Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 30 / 2012

Ny skole- og dagtilbudschef til Nordfyn

Nordfyns Kommune har blandt 60 ansøgere ansat Jette Christensen, tidligere familie-og handicapchef i Rebild Kommune, som ny chef for børne- og kulturforvaltningen.
tekst

Hun efterfølger Anne Merethe Madsen, der som tidligere omtalt er blevet dagtilbudschef i Esbjerg Kommune. Jette Christensen, cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet, blev efter sin eksamen i 1990 ansat som konsulent i Østhimmerlands Gymnastikforening og tre år senere organisatorisk leder i DGI Nordøstjylland.

Herfra rykkede hun i 1995 til Aalborg Kommune som konsulent og gruppeleder i Kultur og Fritid. I 2002 blev hun afdelings- og sekretariatsleder i Støvring Kommunes børne- og kulturforvaltning, og ved kommunesammenlægningen i 2007 blev hun dagtilbudschef i den nye Rebild Kommune.

Her blev hun i januar 2011 familie- og handicapchef, men fratrådte i april i år i forbindelse med den meget omtalte "Rebildsag".

Jette Christensen tiltræder 1. december som chef for Nordfyns Kommunes børne- og kulturforvaltning.

LÆS OGSÅ Lolland Kommune skal bruge ti nye ledere

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny skole- og dagtilbudschef til Nordfyn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger