–  Medarbejderne siger, at lederprisen betyder noget for dem, fordi de kan gå ud og sige til omverdenen, at de har en dygtig leder, og at der er fokus på den gode arbejdsplads. Og det er jeg glad for, siger Benthe Hansen. Foto: John Køller

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2012

Scor på biblioteket

Fremtidens biblioteker vil få en del af deres berettigelse som mødested for mennesker. Det skal medarbejderne være gode til at håndtere, og det vil være en omvæltning for nogen, forudser årets lederprismodtager, bibliotekschef Benthe Hansen
tekst Sidsel Boye

Hvis man ikke for nyligt har prøvet at score på sit bibliotek, så kan man klikke sig ind på YouTube og se, hvordan man gør i Hjørring.

Den lille filmstump, Date dit bibliotek, blev oprindeligt produceret til en fælles charmeoffensiv over for de unge uddannelsessøgende, der hvert efterår flytter til kommunen. Men filmklippet siger også noget om den rolle, som bibliotekschef Benthe Hansen forestiller sig, at fremtidens biblioteker vil få.

Blå bog

Bibliotekschef Benthe Hansen, 50 år, tre børn, uddannet biblioteksassistent, leder siden 1996. Først inden for ældreplejen og nu Hjørring Bibliotek.

Skriv hvad du søger