Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2013

Krigen om skolelærernes arbejdstid

Som det vil være læseren bekendt, varmes der for tiden op til en af de helt store konflikter på det offentlige arbejdsmarked: Nemlig de allierede i KL og regeringen mod aksemagterne i DLF og deres vaklende allierede i de øvrige FTF-forbund
tekst

KRONIK: Konflikten bliver i givet fald af historisk karakter, da den – når man fjerner al udenomssnakken – handler om, hvordan danske børn med forældre uden videregående uddannelse kommer til at kunne læse, skrive og regne inden for den eksisterende økonomiske ramme. Troen på, at lærerne kan gøre en forskel for elevernes faglige udbytte, er stærk!

Konflikten har ulmet i mange år, men nu tyder det på, at den ultimative blodsed er indgået mellem KL og Finansministeriet. Konfliktens historiske karakter påkalder sig erindringsbilleder fra fortiden – man ser for sig de ledende embedsmænd kigge hinanden dybt i øjnene i et mødelokale på Stengangen, og den ene stiller de andre det helt afgørende spørgsmål:

En krig består som bekendt af mange slag. Det første centrale slag vindes af KL og Regeringen, men de mange – og afgørende – slag kommer til at stå ude på den enkelte skole.

"Ich frage euch: Wollt ihr den totalen Krieg? Jeg spørger jer: Vil I have den totale krig? Vil I have den om nødvendigt så altomfattende og radikal, som vi i dag kun kan begynde at gøre os forestillinger om? Så rejs jer, folk, og lad stormen bryde løs" (frit oversat J. Goebbels, Sportpalastrede, 1943).

Svaret fra de i offentligheden ukendte mænd i mørke jakkesæt fra FM, UVM og KL må have været et klart ja.

LÆS OGSÅ Kronik: Succes for ny arbejdstidsaftale
FOR ABONNENTER

DLF i taberposition

Men hvordan er vi havnet i denne situation, hvor arbejdsgiverne finder det nødvendigt at aftale et forløb med lockout og efterfølgende regeringsindgreb, for at indvandrerdrengene og arbejderbørnene kommer til at læse, skrive og regne?

Der er to grunde: Beslutningstagerne og den brede befolkning er dybt bekymret over elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen, og de føler sig overbeviste om, at lærerne godt kan undervise mere uden at komme til at arbejde mere end 37 timer i ugen.

Set fra et fagforeningsperspektiv er det en ultragiftig kombination. Hvorfor har DLF ikke undgået at komme i sådan en taberposition? Det vil jeg godt komme med et par bud på.

Miseren med befolkningens og beslutningstagernes manglende tro på, at lærerne har for travlt, har mange årtier bag sig. Mange kan historier om, at håndværkere ikke vil arbejde for skolelærere, fordi de er hjemme det meste af dagen og derfor har tid til at blande sig i arbejdet. Andre kan historier om lærere, som er blevet lærere for at have tid til deres bibeskæftigelse.

Andre igen kan historier om DLF-repræsentanter, som rejser krav om overtidsbetaling, hvis der skal være aktivitet på skolen efter 14.30. Nogle af historierne er sande, andre er røverhistorier. En ting står dog fast, og det er, at utallige internationale undersøgelser påviser, at danske skolelærere hører blandt dem, som underviser færrest timer om ugen i et internationalt perspektiv.

Strategien slog fejl

DLF har forsøgt at ændre ved den opfattelse ved at tælle alt muligt andet med, når der skulle tælles undervisningstimer. KL har kaldt DLF’s strategi for optisk bedrag, og det er da heller ikke lykkedes for DLF at skabe et billede af lærerstanden som en hårdtarbejdende stand med for mange ugentlige undervisningstimer.

Men hvad så med det uheldige indtryk, som befolkningen og beslutningstagerne har af en folkeskole, hvor for mange elever får for lidt udbytte af undervisningen? Hvor kommer det fra? Og hvorfor har DLF ikke kunnet skyde det ned?

I sin nuværende form stammer det nok fra de første nordiske læseundersøgelser, og sidenhen fra et utal af gentagne OECD-undersøgelser. Alle har vist, at danske elever for så vidt angår de grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder i bedste fald klarer sig middelmådigt og decideret ringe, når det handler om at bryde med den negative sociale arv. Det vil sige, har dine forældre læst for få bøger, så kommer du ikke til at klare dig særlig godt i skolen eller i uddannelsessystemet i Danmark. Usædvanligt sølle for en skandinavisk velfærdsstat med lighed som værdi.

Ikke at DLF ikke har forsøgt. Man har forsøgt at stille spørgsmålstegn ved undersøgelsernes tekniske korrekthed – de har angiveligt målt forkert; tallene er forkerte. Strategien har slået fejl. Det er ikke lykkedes DLF at overbevise nogen om, at OECD ikke kan regne.

Man har også forsøgt at stille spørgsmålstegn ved undersøgelsernes indholdsmæssige korrekthed – de har angiveligt målt det forkerte; læse, skrive og regne er gammeldags, der skal ses på det hele menneske, på de sociale kompetencer, på evnen til samarbejde og innovation. Strategien har også her slået fejl. Det er ikke lykkedes DLF at overbevise nogen om, at man kommer langt i uddannelsessystemet eller arbejdslivet uden at kunne læse, skrive og regne. Eller at det at kunne læse, skrive og regne er en hindring for at kunne samarbejde og nytænke.

Slaget om skolen

Derfor denne misere, hvor de afgørende beslutningstagere ønsker at genskabe ledelsesretten i folkeskolen, afskaffe arbejdstidsaftalen og øge antallet af undervisningstimer uden at betale for det.

Men hvad så nu? DLF ved jo godt, at de bliver kørt over i denne konflikt, hvor alt tilsyneladende er timet og tilrettelagt. Tjah, når den enkelte skoleleder om et år skal tilrettelægge skoleåret 2014-15 uden en arbejdstidsaftale at slå op i, så skal hun jo pludselig stå på egne ben. Hun skal få lærerne med sig i denne fagre nye verden – hun skal lede, motivere og tilrettelægge ligesom ledere alle mulige andre steder. Der vil en klog fagforening stå klar med stærke og dygtige lokale tillidsfolk, som kan tale deres medlemmers sag og vinde krigen om, hvor lidt lærerne skal undervise.

En krig består som bekendt af mange slag. Det første centrale slag vindes af KL og regeringen, men de mange – og afgørende – slag kommer til at stå ude på den enkelte skole. Der vil blive kæmpet fra hus til hus. Spørgsmålet er, om KL og kommunerne også står klar, eller om vi også om fem år kan konstatere, at lærerne stadig kun underviser i en tredjedel af deres undervisningstid, og at vi derfor om 10 år kan konstatere, at hver femte danske barn stadig forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det bliver spændende at følge.

God kamp! •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Krigen om skolelærernes arbejdstid Felter med * skal udfyldes
 
Af: Anette Kristensen
Den 12.01.2013 kl. 13:39

Løgn

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

Men det er jo løgn, når det her påståes at danske elever præsterer dårligt. Hvordan kan man finde på at give manden splateplads til noget som er kategorisk forkert og løgnagtigt?

Det må være endnu et led i at overbevise befolkningen om, at lærerne ikke laver noget. I kan råbe og lave love, men tro ikke i får en bedre skole ud af det, når fodfolket føler sig jokket på vinder I ikke krigen!

Af: Jonatan Schloss
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Den 14.01.2013 kl. 14:58

Hvori består løgnen?

svar til Anette Kristensen: Løgn

Anette, du skriver, at det er løgnagtigt og forkert, at danske elever præsterer dårligt. Det skal du næste uddybe lidt.

Jf. OECD klarer danske skoleelever sig middelmådigt i læsning, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Særligt elever med "forkert" hudfarve og socialgruppe klarer sig ekstraordinært dårligt i Danmark. For mig er det (for) dårligt.

Hvad er et dårligt resultat for dig?

Af: Lars Holmboe
Mølholm Skole
Den 09.01.2013 kl. 11:16

Tsk.

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

At tænke sig, at noget så tendentiøst, uddateret og manipulerende kan få spalteplads på kronikniveau. Danske elever læser godt! Det siger den seneste af de undersøgelser, der refereres til i kronikken. Det er bare ikke fremmende for skribentens sag, hvis dette resultat skal medtages. Altså, statistisk manipulation på klassisk vis.
Lærerne altid gerne villet kritiseres, det skal blot foregå på retfærdige vilkår. Derfor vil man helst, at man tæller de samme ting med, når der skal sammenlignes de forskellige landes skolesystemer imellem. Rimeligt nok, ikke?
Denne kronik tjener udelukkende til at polstre og afstive en organisation, KL, som har brug for at retfærdiggøre en spareøvelse med pædagogiske argumenter.

Af: Jonatan Schloss
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Den 09.01.2013 kl. 17:37

Statistisk manipulation?

svar til Lars Holmboe: Tsk.

Lars Holmboe fra Mølholm skole mener, at min kronik er tendentiøs, uddateret og manipulerende. Jeg er hverken forsker eller en der arbejder i folkeskolen, så jeg skal på ingen måde udgive mig for at være en vidende person på feltet.

Lars mener også, at danske elever læser godt. Jeg tænker her, at Lars henviser til den nyeste PIRLS undersøgelse, som viser, at danske 4. klasses elever er gode til at læse i internationalt regi.

De undersøgelser, som jeg henviser til, er de klassiske PISA undersøgelser, som måler eleverne ved UDGANGEN af folkeskolen. PISA kommer hver 3. år. I år 2000 var danske unge middelmådige i internationalt perspektiv fsva. læsning, det samme i 2003, i 2006 og i 2009. I Norden er danske unge nummer sjok fsva. læsning. 2012 undersøgelsen udkommer først i december 2013, så vi kan jo håbe, at det er blevet bedre.

Man kan også kun håbe på, at de gode 4. klasses resultater holder ved til 9. klasse. Indtil nu er der intet, der tyder her på i tallene.

Ifølge den nyeste PISA er Danmark også det land i Norden, hvor social baggrund har størst betydning. Endvidere er Danmark landet som kan prale af, at 38 % af elever med tosproget baggrund forlader folkeskolen uden funktionel læsekompetence.

Danske elever læser godt? Ikke i min bog.

Slutteligt mener Lars, at min kronik har til formål at polste og afstive KL. For en god ordens skyld, så er jeg ikke ansat i KL, og skriver præcis hvad der passer mig efter mine egne private holdninger.

Af: Niels Chr. Sauer
DLF
Den 09.01.2013 kl. 23:24

Forlad hetzuniverset, Schloss!

svar til Jonatan Schloss: Statistisk manipulation?

Jonathan Schloss opremser en række af de folkelige fordomme, som han selv arbejdede hårdt på at udbrede, dengang han selv sad på direktionsgangen på KL's skolekontor. Og man må da medgive at han har haft en vis succes i så henseende.

Hvis vi imidlertid forlader dette hetzunivers og forholder os til kendsgerningerne, forholder det sig sådan, at

- KLs egne (kritisable) beregninger viser, at lærerne underviser ca. 40% af deres arbejdstid - ikke 33% som hævdet af Jonathan Schloss.

- OECD's Education at a Glance 2012 viser, at lærerne i syv OECD lande underviser mindre end de danske lærere. Men ingen lande i OECD har så omfattende krav til lærerne udover selve undervisningen som Danmark (fx undervisningsdifferentiering, inklusion, samarbejde, skole-hjem-arbejde)

- at danske skolelever får undervisning i et omfang svarende til OECD gennemsnit.

- at finske elever får mindst undervisning i OECD bortset fra Esterne, men PISA har dem konstant som topscorere

-- at chilenske elever får mest undervisning i OECD, men PISA placerer dem i bund, 20 pladser under de danske elever.

- at Lars Løkkes Rejsehold fandt frem til, at danske lærere har en gennemsnitlig arbejdsuge på 42 timer - det giver præcis 1680 timer på et skoleår svarende til arbejdsmarkedets almindelige årsnorm

- at OECD viser, at den danske folkeskole bruger ikke mindre end 30% af sine penge på at aflønne folk, der ikke underviser. Det er det dobbelte af OECD-gennemsnittet.

Men det interesserer jo ikke en veltjent djøffer som Jonathan Schloss...

Af: Jonatan Schloss
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Den 10.01.2013 kl. 14:12

Fup eller fakta

svar til Niels Chr. Sauer: Forlad hetzuniverset, Schloss!

Når det nu er 8 år siden, jeg sidst har skrevet noget om folkeskolen, er det helt trygt at vide, at Sauer stadig er lige hurtig til at fare i blækhuset.

Sauer kommenterer bl.a. på, hvor meget lærerne underviser. Det ved jeg selv sagt intet om som hospitalsmand. Slår jeg op på KL´s hjemmeside finder man en frisk pjece, hvor der står følgende:

"Opgør man lærernes undervisningsandal i forhold til bruttoarbejdstiden er undervisningsprocenten 33,9 pct.". Kilde: Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid, KL

Derfor tillader jeg mig at skrive, at lærerne underviser 1/3 af sin arbejdstid.

Sauer kommenterer også på, hvorvidt lærerne underviser lidt eller meget i internationalt perspektiv. Det ved jeg heller intet om, men slår man op på UVM´s hjemmeside står der med reference til nyeste OECD undersøgelse følgende:

"Tallene viser også, at lærerne i Danmark har færre direkte undervisningstimer end gennemsnittet i landene i OECD." Kilde: UVM´s nyheder.

Derfor tillader jeg mig at skrive, at lærerne underviser lidt i internationalt perspektiv.

Endvidere stiller Sauer spørgsmålstegn ved, hvorvidt skoleeleverne lærer mere af at få flere timers undervisning. Og det er et relevant spørgsmål at stille. Jeg har ikke kunnet finde undersøgelser, der påviser en statistisk signifikant sammenhæng mellem elevernes udbytte af undervisningen og antallet af timer, de har modtaget. Af helt samme grund skriver jeg netop i mit indlæg, at TROEN på, at lærerne kan gøre en forskel for elevernes udbytte af undervisningen, er stærk.

Det kan dog forekomme ganske underholdende, at det er DLF, som argumenterer for, at antallet af undervisningstimer er uden betydning for elevernes uddannelse. Jeg er ikke stødt på andre fagforeninger, som på denne måde argumenterer for deres egen faggruppes manglende betydning.

Mig bekendt argumenterer DSR hårdt for, at der skal være flere sygeplejersker til stede og være sammen med patienterne. Tilsvarende mener jeg også at huske, at BUPL taler for, at der skal være flere pædagoger sammen med børnene. Men okay - jeg er helt sikker på, at gutterne i Finansen har noteret sig, at DLF ikke finder det betydningsfuldt, hvor meget eleverne er sammen med lærerne. Den argumentation vil give blive brugt imod lærerne i kommende sparerunder. Var der nogen, der talte om at skyde sig selv i foden her?

Jeg fristes næsten til at lave en parallel til den verden, jeg arbejder i - hospitalsverdenen. Her arbejder man systematisk med kvalitetsudvikling og data. Dvs. når data viser, at der er problemer på et givet område, så skal man ændre sin indsats. Her er problemet set med mine øjne, at danske elever med "forkert" hudfarve og social baggrund lærer for lidt i folkeskolen. I denne hospitalsverden har man kategoriseret "systemets" typiske reaktioner på problematiske data:

Stages of facing reality:
1. The data are wrong
2. The data are right, but it is not a problem
3. The data are right, it is a problem, but not my problem
4. We accept the burden of improvement

Gad vide hvor langt de forskellige ansvarlige parter omkring folkeskolen er på disse 4 trin?

Af: Niels Chr. Sauer
DLF
Den 10.01.2013 kl. 16:55

Operationen lykkedes, patienten døde

svar til Jonatan Schloss: Fup eller fakta

Tak til Jonathan S. fordi han overhovedet vil diskutere. Det er jeg ikke forvænt med i disse tider, hvor arbejdsgivernes vilje til dialog i reglen indskrænker til velspinnede monologer.

Tallet 33,9 pct. fremkom ved, at der blev taget afsæt i de 1924 timer på årsplan, der indbefatter de seks ferieuger og fridagene. Denne opgørelsesform var imidlertid så uanstændig, at selv KL og finansministeriet har forladt den og nu tager udgangspunkt i de 1680 timers årlige arbejdstid. Så det rigtige tal hedder altså lige godt 40 procent.
Javist, danske lærere underviser mindre end OECD gennemsnittet. Det gør godt og vel halvdelen af lærerne i OECD og det er mildt sagt ikke opsigtsvækkende, kravene til undervisningens kvalitet taget i betragtning.

Schloss har ret i, at troen på effekten af mere undervisning er stærk. Men folkeskolens arbejde skal ikke bygges på tro. Forskningen siger helt entydigt, at mere undervisning ikke er ensbetydende med dygtigere elever, og almindelig sund fornuft siger det samme. Dårlig undervisning, herunder uforberedt undervisning, er direkte ødelæggende. Det tror jeg i grunden også, at Schloss vil give mig ret i, hvis han lige vil styre sin polemik og holde op med art reducere min argumentation til absurditet. Naturligvis er ”..antallet af undervisningstimer (ikke) uden betydning for elevernes uddannelse”. Men DLF ser intet fornuftigt formål i at tvinge danske børn ud i skoleuger op til 37 timer, hvis disse timer for en stor dels vedkommende skal være en omgang uforberedt flimmer. Er det virkelig så svært at begribe?

Jeg er ubetinget enig i, at folkeskolen må og skal blive bedre til at tage sig af socialgruppe fem og de etniske minoriteter. Men det er ikke et spørgsmål om øget økonomisk effektivitet alene. Det er et pædagogisk anliggende, og der er ikke for fem flade øre pædagogisk argumentation i Schloss’ betragtninger, der ikke handler om noget som helst andet end kroner og ører.

Kan ikke nære mig for et lille æselspark mod Schloss’ nuværende boldgade, sundhedsektoren. Hørte forleden, hvordan sygehusene har forbedret deres økonomi med flere milliarder. En ledende politiker kunne slet ikke få armene ned af bar benovelse over, hvor fantastisk dygtige vores sygehuse er blevet. Til at spare penge. Slut er den tid, hvor kvaliteten i sygehusvæsen beroede på, hvor meget livskvalitet det kunne tilføre samfundet. Nu handler det om bundlinjen, intet andet.

Det er det samme syndrom, der nu breder sig ind i vores uddannelsessystem, herunder folkeskolen. Kvantitet går forud for kvalitet. Som om vi kan udkonkurrere kineserne på mængde. Perspektivløsheden i det new public management, som Schloss altid har kæmpet for, før i undervisningssystemet, nu i sundhedsvæsenet, skriger til himlen.

Han ligner mere og mere lægen, der konstaterede, at operationen lykkedes, men patienten døde.

Af: Niels Chr. Sauer
DLF
Den 10.01.2013 kl. 17:03

Eftertænding, undskyld

svar til Niels Chr. Sauer: Operationen lykkedes, patienten døde

Schloss henviser til ,at sygeplejersker og pædagoger vil have flere kolleger til stede. Jamen det vil lærerne da også. Men det vil arbejdsgiverne ikke. De vil have færre lærere til at undervise mere, og det tilmed i en situation, hvor de allerede har fjernet 14,4 procent af lærerne siden 2007.

Af: Ulrik Thomsen
Den 09.01.2013 kl. 00:00

Ikke helt objektiv...

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

Artiklen lader til at være objektiv, men mangler lige et par detaljer (og et mindre tydeligt formål). Man kunne starte med at stille det spørgsmål, som er grundlaget for hele denne situation: Giver flere timer bedre elever? Nej. er svaret ifølge flere undersøgelser. Det er selve undervisningen der skal blive bedre (og evt. i mindre klasser), og det forhold er slet ikke til forhandling. Jo jo, regeringen siger, at reformen skal give mere og bedre undervisning, men man får næppe bedre undervisning ved at gå direkte i konflikt med lærerne. Det vil jo i høj grad fjerne lærernes motivation for deres arbejde, foruden man skærer i deres forberedelsestid.
Ligemeget hvor fint man pakker det ind, så skal lærerne jo arbejde mere i praksis. For lærerne har forskellige ting der skal laves: Undervisning, forberedelse, Skolehjem-samarbejde og en masser skriverier til kommune, forældre og ledelse. Eftersom der er lagt op til mere undervisning og ikke mindre af alle de andre ting, så er der jo kun forberedelsestiden der skal formindskes. Bedre undervisning?
Så det regeringen og KL faktisk siger er, at lærerne laver simpelthen for lidt. I/de er utilfredse med den arbejdsindsats som lærerne igennem mange år har udført. Det er takken, der på sigt skal motivere lærerne til at lave mere og bedre undervisning?

Slaget ude på skoler er til en hvis grad tabt på forhånd. For lidt indsigt i skolesystemet ville vise, at lederne allerede er hårdt spændt for og har ikke meget at rykke med i forhold til lærerer og løninger (nej, det er ikke overenskomsten der spænder ben, men økonomien fra kommunen). Så indfører man en reform, som ledelsen skal have klaret for de samme penge, så har han problemet (og regeringen og KL har tørret problemet af på ledelsen). Jeg har indtryk af at min ledelse har meget travlt, så jeg ved ikke hvordan han har tænkt sig at skulle sætte sig ind i alle fag og trinmål, så han kan give en vurdering af forberedelsestiden.

Og så skal det da lige tilføjes, at Danmark har nogle af de bedste læsere i verdenen. Der er kommet mange tiltag de sidste mange år, men der er en tradition for, at enhver regering skal sætte sit fingeraftryk på alt, så der er ikke tid til at vente på resultaterne fra tidligere tiltag. Men for nyligt er 4. klasserne rykket op på verdensplan i forhold til læsning (og i andre fag). Det hører man desværre ikke meget om, for lige nu handler det om, at eleverne kun er middelmådige...

Og hvad med de gode elever? De korte svar: De har også godt af mere undervisning. Ja, og nej... mest nej... For de dygtige elever har brug for at udvikle sig på alle de ikke skole-mæssige områder. Vi vil jo godt have nogle musikalske unger om mange år, vi vil gerne have dygtige sportsfolk osv osv, men hvornår skal de dyrke sådanne interesser?

Nej, den nye reform er for ugennemtænkt. Og en forhåndsaftale mellem KL og finansminesteriet er et trist brud på den danske tradition for overenskomster. Trist at det offentlige er kommet til dette... og så endda en socialdemokratisk...

Af: Anette
dlf
Den 21.01.2013 kl. 11:58

Uddannelse og ledelse i industrisamfundet

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3D-I0euKLf3zE&h=pAQE_CktR


Interessant gennemgang af uddannelsessystemet af kreativitetsforsker Sir Robinson. Tankevækkende at mens DLF i sit reformudspil bevæger sig væk fra at uddanne til industrisamfundet, bevæger KL sig længere og længere ud af denne gren.

Af: anette
dlf
Den 15.01.2013 kl. 13:44

Det unikke i lærerjobbet lader sig vanskeligt forklare

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

Men jeg prøver....

