Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2012

Debat

Øget udligning truer vækst

af Pernille Beckmann (V) og Jan Wammen Dam (V), byrådsmedlemmer i Greve

Greve Kommune står i følge JyllandsPosten til at miste ni millioner kroner i regeringens ny forslag til udligningsreform.

Det er naturligvis rimeligt, at der er en vis form for udligning i Danmark mellem kommunerne. Men den mellemkommunale udligning i Danmark er drevet videre end i noget andet land, som vi normalt sammenligner os med. Sverige kender for eksempel ikke til omfattende udligning mellem kommunerne, selvom det er et meget større land geografisk end Danmark. 

Den manglende åreladning er med til at styrke Stockholm som trækdyr for hele Sverige. Omvendt er Københavnsområdet gennem tiden blevet svækket af den meget omfattende danske udligning. Selvom produktiviteten i hovedstadsområdet i Danmark er den højeste i landet, har den ikke kunnet følge med udviklingen i resten af Europa.

Problemet i udligningssystemet er også, at det ikke kan betale sig at sænke skatten i kommunerne, og vi faktisk ser, at borgerne i mange såkaldt fattige kommuner har et højere serviceniveau end såkaldt rigere kommuner.

Vi afviser ikke, at der kan være behov for enkelte justeringer af uhensigtsmæssigheder efter indfasningen af kommunalreformen, og der burde være større fokus på at fremme fordele i systemet ved at sænke skatten og styrke væksten i kommunerne. Men samlet set flyttes der allerede inden den ny reform cirka otte milliarder kroner fra hovedstadsområdet til resten af landet, og som medlemmer af et liberalt parti, mener vi, at det må være rigeligt. <

Hvad er meningen?

af Henrik Nielsen, skoleleder på Dalby Skole, Kolding Kommune

Efter offentliggørelsens af KL’s rapport ”Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid”, hvor der alene er fokus på, at andelen af lærernes arbejdstid til klasse-/holdundervisning er 39,6 procent, har Kommunernes Landsforening meldt ud:

At alle kommuner bør følge i sporet på de kommuner, der har højest undervisningstidsprocent (knap 42 procent).
At kommunerne skal reducere i tiden til andre opgaver på skolen.
At skolelederne skal være bedre til at få mere undervisningstid ud af hver lærer.
Vi har i Danmark en fornem folkeskolelov, der både favner fokus på elevernes faglige læring og på deres individuelle personlige dannelse i et samarbejde med forældrene.

Lærerne varetager opfyldelsen af formålet ved:
Klasse- og holdundervisning.
Lærer-elev-samtaler, også udenfor for klasseundervisningstiden, med fokus på evaluering af den enkelte elevs læring.
Skole-hjem-samtaler med forældre og elev om elevens læring, trivsel og dannelse.
Ved pædagogisk tilsyn og vejledning i frikvarterer.
Ved deltagelse i klasse- og skolearrangementer som for eksempel skolefest.

KL’s rapport har kun fokus på punkt et, hvilket ikke er rimeligt i forhold til folkeskolens formål.

Der er i folkeskolen krav til undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og samtidig er der stigende krav til inklusion af elever i normalundervisningen frem for at henvise elever til specialklasser eller specialskoler.

Hvis undervisningen og lærernes andre pædagogiske opgaver skal varetages kvalificeret, kræver det dygtige lærere, der forbereder, efterbehandler og evaluerer undervisningen og som arbejder nært sammen med teamkolleger, ledelse og forældre.

Det er kommunernes og skoleledernes opgave at skabe rammer herfor og følge op på opgaven.
Hvis vi lader os styre af folkeskolens formål, skal vi ikke efterligne de kommuner, hvor der skæres ned på lærernes efteruddannelse og kompetenceudvikling, på skole-hjem-samarbejde eller på god undervisningsplanlægning og evaluering!

Målet må være at fremme meningen med at holde skole så effektivt som muligt – og så kan det godt være, at vi kan være stolte, når vi gør det med 40 procent af lærerarbejdstiden som klasse- og holdundervisning, fordi vi også har optimeret effekten af de 60 procent til andre opgaver i tilknytning til undervisningen. <

Mulighed for nyskabelse i kommunale forhold

af Liv Holm Andersen (R), Simon Kollerup (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF), kommunalordførere

Før påske behandlede Folketinget regeringens lovforslag om sammenlægning af Krevi, AKF og DSI, tre kommunale forsknings- og analyseinstitutter. Institutterne vil i samspil kunne levere en mere jordnær og praksisorienteret forskning.

Og altså dermed forskning og analyse, som kan skabe resultater i den kommunale og regionale virkelighed, fordi den bliver mere anvendelig og tilgængelig. Men også fordi det er forskning med lige dele fokus på effektivisering og kvalitetsudvikling. Det er selvsagt af enorm væsentlighed for os, at de rammer, vi som samfund kan tilbyde kommunerne, vedbliver at forbedres.  Det er derfor også essentielt, at kommunerne har den viden, der skal til, for at de kan anskue deres udfordringer på en måde, så de kan skabe nye, bedre og billigere løsninger og resultater.

Ligeledes skal kommunerne og regionerne grundlæggende have de bedst tænkelige muligheder for at sammenligne sig med hinanden og lære af andre kommuner og regioner, så man når en best practice på tunge og komplicerede områder som beskæftigelse, bolighelhedsplaner eller integrationsstrategier.

Alt dette understøttes af regeringens sammenlægning af de tre forsknings- og analyseinstitutter, fordi der netop er tale om en sammenlignende og anvendelig forskning, hvor ikke blot effektiviseringsdagsordnen, men også demokrati og kvalitetsudvikling er tænkt ind fra start. Faktisk er der i regeringens forslag en opprioritering af kvalitetsfokus, hvilket vi klart ser som en styrke.

Både effektivisering og kvalitet – og samspillet herimellem – har med regeringens lovforslag bedre mulighed for at manifestere sig i den kommunale og regionale virkelighed, da det er tænkt sammen allerede fra forskningsniveau. <

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Debat
  •  
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger