Danske Kommuner

ØKONOMISK PERSPEKTIV: Som led i udmøntningen af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fremsætter regeringen i efteråret et lovforslag, der ændrer reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet. De nye regler forventes at træde i kraft fra årsskiftet.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat være forpligtet til at skabe grundlag for, at visiterede borgere til personlig og praktisk hjælp og madservice efter servicelovens §83 kan vælge mellem to eller flere leverandører.

Men som noget helt nyt kan borgernes frie valg nu tilvejebringes gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler eller ved at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis. Til forskel fra i dag kan den kommunale leverandør vælge ikke at indgå i udbuddet. På den måde er det muligt at gennemføre et udbud, uden at kommunen mister muligheden for at fortsætte som leverandør.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan det frie valg skal tilvejebringes – og dermed om borgeren skal tilbydes et fritvalgsbevis. Med et fritvalgsbevis i hånden kan borgeren selv indgå en aftale med en CVR-registreret virksomhed om levering af den hjælp, borgeren er visiteret til.

Det vil fortsat være muligt for kommunerne at skabe det frie valg gennem en godkendelsesmodel. En model hvor kommunalbestyrelsen godkender og indgår kontrakt med de leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav.

Lavere timepriser gennem priskonkurrence

De ændrede regler er en del af regeringens bidrag til Moderniseringsaftalen. Aftalen skal frigøre ressourcer til at forbedre den borgernære service i kommunerne gennem regelforenkling. Det er aftalt, at de ændrede regler årligt skal frigøre ressourcer svarende til 132 millioner kroner.

Hvis kommunerne vælger at fortsætte den nuværende praksis med en godkendelsesmodel, realiseres potentialet i de nye regler ikke. For så opnås der ikke den konkurrence om prisen, der opnås gennem udbud. Af samme grund realiseres potentialet ikke, hvis borgernes frie valg udelukkende baseres på fritvalgsbeviser.

Jævnfør boks 1 vil der for eksempel være 67 millioner kroner at spare hvert år, hvis de hjemmehjælpstimer, der i dag leveres af private leverandører, blev leveret efter udbud og ikke efter en godkendelsesmodel med en kommunalt fastsat timepris.

Og øges andelen af timer leveret af private leverandører med blot fire procent, vil det yderligere give en årlig besparelse på 25 millioner kroner.

Dertil kommer de administrative lettelser ved, at der ikke længere skal udregnes timepriser og godkendes leverandører.

Effektivisering gennem stordrift

Når kommunerne fremover kun vil være underlagt de almindeligt gældende udbudsregler, opstår der helt nye muligheder for at nytænke organiseringen af ældreområdet og tilrettelægge udbud, der vil sikre lavere priser. Ikke blot i hjemmeplejen, ikke blot på ældreområdet, men på tværs af forskellige sektorer.

I boks 2 skitseres en række eksempler på de nye muligheder. Eksempler der viser, hvordan en række forskellige opgaver kan samles i ét udbud og sikre den/de private leverandør(er) et større og mere sikkert kundegrundlag.

For eksempel ved at udbyde et plejecenter med et fast kundegrundlag sammen med hjemmeplejen, hvor borgerne også kan vælge den kommunale leverandør.

Det vil alt andet lige skærpe de private leverandørers priser og sikre en mere effektiv opgaveløsning.

Udbud vil desuden skærpe kommunens mulighed for at forpligte de private leverandører til at samarbejde med kommunen om for eksempel løbende kompetenceudvikling af sygeplejersker og hverdagsrehabilitering.

Behov for strategisk afklaring

Den enkelte kommunes udnyttelse af mulighederne i de nye regler for frit valg og udbud vil afhænge af markedsforholdene, kommunens nuværende organisering, borgernes behov og lokale hensyn. Det kræver en strategisk afklaring i den enkelte kommune.

Afklaringen må blandt andet basere sig på en vurdering af potentialet ved at fortsætte med en godkendelsesmodel sammenholdt med potentialet i udbud af hele eller dele af opgaveløsningen eventuelt kombineret med brug af fritvalgsbeviser. <