Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2013

Fri os fra psykopater

Anmeldelse af bogen "Parasitter i habitter" af Sanne Udsen. Om personer, der forgifter arbejdspladsen.
tekst ledelsesrådgiver Søren Thorup

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2013_DK-20___Bog-3_263.png

Sanne Udsen: Parasitter i habitter. Om personer, der forgifter arbejdspladsen. 220 sider. 299,95 kr. L&R Business. 

Sanne Udsen fik i 2006 stor opmærksomhed med bogen ”Psykopater i jakkesæt”. Hun ramte et væsentligt ledelsesmæssigt problem, som stort set alle enten selv har oplevet eller hørt om: Chefen er en charmerende, men personlighedsforstyrret charlatan, der ødelægger både arbejdsmiljø og mennesker. Sanne Udsen er nu ude med opfølgeren. Hun er fortsat optaget af, hvordan det lykkes psykopaterne at bemægtige sig gode jobs og fremme karrieren. Hun vil også give input til, hvordan vi kan beskytte os mod dem, hvad enten vi møder dem som ledere eller medarbejdere.

Bogen er ingen badeferie. Emnet er alvorligt, og Sanne Udsen skal have ros for at insistere på nødvendigheden af, at vi også i den danske offentlige sektor beskæftiger os med at forebygge, kontrollere og reducere psykopati i ledelse. Bogen tager en række væsentlige temaer op, baseret på, at 3-4 procent af alle ledere formentlig er psykopater (næppe 10 procent, som det tidligere har været fremme i den danske debat). Men hvordan undgår man at ansætte en psykopat? Hvordan minimerer man skaderne, hvis det er sket? Hvordan slipper man af med bæstet igen? Tre centrale spørgsmål, som forfatteren forfølger.

Skriv hvad du søger