Da Marianne Thyrring var på besøg i Syddjurs Kommune, fik hun præsenteret to projekter, der skal få unge til at engagere sig i demokrati. Her er hele holdet samlet foran rådhuset i Ebeltoft. Foto: Jakob Lerche
Da Marianne Thyrring var på besøg i Syddjurs Kommune, fik hun præsenteret to projekter, der skal få unge til at engagere sig i demokrati. Her er hele holdet samlet foran rådhuset i Ebeltoft. Foto: Jakob Lerche
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2013

De unge skal med på vognen

Margrethe Vestager har udpeget Marianne Thyrring til at gå nærdemokratiet efter i sømmene. Da turen gik til Syddjurs Kommune, mødte hun tovholderne bag to projekter, der skal få unge til at engagere sig i lokalsamfundet. Til efteråret skal der etableres et ungeråd, som byrådet skal bruge som panel i ungespørgsmål

45 procent. Så lav var stemmeprocenten for de 18- til 24-årige ved sidste kommunalvalg. På landsplan var den 66 procent. Med de lave tal i baghovedet tog økonomi- og indenrigsministerens personlige repræsentant Marianne Thyrring turen til Ebeltoft i Syddjurs Kommune i forrige uge for at møde tovholderne bag to projekter, der skal medvirke til at fremme samfundsinteressen og øge stemmeprocenten hos de unge.

En af dem, ungdomsskoleleder Anders Lind, er tovholder på projektet "DEMO-projektet" – et fireårigt projekt, hvor alle kommunens skoleklasser fra 7. til 10. klasse og ungdomsuddannelserne skal have demokrati på skemaet i en hel uge til november. 3.000 unge skal i temaugen lære om, hvad politik og demokrati betyder for netop dem. Projektet er inddelt i tre niveauer, som starter med temaugen og ender ud i et ungeråd, der blandt andet skal lave arrangementer for andre unge.

Økonomi- og indenrigsministerens personlige repræsentant, tidligere departementschef Marianne Thyrring, er i øjeblikket på rundtur til 17 udvalgte kommuner for at høre om deres erfaringer med nærdemokrati. Foto: Jakob Lerche

Skriv hvad du søger