Schlott du hoder stædigt fast i PISA-undersøgelser og OECD rapporter.
Ang OECD raporterne så viser de i hvert fald med al tydelighed, at det ikke er antallet af timer der gør forskellen på top og bund. Igen er vi, om vi vil det eller ej, tilbage ved læreren som den aller vigtigste faktor for den gode undervisning. Det samme konkluderede Peter Allerup for en månedstid siden.
Lad mig blive ved dette lidt...
Ben Levin (professor v. Ontario reg.)fortæller os, at struktur og organisationsændringer på ingen måde løfter skolen. Og derfor bør dette IKKE være bærende for skoleudvikling. I DK er det netop ved at ske. Grunden til den canadiske succes ligger ene og alene i, at lærerne støttes i at tilvejebringe den gode undervisning, i erkendelse af, at der er flere veje til målet. I Canada anser man lærere for at være en ekstrem vigtig brik i udviklingen af den gode skole, og de er særdeles aktive aktører. Modsat gør vi i DK. her er det en offentlig udskældt faggruppe.
John Hattie (new zealandsk professor) underbygger lærerens rolle. Han peger bla på vigtigheden af, at læreren er leder. Det er læreren der viser eleverne vejen til den frugtbare og spændende læringskultur. Det skal læreren med sin faglige, pædagogiske, psykologiske og didaktiske kompetence have hjemmel til. Læg mærke til at det ikke er lederen der skal fortælle hvordan og hvornår noget skal gøres. I DK på vej til at reglstyre på dette felt.
Pisa undersøgelserne har længe sat politisk dagsorden, skønt flere og flere fortæller os, at Pisa som testredskab og følgende ranglisteplacering, giver os et forkert billede af nationerne. De børn der er vant til tests scorer som regl højt i Pisa. Det vil DK børn måske også gøre fremover pga dette. Men kan vi overhovedet bruge det til noget? Nogle mener, at Pisa fører til faldende diversitet og faldende niveau. Hvorfor? -Fordi en dansk test ville være skruet sammen på en anden måde. Den ville eksempelvis bede eleverne om at opstille forsøg, give hypoteser, reflekterer og forklare slutresultat. DVS. Pisa tester skolesystemer. I DK anser vi heldigvis viden for at være komplekst og sammensat. Det er dansk undervisningskultur og det skal vi være stolte af. I Pisa vil man kunne svare rigtigt uden nogen som helst reel viden om eksempelvis naturvidenskabellige processer og forudsætninger.
Ang. OECD rapporten så undre det mig, at det ikke siges højt, at denne helt tydeligt viser at "The parent factor" er ekstrem vigtig.
I DK har vi svært ved at få den tunge ende med. De med dårlige dansksproglige forudsætninger og ressourcesvage børn/forældre. Og hvordan løser vi så det? Jo...det gør vi ved at alle børn, i bedste socialdemokratiske lighedsstil, skal bøde med deres tid i heldagsskolen. Vi stiller ingen krav til forældrene. Kun mere opdragelse og viden i skoleregi! Så fat dog om nældens rod og gør noget specifikt for de 20%. Men næhh nej....alle skal tvinges ind i heldagsskolen fra Vollmose til Søllerød. Stakkels Danmarks dygtige børn, som skal bøde med deres tid for at hive dn tunge en med op. De ville få et langt rigere børneliv uden for skolens rammer. Politikerne har dog allerede placeret deres egne poder i den private. De skal nemlig ikke være en del af forsøget. At mene at heldagsskolen er medicinen der skal kurere negativ social arv, har i den grad bivirkninger. At bruge børn i denne tjeneste er usmageligt!

Af: Jonatan Schloss
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Den 16.01.2013 kl. 15:00

Hvorfor kan ledelse ikke fungere i folkeskolen - II?

svar til anette: Det unikke i lærerjobbet lader sig vanskeligt forklare

@Sauer: Sådan som jeg forstår dine argumenter for, hvorfor der skal være en arbejdstidsaftale på lærerområdet, når andre fagprofessionelle lever fint uden, så ser jeg to. 1) Der skal være et loft over, hvor meget en lærer kan undervise for at undgå, at lærerne kommer til at arbejde for meget. Det forstår jeg godt, det er et helt klassisk og validt fagforeningsargument. At det så leder til en stands proletarisering og statustab er en uheldig bivirkning. 2) Lærere er ledere i sig selv og skal derfor have større autonomi end andre fagprofessionelle. En autonomi som angiveligt kun kan sikres gennem jura. Hmm... som en der til hverdag omgås overlæger, så skal jeg hilse og sige, at de i den grad definerer sig selv som ledere og noget helt særligt. Men det betyder altså ikke, at det er skrevet ned i en bog, hvor meget tid overlægen skal have til forskellige opgavetyper. Og en hvilken som helst dygtig ledende overlæge differentierer mellem, hvilke opgaver de forskellige overlæger i hendes afdeling kan nå. Den dygtige og erfarne overlæge kan nå 3-4 hofteoperationer på en dag, den knap så dygtige og knap så erfarne kan nå 2-3, og det tilrettelægger man operationsprogrammet efter. Osv.

@Anette: Sådan som jeg læser dit indlæg, så forbinder du ledelse med regler, test og statustab. Jeg tænker, du må have haft nogle dårlige ledere igennem dit arbejdsliv. For mig er ledelse noget helt andet. En dygtig ledere er en som kan motivere, engagere, differentiere, stille krav, løfte osv. Lidt i stil med en dygtige lærere...

Af: anette
dlf
Den 18.01.2013 kl. 16:29

ledelse

svar til Jonatan Schloss: Hvorfor kan ledelse ikke fungere i folkeskolen - II?

Jeg har såmænd mødt god og kompetent ledelse. Forstår bare ikke KL´s ledelsessyn som jeg i den grad mener er udtyk for manglende tillid, samt gammeldags syn på hvad ledesle er.
Ledelse skulle gerne munde ud i bedre resultater og en begejstret medarbejderflok. KL + reg. er i gang med en demotivering af den ganske lærerstand, der aldrig er set før. Tiden vil vise at resultaterne bliver dårligere. Kom ikke og sig vi ikke advarede. Ansvaret for dette cirkus´resultater bliver KL's og regeringens. Det skal vi nok huske den danske befolkning på.

