Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 26 / 2012

Kortlægning af økonomistyringen – kommunerne rykker

Kommunerne har i de seneste år virkelig taget skeen i den anden hånd, når det gælder økonomistyringen. Serviceudgifterne er reduceret markant, og den politiske og administrative økonomistyringsindsats er blevet styrket. Men hvordan er styringen konkret tilrettelagt, og hvor er de stærke og svage sider? Det skal en kortlægning af 10 kommuners økonomistyring komme med et bud på
tekst Anders Windinge

ØKONOMISK PERSPEKTIV: De økonomiske rammer er stramme, og det vil også være tilfældet i de næste mange år. Så kort kan vilkårene for såvel kommunernes økonomi som den samlede offentlige økonomi sammenfattes. Både den nuværende og den forrige regering har lagt stor vægt på en stram styring af de offentlige udgifter. Ikke mindst med henvisning til EU-henstillingen fra forsommeren 2010.

Når de økonomiske bånd på den måde er snærende, skaber det et behov for at kigge på styringen af økonomien. I kommunerne er krisebevidstheden for længst slået igennem, og der er foretaget en markant opbremsning i serviceudgifterne fra 2009 til i dag. Samtidig har regeringen strammet sanktionsskruen ad flere omgange, hvilket yderligere udfordrer kommunernes styring af økonomien – ikke mindst i et flerårigt perspektiv.

De 10 kommuner, der deltager i kortlægningen af økonomistyringen

Favrskov, Fredensborg, Glostrup, Haderslev, Lolland, Mariagerfjord, Roskilde, Svendborg, Viborg, Aarhus.

Kortlægning i 10 kommuner

KL og regeringen aftalte i sommer, at der skulle gennemføres en kortlægning af kommunernes økonomistyring. Kortlægningen omfatter økonomistyringen fra top til bund i 10 udvalgte kommuner. Den skal altså både kigge på det politiske niveau, på det administrative niveau og på samspillet mellem de to niveauer. Kortlægningen er bygget op omkring en række temaer, som hver især analyseres og vurderes både i de 10 kommuner og som en helhed. På baggrund heraf udarbejdes en vurdering af kommunernes aktuelle økonomistyring.

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

KL lægger vægt på, at kortlægningen inddrager og belyser en række af de lokale forhold, der har betydning for økonomistyringen. Det gælder eksempelvis den politiske styringspraksis i den enkelte kommune. Her skal kortlægningen både vise, hvilke formelle spilleregler der er opstillet i eksempelvis en økonomisk politik, og hvordan spillereglerne rent faktisk anvendes i den løbende budgetopfølgning og i de prioriteringsdiskussioner, der tilsammen er nerven i økonomistyringen.

Markante ændringer i de seneste år

Regnskabsresultatet i 2009 var et decideret wake-up call. Både for økonomistyring i kommunerne og for den samlede styring af kommunernes økonomi. Ikke mindst fordi det først meget sent stod klart, hvor stor den samlede budgetoverskridelse egentlig var. Overskridelsen skyldtes blandt andet stor usikkerhed omkring indmeldingerne og det faktiske forbrug på områder og i institutioner. Blandt andet som følge af de udfordringer for økonomistyringen, som sanktionslovgivningen medførte i forholde til den decentrale økonomi.

Siden 2009 har kommuner arbejdet meget med styringen, herunder hvordan den decentrale disponeringsfrihed i institutionerne skal håndteres i budgetopfølgningen. Et blik på kommunernes økonomiske politikker viser klart, at der er massivt fokus på budgetoverholdelse. Og det gælder også for andre dele af styringskulturen end den, der handler om ikke at vedtage kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af året. Resultaterne har været til at tage og føle på. Regnskabet for 2011 viste klart, at der i kommunerne er både politisk vilje og administrativ evne til at styre stramt og hårdt. Det vidner om, at der i kommunerne er skabt en kultur omkring den økonomiske ansvarlighed. Den kultur er bygget på et decentralt ejerskab til styringen.

