– Politikerne skal tænke på, i hvilket miljø man kan debattere med de unge, siger borgmester Peter Sørensen (S). Her er han ved en konference i marts, hvor han svarede på unges spørgsmål. Foto: Horsens Kommune
– Politikerne skal tænke på, i hvilket miljø man kan debattere med de unge, siger borgmester Peter Sørensen (S). Her er han ved en konference i marts, hvor han svarede på unges spørgsmål. Foto: Horsens Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2013

Politik skal være nemt at gå til

De unge er ikke nødvendigvis apatiske og uinteresserede sofavælgere. De er optagede af deres liv og deres fremtid, men føler ikke, at de bliver inddraget i den politiske proces. Horsens Kommune har fået gode erfaringer med at gøre politik let tilgængeligt for de unge ved at møde dem på de sociale medier
tekst Kenneth Konrad Knudsen

 – I skal deltage i at lave ungepolitikken. Ellers laver jeg den nemlig selv!

Sådan lyder truslen fra Horsens’ borgmester Peter Sørensen (S) til de unge i en video på YouTube. Videoen var byrådets oplæg til en ungepolitik, som har været i høring i løbet af foråret. 

Ved kommunalvalget i 2009 var det under halvdelen af de 19 til 29-årige på landsplan, der kom af sted og fik sat et kryds. I Horsens Kommune var det ikke meget mere end en tredjedel. Men når der er valg igen om et halvt år, så skal det være anderledes, og derfor gav byrådet i Horsens sidste år forvaltningen den opgave at aktivere de unge og få dem til at komme med input til en ungepolitik. Forhåbningen er, at processen og politikken kan få de unge til at interessere sig mere for kommunalpolitik, så valgdeltagelsen kan komme højere op næste gang.

Skriv hvad du søger