– Politik bliver først virkeligt, når det slår igennem i den virkelighed, som dem der arbejder i forvaltningen og dem, der har kontakt med socialarbejderne oplever, siger Mikkel Warming. Foto: Niels Christensen / Polfoto
– Politik bliver først virkeligt, når det slår igennem i den virkelighed, som dem der arbejder i forvaltningen og dem, der har kontakt med socialarbejderne oplever, siger Mikkel Warming. Foto: Niels Christensen / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2013

Warming giver stafetten videre

Mikkel Warming er Enhedslistens eneste borgmester. Til valget stopper han efter otte år som socialborgmester i København, for det kræver Enhedslistens rotationsordning. Han har hele tiden arbejdet for at skabe forandring for de svageste i samfundet, og det vil han også gøre uden for rådhuset efter valget

Diskussionen om EF i 1980’erne vakte den politiske interesse hos den 16-årige Mikkel Warming.

I hjemmet med folkeskolelærere som forældre blev der ofte diskuteret politik, og her kom samfundsinteressen ind allerede fra barnsben. Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986 gjorde Mikkel Warming venstreorienteret. Han startede i Ung Kommunisterne, og efter Murens fald fortsatte han i SFU, hvor han i 1993 blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i København. Byfornyelse var højt på hans dagsorden, og i nabolaget på Vesterbro var der i den grad brug for netop fornyelse. Men SF’s landspolitiske holdninger kunne Mikkel Warming ikke støtte, så i december 1996 skiftede han SF ud med Enhedslisten.

– Jeg gik til venstre, SF gik til højre, og så skiltes vejene. Det var lidt som at komme hjem igen, da jeg skiftede til Enhedslisten. Det er her, jeg hører hjemme, siger han.

Selv om han kunne fortsætte i Borgerrepræsentationen efter partiskiftet, valgte han alligevel at give sit mandat tilbage til sit tidligere parti.

Skriv hvad du søger