Af: Niels Chr. Sauer
DLF
Den 18.01.2013 kl. 18:40

Eleverne har brug for veloplagte lærere

svar til Jonatan Schloss: Hvorfor kan ledelse ikke fungere i folkeskolen - II?

Schloss: Det er sjovt som du ser ethvert forsvar for undervisningens kvalitet som udslag af lærernes gruppeegoistiske interesser. Vil du da slet ikke medgive, at loftet over lærerens undervisning kan begrundes hensynet til eleverne? Hvad skal eleverne med dødtrætte lærere?

Vi kan godt vende tilbage til 36 timers undervisning om ugen - hvis lærerne må sikre roen i klassen med korporlig afstraffelse og køre timerne som overhøring og lektiegivning som i oldefars tid. Så gad jeg godt nok ikke være lærer, men skolen kan vel også klare sig med nogle tvangsudskrevne, hærdebrede typer fra arbejdsformidlingen.

Fire-fem timers undervisning daglig, det er, hvad man kan magte, hvis man skal være engageret og veloplagt. Sådan er det bare. Det ved enhver, der har prøvet folkeskolen almenundervisning på egen krop.

Analogien med overlægen holder ikke en meter. Lærerens arbejde er meget mere komplekst end lægens (JA DET ER!). En hofte er en hofte, ingen læge har 100 patienter på samme tid og ingen overlæge har 60 kirurger under sig. Desuden kører det på mange måder ad Hekkenfeldt til på vores hospitaler, men patienter har sjældent kræfter til at slå fra sig.

Af: Jonatan Schloss
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Den 18.01.2013 kl. 19:18

På tynd is

svar til Niels Chr. Sauer: Eleverne har brug for veloplagte lærere

@sauer: Så er rollerne vist vendt om, nu er det dig, der er på tynd is, og med al tydelighed taler om noget, du ikke ved meget om (sygehuse). Der er vist et fint sted at afrunde denne debat.

Af: Anette
dlf
Den 18.01.2013 kl. 19:36

Kend din besøgstid....

svar til Jonatan Schloss: På tynd is

Lidt ligesom du i virkeligheden ikke ved det store om folkeskoleområdet....

Af: Niels Chr. Sauer
DLF
Den 19.01.2013 kl. 15:11

Ok, vi ordner hver sit

svar til Jonatan Schloss: På tynd is

Schloss: Nu er det dig, der blander sygehusene ind i skoledebatten, ikke mig.

Jeg hævder ikke at vide meget om hospitalsforhold, men jeg ved at en lærer typisk har 100 elever, som han skal forholde sig til på alle planer, og deres forældre skal han samarbejde med. mens en læge har betydeligt færre patienter, som han kun skal forholde sig til som hofter, blindtarme eller kræftknuder. Patienternes forældre har han almindeligvis intet at gøre med. Og at læreren let kan være een ud af 60, som skolelederen skal være leder for, langt flere underordnede end nogen overlæge skal være leder for.

Jeg har selv lige været en ordentlig tur på hospitalet. Det kan jeg ikke lave meget statistik på, men det indgav mig dyb respekt for sygeplejerskerne. Til gengæld lykkedes det mig at have 7 forskellige læger på 12 dage. Flere af dem lod til kun at have læst den sidste halve side i min patientjournal. I en efterfølgende samtale med afdelingens ledende overlæge blev jeg overbevist om, at alle havde gjort deres bedste, men organisationen var så rystende elendig, at manden var een stor undskyldning.

Jeg ved ikke, hvad der skal til, og jeg skal skåne dig for min letkøbte bedreviden. Men hvis du og dine lover at ordne hospitalerne, lover jeg og mine at ordne folkeskolen. Vi vil jo begge det bedste :-)

Af: Anette
dlf
Den 14.01.2013 kl. 12:53

lederskab anno 2013

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

Det er svært at finde en der ved noget om ledelse, der vil påstå at fokus på ”tilstedeværelse” er vejen til toppræstationer i videnssamfundet.

Af: Henrik Jensen
Aalborg Universitetshospital
Den 14.01.2013 kl. 09:18

Krigen om skolelærernes arbejdstid

svar på: Krigen om skolelærernes arbejdstid

”HVIS der mangler en slutning på Jonathan Schloss' udmærkede indlæg, kunne det være, at implementering af ny arbejdstidsregler i folkeskolen kræver afskaffelse af den automatik, der ligger i, at skoleledere som regel har en baggrund som skolelærere. I mine øjne vil en fortsættelse af netop den tradition være dræbende for den udvikling og forandring, som kræver nytænkning og friske øjne. En skoleleder skal - udover den fornødne lederuddannelse - have evnen til at sætte sig op mod gruppepres for at holde fokus på de overordnede målsætninger. Krigen om skolelærernes arbejdstid er jo ikke erklæret for at genere lærerstanden, men handler om, hvad der tjener samfundet og dettes fortsatte udvikling bedst i en tid med økonomisk krise og global forandring.”

Af: Anette
DLF
Den 14.01.2013 kl. 10:35

Dårligere aftale

svar til Henrik Jensen: Krigen om skolelærernes arbejdstid

@henrik Jensen, hvis det så bare blev en bedre aftale, så var lærerstaben da med. Problemet er at det bliver en dårligere aftale. Ovenikøbet til stor skade for arbejdsforhold og undervisning. Et skrabet, rigidt system præget af mistro er desvære i støbeskeen..
Forklar hvori det logiske ligger, når det bliver lederne som skal tildele tid til dit og dat udfra den enkelte lærers: kompetencer, forældregrundlag, differentiering, inklusionsgrad, rettearbejde, elevsammensætning osv.
Hvordan i himlens navn kan det være mindre rigidt at tildele læreren nogle timer, og så sige "Så skal opgaverne bare løses", -fremfor at en leder skal hele lærerkollegiet igennem enkeltvis. At være fortaler for stakkevis af bureaukrati er mig ubegribeligt.
At tro at ledere leder med kvalitet på baggrund af KL´s udsspil er en utopi. Hvor skal den vigtige tid til ordentlig skoleudvikling blive af? Mød dog lærerne med respekt for deres kompetencer, viden og evne til selv at løse opgaverne. Det virker ligeså fint som færdselsreglerne gør for danskerne.
At det er forhenværende lærere der ofte sidder på posten, er kun en kvalitet. Indsigt i skolens sammenhængskraft, elevgrundlag, forældregruppe, faglige og sociale parametre er en overordentlig vigtig lederegenskab på en skole. Iøvrigt bemærkelsesværdigt at ovenstående indlæg søger bekræftelse i den globale udvikling og samfundets ve og vel. Mon sure lærere og børn der skal gå i skole dagen lang skaber ny vækst i DK ? Tvivler!

Af: Jonatan Schloss
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Den 14.01.2013 kl. 15:07

Hvorfor kan ledelse ikke fungere i folkeskolen?

svar til Anette: Dårligere aftale

@Anette: Henrik skal jo selv have lov til at svare på dit spørgsmål til ham. Derfor blot to spørgsmål fra mig til dig:

Hvordan kan det være, at læger, sygeplejersker, DJØF´ere, journalister, arkitekter, håndværkere, IT-folk osv. kan leve uden en bog, hvori det står hvor meget tid de skal bruge på deres forskellige opgaver?

Hvordan kan det være, at almindelige dialog mellem ledelse og medarbejdere virker mht. arbejdstilrettelæggelse af arbejdet i alle andre sektorer af erhvervslivet end undervisningssektoren? Jeg har stadig til gode at møde en læge, en sygeplejerske, en journalist, en arkitekt, en håndværker, en IT-mand osv. som skal slå op i en arbejdstidsaftale først.

Af: Niels Chr. Sauer
DLF
Den 14.01.2013 kl. 17:26

Ledelse i folkeskolen er noget andet end ledelse andre steder

svar til Jonatan Schloss: Hvorfor kan ledelse ikke fungere i folkeskolen?

Schloss er ikke opdateret. Den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008 har afskaffet skridttælleriet og slået alle lærerens opgaver sammen i een stor, samlet undervisningsopgave, som læreren skal varetage uden nogen form for opgørelse af de forskellige opgaver. Det skaber en bedre skole og en udmærket dialog mellem ledelse og lærere, der giver ledelsen ret, men ikke pligt til at gribe ind i enhgver del af lærerens embedsførelse, herunder i form af krav om øget tilstedeværelse, hvor det giver mening. Dette er tilbagemeldingen fra alle niveauer på de evalueringer, der er foretaget. Det eneste 'problem' er, at aftalen garanterer lærerne et maximum for undervisning på knap 26 lektioner om ugen. Og det er altså for lidt efter KL's mening. Derfor og kun derfor vil de skrotte aftalen nu. Lærerne skal kunne presses op imod 30-31 lektioner om ugen. Det ved enhver lærer, at man ikke kan holde til. Men alle, der ikke har prøvet at være lærer, tror det er klynk.

Hvad Schloss m.fl. ikke har forstået, er, at lærerarbejdet skiller sig ud fra alt det andet, han nævner, ved at være ledelsesarbejde i sig selv. En lærer ER en leder. det er også konklusionen i den store McKinsey-rapport baseret på omfattende undersøgelser i 22 lande af, hvad der gør gode skoler bedre. Gør lærerarbejdet prestigiøst, uddan lærerne ordentligt, og giv dem en høj grad af relativ autonomi. Det er det, de gør i Finland og Singapore og det virker - siger altså McKinsey, ikke DLF.

Schloss tror, man kan styre sig til en god skole med stærk ledelse og efterrettelige underordnede. Det kan man ikke, men man kan styre skolen i stumper og stykker.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger