7. august sidste år brændte hallen i Vig. Ifølge Steen Egede Jensen (DF), som er formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget, har DIF’s assistance i forbindelse med opførelsen af en ny hal været uvurderlig. Foto: Odsherred Kommune
7. august sidste år brændte hallen i Vig. Ifølge Steen Egede Jensen (DF), som er formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget, har DIF’s assistance i forbindelse med opførelsen af en ny hal været uvurderlig. Foto: Odsherred Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2013

DIF hjælper Odsherred med halbyggeri

Da sportshallen i Odsherred brændte og en ny planlagdes, indgik kommunen et samarbejde med en ny uformel projektgruppe i Danmarks Idrætsforbund. DIF kom med smart viden, som byggeudvalget ikke selv havde.

Fodboldklubben får sin vilje, men billardklubben bliver overset. Væggene får den helt forkerte farve, så badmintonspillerne ikke kan se de flyvende fjerbolde. Sådan kunne det have set ud, hvis ikke Odsherred Kommune havde inviteret en repræsentant fra Danmarks Idrætsforbund indenfor, da planerne for en ny sportshal i den nordvestsjællandske by Vig skulle udtænkes.

I stedet er de nu i gang med et forløb, hvor alle brugerne af hallen, som brændte ned til grunden 7. august sidste år, er tænkt ind i arbejdet. Ifølge Steen Egede Jensen (DF), som er formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget i Odsherred Kommune, har de nydt godt af DIF’s assistance.

– Som enkeltkommune har vi ikke selv den viden og kompetence lokalt, som det kræver for at tilgodese alle. Så for ikke at skulle opfinde den dybe tallerken på ny, valgte vi at kontakte DIF, som har bidraget med den ekspertise, vi mangler, siger Steen Egede Jensen.

Over stregen

Skriv hvad du søger