruget i Mariagerfjord er med til at betale for velfærden, så de fortjener en hurtig sagsbehandling.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2013_Parti-logoer___Lokal_263.jpg

Blå bog, Erik Kirkegaard Mikkelsen

  • 67 år
  • Borgerlisten 
  • Mariagerfjord
  • I byrådet siden 1998, heraf to perioder som konservativ borgmester i Mariager Kommune. Menigt byrådsmedlem for Borgerlisten siden 2010
  • Uddannet 
  • politibetjent
  • Arbejde – Pensionist. Tidl. Politiassistent
  • Erik er gift og har i alt tre sammenbragte børn.

Mærkesagen 

– Vi skal tjene erhvervslivet bedre. Det gør vi for eksempel ved at nedbringe sagsbehandlingstiden for landbruget. Vi har nok rekord i langsommelig sagsbehandling, og det nytter jo ikke noget, at vores landmænd skal vente flere år på at få svar på, om de må udvide deres besætning eller ej. Morten Korch lever jo ikke mere. Landbruget skal være effektivt, og der skal produceres noget de steder, hvor der er mulighed for det. Landbruget er med til at skaffe penge til kommunen, men når det går så langsomt med sagsbehandlingen, er vi med til at undergrave den virksomhedskultur, vi gerne vil have i kommunen. Hvis der kom tættere kontakt mellem embedsværket og politikerne, så kunne vi hjælpe, når der er sager, der går i skuddermudder. Hvis der er problemer med lokalplanen eller miljøgodkendelsen, skal byrådet inddrages, så vi kan se, om vi kan hjælpe.

– Vi har desuden en målsætning om, at vi skal have 200 tilflyttere om året. Siden kommunen blev dannet, har vi mistet 700 borgere, så på det område skal vi være mere aggressive. Vi skal for eksempel have et mere varieret udbud af byggegrunde, både i den lidt dyre og den lidt billige ende. Og så har vi jo Danmarks smukkeste fjord i kommunen, så vi har allerede noget at byde på.

Det har jeg lavet i byrådet

Skriv hvad du søger