Per Clausen vil ind i lokalpolitik, fordi det er der, man i dag kan få indflydelse på velfærdssamfundets indretning. Foto: Camilla Rønde / Scanpix
Per Clausen vil ind i lokalpolitik, fordi det er der, man i dag kan få indflydelse på velfærdssamfundets indretning. Foto: Camilla Rønde / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2013

Kommunalpolitik er meget, meget vigtigt!

En af Enhedslistens store profiler Per Clausen stiller op til byrådet i Aalborg. Han afviser at have spekuleret i den rådmandspost, han på forhånd er afskåret fra. Spørgsmålet om en plads i KL’s bestyrelse må vente til efter valget
tekst Kenneth Konrad Knudsen

Gennem årene har Per Clausen været vidt omkring i det politiske landskab. Aktiv i studenterpolitik, talsmand for militærnægterne, fagforeningsaktiv – blandt andet som formand for Dansk Magisterforening – og nu snart på ottende år medlem af Folketinget, som han har stillet op til siden 1977. Kommunalpolitik er indtil videre uprøvet land, men det skal snart være anderledes, hvis det står til Per Clausen, som til efteråret stiller op til kommunalbestyrelsen i Aalborg.

– Hvorfor stiller du op til kommunalvalget?

– Jeg stiller op, fordi kommunerne har stor beslutningskompetence på områderne velfærd og miljø. De har i dag relativt stor indflydelse på, hvordan vores velfærdssamfund konkret bliver udformet. De har stor indflydelse på den miljøpolitik, som konkret føres. Og de har også en væsentlig rolle i forhold til at skabe arbejdspladser. Så jeg synes, at kommunerne og kommunalpolitikken er et meget, meget vigtigt arbejdsfelt.

Skriv hvad du søger