Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2013

Flotte ord giver ikke sund mad

Hvis idrætshallerne skal droppe de franske hotdogs og i stedet diske op med sunde grovboller, så skal der skabes et mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og idrætshaller. Det viser en ny undersøgelse

Der er behov for en et bedre samarbejde mellem idrætshaller, kommuner og kunder, hvis det skal lykkes at sikre sund mad i landets idrætshaller. Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet i forbindelse med projektet Sundere Mad i Idrætslivet (SMIL).

Fakta om undersøgelsen

  • 74 procent af hallerne har foretaget ændringer for at skabe et sundere madudbud.
  • 52 procent vurderer ændringerne positivt. Det er først og fremmest økonomi og dårligt salg, der er kilde til dårlige erfaringer.
  • Kræftens Bekæmpelse står bag undersøgelsen. 383 idrætshaller og 82 kommuner har deltaget.

– Der skal en fælles indsats til at ændre kulturen i idrætshallerne. Det gælder både hallerne, kommunerne og kunderne. Det er vigtigt, at det sunde alternativ altid er til stede i idrætshallerne, så det hurtige ikke bliver lig med det usunde. En travl hverdag kan sagtens være sund, siger Mette Gjerskov (S).

Skriv hvad du søger