– Lidt regn er godt for dør til dør kampagner, fordi det viser, at her er nogen, der er passioneret omkring politik, siger Alexander Tolstrup. Foto: Sif Meincke
– Lidt regn er godt for dør til dør kampagner, fordi det viser, at her er nogen, der er passioneret omkring politik, siger Alexander Tolstrup. Foto: Sif Meincke
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2013

Lidt regn er godt for valgkampen

Med bogen ”Kampagnelederen” sætter valgkampseksperten Alexander Tolstrup for første gang formel på, hvad det vil sige at drive en succesfuld valgkampagne. Han giver blandt andet svar på, hvorfor valgplakater stadig holder og hvorfor lidt regn er godt for en valgkampagne
tekst Tom Ekeroth

Med erfaringer fra ti valgkampagner har Alexander Tolstrup skrevet håndbogen ”Kampagnelederen”, som giver os en rundvisning i maskinrummet på en valgkampagne. Den kan bruges som en manual for at nå borgmesterkæderne eller regeringsmagten. Han siger:

– Udgangspunktet for en succesrig kampagne begynder altid med det politiske fundament: Det skal være helt klart, hvad det er for en politisk forskel, man ønsker at gøre. Enten for sit lokalsamfund eller for landet som helhed. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre en veltilrettelagt kampagne. Hvis man har styr på den del, kan en kampagne gøre en rigtig stor forskel. Mange valg bliver afgjort på marginaler, det er få procent, der skal til i kommunalpolitik. Hvis man gør det på den rigtige måde, kan det være forskellen på at blive valgt og ikke valgt. 

Skriv hvad du søger