De grønneste kommuner repræsenterer de mest effektive. De er inddelt på en pointskala fra 0,0 til 1,0, hvor 1,0 er de bedste. Kilde: KORA
De grønneste kommuner repræsenterer de mest effektive. De er inddelt på en pointskala fra 0,0 til 1,0, hvor 1,0 er de bedste. Kilde: KORA
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2013

Samme velfærd for færre penge

67 af landets kommuner kan skære i velfærdsbudgetterne, uden at det går ud over serviceniveauet.
tekst Martin Mølbæk Larsen

Lær af de bedste og spar penge. Det er et af hovedbudskaberne i en ny analyse, som KORA har udarbejdet i samarbejde med Produktivitetskommissionen.

I analysen er kommunerne blevet rangeret efter, hvor effektive de er, hvilket er indikeret i en pointscore mellem 0,0 og 1,0, hvor kommuner med 1,0 er de mest veldrevne. Topscorerne er især kommunerne i det midtjyske såsom Vejle, Kolding, Billund og Herning.

27 kommuner scorer maksimumpoint, mens de resterende 67 har et besparelsespotentiale. Eksempelvis har bundskraberen Egedal Kommune en score på 0,87 og vil dermed kunne spare 13 procent på serviceudgifterne, uden at det forringer kvaliteten af velfærdsydelserne. Fire kommuner er ikke med i analysen, da deres befolkningstal er under 10.000.

Skriv hvad du søger