Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2013

Datarevolution på vej på handicapområdet

Kommunerne brugte i 2012 over 29 milliarder kroner på handicapområdet. Selv om det er en stor post i kommunernes samlede udgifter, har der frem til nu været begrænset viden om, hvad pengene præcist er blevet brugt til. Både på nationalt plan og langt hen ad vejen også i de enkelte kommuner. Udfordringen er, at der er begrænset adgang til data og ledelsesinformation sammenlignet med andre områder. Dette gøres der i disse år op med. Indførelsen af et fælles begrebsapparat og en øget it-understøttelse giver nye muligheder for at styrke den fælles statistik samt kommunernes egen ledelsesinformation
tekst Peter Riis

Kommunernes tilbud til borgere med handicap fylder meget både politisk og økonomisk. Med samlede udgifter i 2012 på over 29 milliarder kroner er området en tung post i kommunernes samlede budgetter.

Til trods for dette er der begrænset viden om, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til. Det gælder på landsplan, hvor det i dag ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at opgøre omfanget af de forskellige ydelser, der leveres, samt hvilke målgrupper modtagerne tilhører. 

Men det gælder også langt hen ad vejen i de enkelte kommuner, hvor der i sammenligning med de andre store serviceområder er begrænset adgang til ledelsesinformation og benchmarking på handicapområdet. 

Udfordringen er blandt andet, at der ikke i samme omfang som på andre dele af socialområdet anvendes it-systemer. Og at de fælles data og statistikker er mangelfulde og usikre.

LÆS OGSÅ ØP: Udgiftsdrivende ankeafgørelser

Konsekvensen er, at kommunerne har svært ved at analysere sig frem til årsagerne til en udvikling eller sætte egne prioriteringer i perspektiv igennem sammenligninger. Det kan eksempelvis være, udgifterne pludselig stiger, eller hvis de generelt ligger højere end de kommuner, man sammenligner sig med.

Heldigvis er der i disse år ved at blive gjort op med disse udfordringer. Fremover skal et nyt fælles begrebsapparat, bedre it-understøttelse samt fælles data og statistik skabe bedre ledelsesinformation og muligheder for benchmarking. 

Fælles begrebsapparat 

I regi af udviklingsprojektet Digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området (DHUV) er der nu for det første udviklet en fælles udredningsmetode og et fælles begrebsapparat for blandt andet ydelser, tilbud og målgrupper. DHUV er et fælles projekt mellem blandt andre KL, staten og 22 kommuner.

Her er der for det andet også udviklet en fælles kravspecifikation, som kommunerne kan bruge i udbud af it-løsninger, der kan understøtte de nye metoder og begreber. 

Det har givet nye muligheder for at ensarte og forbedre de fælles data. Både de generelle data, som offentligheden har adgang til i Danmarks Statistik, og de mere detaljerede oplysninger, som den enkelte kommuner selv kan bruge. 

Surt arbejde på kort sigt

For at gøre dette muligt bliver det fra i år obligatorisk for alle kommuner at anvende de fælles begreber og at indberette oplysninger på individniveau til Danmarks Statistik. Det udspringer af en aftale om styrket dokumentation på handicapområdet, som KL og regeringen har indgået. 

Kommunerne kan levere data til Danmarks Statistik gennem system-til-system-løsninger, såfremt de har et fagsystem, der lever op til den snitflade, som Danmarks Statistik har lavet. For kommuner, der ikke har et sådant system, er der etableret en webbaseret indberetningsløsning.

For mange kommuner vil dette opleves som en belastning på kort sigt, når man skal implementere nye begreber. Den webbaserede indberetningsløsning vil også opleves som en belastning for nogle kommuner.  

Men en lettelse på længere sigt

Når kommunen har fået implementeret begreberne og en system-til-system-snitflade til indberetning, vil det til gengæld opleves som en administrativ lettelse. De oplysninger, som sagsbehandlerne registrerer i deres fagsystem, samles og overføres automatisk til Danmarks Statistik.

Samtidig skal kommunerne fra og med 2013 ikke længere lave de manuelle skemaindberetninger til Danmarks Statistik i de såkaldte ugetællinger. Her har kommuner skullet indsamle og sammentælle oplysningerne manuelt for så at sende skemaer af sted.

Der er tidligere indgået lignende aftaler om styrket dokumentation på andre områder som ældre og udsatte børn og unge. Den overordnede præmis for aftalerne er, at kommunerne går med på kommunalreformens forudsætning om bedre dokumentation, mens staten til gengæld accepterer, at samspillet mellem stat og kommuner baseres på mål- og rammestyring fremfor detailstyring.

Nye muligheder 

De nye bedre data skal styrke kommunernes muligheder for at lave god ledelsesinformation og benchmarkinganalyser. 

Dataene bliver både tilgængelige i Statistikbanken hos Danmarks Statistik og i en mere detaljeret form i systemet FLIS (Fælleskommunal ledelsesinformation). Samtidig med at data indberettes til Danmarks Statistik, bliver det således automatisk også overført til FLIS hver måned. 

Med de nye CPR-baserede oplysninger om ydelser og målgrupper kan der laves mere detaljerede analyser end tidligere. Hvis en kommune eksempelvis oplever et højt udgiftsniveau på handicapområdet, vil den kunne dykke ned i årsagerne.

Skyldes det antallet af borgere, som vi visiterer til ydelser på handicapområdet? Skyldes det, at vi i højere grad visiterer til relativt dyrere ydelser end andre kommuner? Skyldes det, at vi har mange borgere, der tilhører en særlig målgruppe? Skyldes det, at vi har højere gennemsnitsudgifter end andre kommuner? 

Dette er blot nogle af de spørgsmål, man i en sådan situation kan og bør stille sig selv som kommune. Mange analyser kommer man til at kunne lave direkte med data fra sine fagsystemer og måske Danmarks Statistik. Kommuner, der anvender FLIS, kan benchmarke sig op mod eksempelvis de mest sammenlignelige kommuner ud fra sociale rammebetingelser. 

Der er ingen tvivl om, at der vil være en indkøringsfase, før data får tilstrækkelig høj kvalitet i både Danmarks Statistik og i FLIS. Men herefter bør adgangen til data og ledelsesinformation være mindst lige så god på handicapområdet, som den er på andre områder. •

 

Nye indberetningskrav

Alle kommuner skal fra 2013 indberette oplysninger om ydelser og målgrupper på handicapområdet til Danmarks Statistik. 

Indberetninger kan enten ske gennem system-til-system-løsning eller web-baseret indberetning. Fristen for indberetning af fuldt datasæt med system-til-system-løsning er 1. juli 2013. 

Kommuner kan dog få en individuel dispensation med indberetning senere i 2013, såfremt de indgår en aftale med Danmarks Statistik, hvor der blandt andet bekræftes en it-leverandør og præcist tidspunkt for levering af fuldt datasæt.

Kommuner, der ikke kan levere data via system-til-system-snitflade, skal senest 1. oktober 2013 levere fuldt datasæt via webløsning.

De nye indberetninger erstatter de tidligere manuelle skemaindberetninger.

Læs mere om indberetningskravene på www.dst.dk/handicappede 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Datarevolution på vej på handicapområdet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger