Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2012

Mere sundhed for pengene

Esbjerg Kommune ser på det nære sundhedsvæsen i helikopterperspektiv, før der træffes beslutninger om konkrete indsatser. Men visionen er klar: Et paradigmeskifte skal flytte fokus fra sygdom til det gode liv og give mere sundhed for pengene
tekst Lisbeth Breindahl Jørgensen, kommunikationsmedarbejder i Esbjerg Kommune

Flere ældre og stadigt flere kronisk syge. Tidligere udskrivninger fra sygehuset. Generelt øgede forventninger til de ydelser, som sundhedsvæsenet skal levere og begrænsede økonomiske rammer til at løse sundhedsopgaverne. Som de fleste andre kommuner står også Esbjerg Kommune i de kommende år over for en række udfordringer på sundhedsområdet. Direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune Arne Nikolajsen er derfor ikke i tvivl om, at der er behov for at tænke nyt:

– Hvis vi ikke gør noget, vil det på længere sigt blive vanskeligt at imødekomme borgernes behov for sundhedsydelser inden for de økonomiske rammer, vi har. Vi ønsker gennem udvikling og nytænkning at skabe mere sundhed for pengene.

Op i helikopteren
Det gode liv med mest mulig sundhed for pengene er i fokus i Esbjerg. Esbjerg Kommune har med sin sundhedspolitik 2011-2014 en vision om, at borgerne i Esbjerg skal være sundere, og flere skal tage ansvar for deres egen sundhed. Borgerne skal have bedre muligheder for at leve et sundt og godt liv uden sygdom og indlæggelser, og hvor trivsel og livskvalitet er i højsædet.

Men før der træffes beslutninger om yderligere indsatser, vælger kommunen at se på hele det borgernære sundhedsvæsen i sammenhæng.

– Vi skal hæve os op i helikopteren og kigge på det samlede tilbud i sundhedsvæsenet til vores 115.000 borgere. Hvilke udfordringer har borgerne for at kunne leve det gode liv? Først når vi har analyseret udfordringer og behov og formuleret de effekter, vi ønsker på kort og langt sigt, kan vi begynde at tænke i løsninger og aktiviteter med klare målsætninger, siger Arne Nikolajsen.

Og helikopterturen skal ske i samarbejde med alle de forskellige aktører, påpeger Arne Nikolajsen:

– Det er nødvendigt, at vi stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende og blandt andet ser på den måde, vi arbejder sammen på. I det tværgående samarbejde er det vigtigt, at de forskellige aktører taler samme sprog og har en fælles opfattelse af, hvor vi skal hen.

Nødvendigt paradigmeskifte
Både borgerne og de sundhedsprofessionelle synes at have en tendens til at fokusere på sygdom. Undersøgelser peger for eksempel på, at borgerne i Esbjerg Kommune generelt føler sig mere syge, end de reelt er. Samtidig synes borgernes ansvar for sig selv og hinanden at være blevet skubbet i baggrunden af det offentliges rolle på sundhedsområdet.

– Der er behov for et paradigmeskifte. En effektiv løsning af de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet vil kræve, at vi får flyttet fokus fra sygdom til det gode liv og fra behandling til forebyggelse. Og så skal vi have borgerne langt mere på banen, når det gælder at tage ansvar for egen sundhed, forklarer Arne Nikolajsen.

Der skal altså ske en nytænkning af, hvordan vi opfatter og arbejder med relationen mellem systemet og borgeren, og hvordan vi opfatter den enkelte borger, den generelle sygdomsfokusering og ikke mindst borgerens og civilsamfundets roller og ansvar. Borgerne og de sundhedsprofessionelle skal være to ligeværdige parter, som begge bærer et ansvar for såvel den enkeltes som samfundets sundhed.

Der er tale om et kvalitativt skifte fra, at borgeren er modtager af ydelser, til en situation, hvor borgeren i nogle sammenhænge helt selv må tage ansvar for egen omsorg eller må medvirke på en anden måde, end det ses i dag. En sådan udvikling stiller ikke alene større krav til borgeren selv – den indebærer også, at medarbejderne i sundhedssektoren skal tænke anderledes og i større omfang levere hjælp til selvhjælp.

Dialog og samarbejde
Til at understøtte udviklingen arbejder Esbjerg Kommune aktivt med at etablere en dialog og et samarbejde med alle involverede aktører.

Internt arbejder kommunen med at udvikle medarbejdernes kompetencer og indtænke sundhed på tværs af den kommunale organisation for herved at skabe synergi og en mere helhedsorienteret indsats for borgerne.

Men en effektiv løsning af de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet rækker ud over kommunens ressortområde. Derfor benytter kommunen enhver anledning til at gå i dialog med andre sundhedsprofessionelle, for eksempel på lægekredsmøder og møder i samordningsfora på sygehuse.

Også civilsamfundet skal spille en mere aktiv rolle. Det søger kommunen at understøtte gennem temamøder med virksomheder, frivillige organisationer, lokalråd og lignende.

Borgerne på banen
For at få borgerne mere på banen, når det gælder at tage ansvar for egen sundhed, bliver 1.200 tilfældigt udvalgte borgere i Esbjerg Kommune i denne tid ringet op af medarbejdere fra kommunen, som spørger om borgernes holdninger til sundhed og sygdom og deres forventninger til det borgernære sundhedsvæsen. Undersøgelsen skal være med til at definere, hvad det sundhedsvæsen, som er tættest på borgerne, skal kunne. Og samtidig skal den kickstarte en holdnings- og kulturdebat blandt borgerne.

Telefoninterviewene med borgere er kun det første skridt. Resultaterne herfra vil blive brugt som udgangspunkt for diskussioner på efterfølgende borgermøder og i andre fora, hvor borgerne får mulighed for dialog. Alle input vil blive taget med i den videre proces på vejen mod at skabe mere sundhed for pengene. <

Skriv hvad du søger