Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 27 / 2012

Demokratiets rødder er det lokale folkestyre

En borgmester har i New Zealand slet ikke de samme beføjelser som i Danmark, og rollen som politiker er alene at træffe beslutninger om den strategiske udvikling. Driften er overtaget af direktører. Men den væsentligste værdi ved det lokale folkestyre er stadig politikernes evne til at tænke langsigtet, mener Kate Macnaught, direktør i det new zealandske KL
tekst Knud Aarup

I 90’erne var New Zealand en stor inspirationskilde for den måde, styringssystemet blev tilrettelagt i Danmark. Politikere tog på studietur, og meget af det, vi tager for givet – de kommunale serviceniveauer, adskillelse mellem myndighedsfunktioner og leverance af offentlig service, ja, måske endda den tiltagende centralisering, som vi har oplevet siden 90’erne – er alle mere eller mindre inspireret af den newzealandske model.
Direktør i Socialstyrelsen og tidligere social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers besøgte i foråret det newzealandske KL (LGNZ – Local Government New Zealand).

New Zealand har gennemført den mest konsekvente omlægning af hele den offentlige sektor sammenlignet med noget land i verden. Man har indført markedsmodeller, gennemført udlicitering af alt, hvad det overhovedet var muligt at udlicitere, og konsekvent opsplittet organisationer i overordnet styrende enheder og daglig drift. Driftenhederne drives som private virksomheder, og politikere må ikke blande sig i dagen og vejens problemer.

Nogle mener, at man kan se tendenser til en uheldig form for kortsynethed i håndtering-en af offentlige opgaver, fordi direktørerne alle er åremålsansatte med resultatløn og ofte kun bliver en enkelt periode hvert sted. De ansatte medarbejdere oplever organisationsændring efter organisationsændring og bliver konstant flyttet rundt, og sådan har det været i de sidste 25 år.

Skriv hvad du søger