LÆS OGSÅ Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

Kommunerne vil gerne måles på resultaterne, og kommunerne vil også gerne måles på budgetoverholdelse. Det bliver de også i højere og højere grad med sanktionslovgivningen og senest budgetloven. Men det er vigtigt at bevare den metodefrihed i styringen, som kommunerne har i dag.

 

Kortlægningen skal blandt andet kigge på, hvordan beslutningsgrundlaget tilvejebringes i de 10 kommuner. De seneste år har kommunerne arbejdet meget med at få gjort budgetforudsætningerne mere klare og gennemskuelige. Vel at mærke selv om kommunerne på dette område allerede var langt fremme i forhold til andre dele af den offentlige sektor. Samtidig er mange kommuner på forkant med markante demografiske udviklingstræk, eksempelvis ved at inddrage den forbedrede sundhedstilstand blandt de ældre i tildelingsmodellerne.

Der er mange gode eksempler på hurtige og præcise budgetopfølgninger, der løbende følger risikoområderne tæt og præsenterer reelle handlingsforslag, når et område er ved at løbe af sporet. Det emne indgår også i kortlægningen. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at god økonomistyring står og falder med fornuftig økonomisk adfærd og respekt for det lokale ledelsesrum både på område- og på institutionsniveau. Kortlægningen skal derfor give et billede af samspillet mellem de decentrale niveauer og det centrale niveau, samt af hvordan samspillet påvirker økonomistyringen. Heri indgår også vilkårene for økonomifunktionens stadig mere centrale og aktive rolle. Både i forhold til controller-rollen og i forhold til rollen som sparrings- og rådgivningspartner.

Det fremadrettede perspektiv

Kortlægningen, vurderingen og anbefalingerne omkring, hvordan den gode økonomistyring ser ud og er tilrettelagt, forventes afsluttet ultimo året. Herefter bruges den første del af 2013 på at diskutere, hvilke overvejelser og eventuelle initiativer som kortlægningen med videre giver anledning til.

LÆS OGSÅ Udgiftspres præger regnskabet for 2017

Det er vigtigt, at projektet bidrager med styringsrelevante tiltag for den enkelte kommune med respekt for den forskellighed i vilkår, organisation og kultur, som er en del af kernen af det kommunale selvstyre. Standardløsninger og proceskrav hjælper ikke kommunerne med at udvikle økonomistyringen endnu mere. Men kortlægningen kan forhåbentlig give inspiration til, hvordan økonomistyringen udvikles yderligere, så den fuldt ud kan matche de konstant ændrede rammevilkår og betingelser, som kommunerne står overfor.

Kommunerne vil gerne måles på resultaterne, og kommunerne vil også gerne måles på budgetoverholdelse. Det bliver de også i højere og højere grad med sanktionslovgivningen og senest budgetloven. Men det er vigtigt at bevare den metodefrihed i styringen, som kommunerne har i dag. Det er ikke mindst metodefriheden, der har skabt den markante udvikling af kommunernes økonomistyring, der har fundet sted siden 2009. <

Arbejdet med kortlægningen er opdelt i fire overordnede temaer:
  • Rettidig planlægning – herunder hvordan strategiske mål fastlægges og anvendes i styringen.
  • Detaljeret budgettering – herunder hvordan budget-lægningen er tilrettelagt og hvordan udgifterne kobles med opgaverne.
  • Tæt opfølgning på udgifter og aktiviteter – herunder hvordan den løbende opfølgning er tilrettelagt og hvilke redskaber der anvendes. Samtidig kigges på økonomifunktionens rolle og muligheder for løbende at have overblik over den samlede økonomi.
  • Klare styringsprincipper og klare incitamenter – herunder tilrettelæggelsen af ledelsesinformation og processen omkring økonomiske omprioriteringer på tværs af områder inden for kommunens samlede koncernstruktur.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kortlægning af økonomistyringen – kommunerne rykker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger