Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2013

Fordomme om blinde i job

Alt for mange blinde når ikke længere i uddannelsessystemet end til folkeskolen. Det viser en kortlægning fra Danske Blindesamfund, som gerne vil have samlet viden og ekspertise om blinde i mere effektive enheder
tekst Sidsel Boye

Flere end hver tredje kan ikke forstille sig at arbejde sammen med en blind kollega. Det er det noget skræmmende resultat af en repræsentativ undersøgelse, som Dansk Blindesamfund har fået foretaget blandt danskere i den arbejdsdygtige alder.

Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er uvidende og fordomsfulde over for synshandicappede, og ifølge formand for Dansk Blindesamfund Thorkild Olesen er det en udbredt holdning, at synshandicappede ikke kan magte udfordringerne på en arbejdsplads.

– Mange har nogle skæve forestillinger om, at synshandicappede for eksempel skal følges på toilettet, eller at vi bedst kan varetage job inden for musiske fag. Det er helt forkert. Synshandicappede er lige så forskellige som alle andre mennesker, og takket være udviklingen af teknologiske hjælpemidler kan de sagtens varetage job, der kræver en masse læse- og skrivearbejde, siger Thorkild Olesen.

Skriv hvad du søger