Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2012

Kommuner må vinke farvel til besparelser

Anlægsloftet kan gøre hverdagen dyrere for kommuner. Planlagte driftsbesparelser risikerer at blive droppet, når kommunerne næste år skal holde sig under 15,5 milliarder kroner på anlægsområdet
tekst Rudi Holm

Det vil få stor betydning for en vækstkommune som Frederiksberg med stigende befolkningstal. Det vil påvirke anlægsinvesteringerne over en bred front – som skoler, daginstitutioner, kultur, socialområdet, by- og miljøområdet med mere.

Jørgen Glenthøj, Frederiksberg (K)

Skolesammenlægninger der må udskydes. Plejehjem der ikke kan moderniseres. Børnehaver der ikke kan effektivisere driften. Det kan blive resultatet af regeringens anlægsloft på 15,5 milliarder kroner. I hvert fald frygter en lang række af landets borgmestre, at deres kommuner påføres langt højere serviceudgifter end forventet de kommende år på grund af manglende muligheder for at bygge nyt eller renovere ældre bygninger næste år.

– Skolestrukturen vil ikke kunne gennemføres. Det vil betyde, at de besparelser, vi indregner fremover, vil blive forsinkede eller slet ikke kommer, fortæller blandt andre Aabenraas borgmester, Tove Larsen (S).

Og lignende meldinger kommer fra en stribe af landets førstemænd og -kvinder:

– Det rammer igangværende og påtænkte udbygninger på plejehjem og skoler, der er nødvendige som led i en stram økonomisk planlægning, lyder det fra Allan Holst (S) fra Dragør.

I Kolding vil borgmester Jørn Pedersen (V) nødig skrinlægge planer, som han kalder for borgernære byggerier.

– Der er ikke tale om prestigebyggerier eller lignende, men om anlægsprojekter, som faktisk ville betyde, at vi sparer på driften, understreger han.

Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. 62 ud af 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen

Loftet hindrer effektiv drift

I en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget, siger fire ud af ti borgmestre (39 procent), at anlægsloftet vil påvirke deres kommune negativt. En tredjedel (32 procent) mener, at de måske vil blive ramt negativt, mens 29 procent ikke mener, at det får betydning. 62 af landets 98 borgmestre har medvirket i undersøgelsen.

I KL bekræfter kontorchef i økonomisk sekretariat Morten Mandøe at anlægsloftet risikerer at bremse kommunernes effektiviseringsønsker.

– En hel del kommuner har lagt store investeringsplaner for at effektivisere driften. Og det er klart, at der er en vis risiko for, at nogle af de investeringer, der kaster effektiviseringer i driften af sig, ikke kan gennemføres, når der er et anlægsloft, siger han.

Hos finansminister Bjarne Corydon (S) møder de kommunale synspunkter ikke forståelse. Han mener, at kommunerne har haft masser af muligheder de foregående år for at foretage nødvendige strukturelle tilpasninger.

– Niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer har de seneste år været ekstraordinært højt. Det har givet kommunerne mulighed for at fremrykke en række investeringer, hvilket har medvirket til en kickstart af økonomien. I 2013 skal Danmark efterleve en EU-henstilling om en strukturel forbedring af de offentlige finanser. Det er helt afgørende, at EU-henstillingen overholdes. Anlægsinvesteringerne skal derfor bringes tilbage på et normalt niveau, understreger han.

Kommunerne rammer loftet

45 kommuner har i Danske Kommuners undersøgelse sat tal på deres behov på anlægsområdet, og samlet løber det op i knap 10,2 milliarder kroner. Hvis det skaleres op på landsniveau, svarer det til et samlet beløb på 22,2 milliarder kroner – altså et pænt stykke over rammen på 15,5 milliarder kroner. Tallet 22,2 milliarder skal dog tages med forbehold, da København traditionelt fylder forholdsvist meget i kommunernes anlægsregnskaber – i 2012 cirka en femtedel. Og hovedstadskommunen har i denne sammenhæng meldt ud, at de har behov for at bruge 3,8 af de indmeldte 10,2 milliarder kroner.

– Københavns Kommune får i disse år omkring 1000 nye indbyggere hver eneste måned, hvilket skaber behov for nye undervisningslokaler på skolerne og nye daginstitutionspladser for at opfylde den lovpligtige pasningsgaranti. Samtidig har vores bygninger og veje et genopretningsbehov, som kræver store investeringer hvert år for at tilbyde borgerne en standard, som det kan forventes af en international metropol, påpeger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2012_DK 21_Bokse___Side-24-3_263.jpg

Byggebranchen kan se frem til færre ordrer fra kommunerne i 2013, og omkostningerne kan blive højere kommunale serviceudgifter.
Foto: Colourbox

Han mener, at hele Danmark bliver ramt, hvis ikke hovedstaden får sin pæne andel af anlægsmidlerne:

– Hvis anlægsloftet begrænser, hvor meget vi kan investere i byen, kan det medføre manglende renovering og udbygning af kommunens veje med videre. Det vil ramme hele landet, for København er Danmarks vækstmotor.

Borgmestre mødes

Med udmeldingerne om, at 45 kommuner har brug for 10,2 milliarder kroner, er der næppe tvivl om, at kommunerne ramler imod anlægsloftet. 5,3 milliarder kroner er formentlig ikke nok til de 43 kommuner, som enten ikke har deltaget i undersøgelsen eller ikke har sat beløb på deres anlægsbehov.

Dermed tyder meget på, at der skal dybe drøftelser til for at finde en fordelingsnøgle for de 15,5 milliarder kroner på et møde torsdag den 30. august, hvor alle landets borgmestre samles for at drøfte budgetsituationen.

– KL ville gerne have lavet en aftale med regeringen, der gav mere end 15,5 milliarder kroner. Men aftalen er et udtryk for, hvad Finansministeriet vurderede, at der var plads til, når der skal tages hensyn til den EU-henstilling, som Danmark har fået. På borgmestermødet i denne uge vil vi finde ud af, hvor stort et behov kommunerne har. Det er nok sandsynligt, at det er højere end 15,5 milliarder kroner. Men nu får borgmestrene lejlighed til at drøfte det den 30. august, og så tager vi en indberetningsrunde tættere på det endelige budget, før borgmestrene mødes igen den 19. september, siger Morten Mandøe.

Finansminister Bjarne Corydon mener, at anlægsrammen er stor nok til de behov, kommunerne har:

­­– Rammen på 15,5 milliarder kroner er på ingen måde en lille ramme – det svarer til normalniveauet efter kommunalreformen. Kommunerne har derfor også i 2013 gode muligheder for at prioritere investeringer, som de finder væsentlige og fornuftige, pointerer han.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2012_DK 21_Bokse___Side-24-2_263.jpg

Anlægsloft på 15,5 mia kr.

I aftalen om den kommunale økonomi for 2013 er der aftalt et maksimalt anlægsniveau på 15,5 milliarder kroner, hvilket er fuldt finansieret inden for rammerne af aftalen. Det indgår heri, at der udmøntes to milliarder kroner fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, folkeskole og ældreområdet) skal således udgøre mindst syv mia. kroner i 2013.

Blandede ønsker

Danske Kommuner har op til det første budgetmøde i denne uge spurgt borgmestrene, hvordan de ønsker at fordele anlægskronerne imellem sig, hvis de samlet ikke kan holde sig under loftet, og der er meget blandede holdninger til spørgsmålet.

Flest (45 procent) peger på, at pengene bør fordeles efter kommunernes befolkningsmæssige størrelse.

Men en del (35 procent) mener, at en kombination af flere parametre bør indgå. For eksempel foreslår en enkelt borgmester, at en model bør tage højde for følgende tre parametre:

– Befolkningstilvæksten over en flerårig periode. Igangsatte anlægsarbejder/planlagte investeringer, hvor der foreligger en kontraktlig forpligtelse eller en aftale med staten. Og alternativt ud fra den enkelte kommunes andel af budget 2012.

Enkelte borgmestre giver udtryk for, at pengene kan fordeles ud fra de seneste års anlægsudgiftstal. Men den model er blandt andre Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer (V) lodret modstander af.

– Vi har i tidligere år holdt kraftigt igen på anlægsinvesteringer på grund af manglende finansieringsmulighed. Nu har vi fået opbygget en buffer i kassen og vil derfor gerne gøre noget for vore forsømte bygninger. Det vil derfor ikke være godt, hvis vi på den baggrund ikke får lov til at bygge eller vedligeholde, siger han.

Det er især skoler, daginstitutioner og veje, som kommunerne ønsker at bruge anlægspenge på i 2013, viser Danske Kommuners undersøgelse. Men også plejehjem, idrætsanlæg, sundhedshuse og handicapinstitutioner står højt på ønskelisten. <

Sagt om anlægsloft

"Vi er i gang med et stort skolebyggeri, som måske ikke kan gøres færdigt som planlagt."
Knud Erik Hansen, Faxe (S)

"Det er en bremse for at udvikle kommunen og få opdateret vores bygningsmasse."
Søren Kjærsgaard, Holbæk (V)

"Det kan påvirke kommunens overvejelser om strukturændringer vedrørende administrationsbygninger."
Kirstine Bille, Syddjurs (SF)

"Vi har en del anlægsopgaver i forbindelse med store omlægninger af vores skolestruktur."
Hans Jørgensen, Faaborg-Midtfyn (S)

"Loftet er en hindring for planlagte strukturtilpasninger."
Lars M. Møller, Frederikshavn (V)

"Anlægsloftet vil gå ud over energispareprojekter."
Ib Terp, Brøndby (S)

Skriv hvad du søger