Danske Kommuner

Minimumsnormeringer – et spørgsmål om kvalitet for vores børn

af næstformand Dorthe Boe Danbjørg og formand Lars Klingenberg, Forældrenes Landsforening

Et flertal af landets borgmestre og Kommunernes Landsforening er imod Regeringens planer om at indføre minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet. Den slags er rene kommunale anliggender, lyder det samstemmende.

Forældrenes Landsforening har arbejdet målrettet for minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet de seneste år, så glæden var stor, da minimumsnormeringer blev en del af regeringsgrundlaget. Og at finanslovsaftalen for 2012 rummer de første spæde skridt hen imod kravet om minimumsnormeringer, gjorde ikke glæden mindre.

Alligevel har vi forståelse for borgmestrenes og KL´s bekymringer – ikke for, at netop minimumsnormeringer skulle træde det kommunale selvstyre under fode, men for, om der nu også følger dækkende finansiering med, når der lovgives på området. Den bekymring deler vi.

Det er næppe minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet, der vil få det lokale selvstyre til at vakle, til sammenlignning er der allerede nationale standarder på sammenlignelige områder. Klassekvotient. Minimumstimetallet.

Og når den kommunale virkelighed imidlertid er, at der de senere år igen og igen er sparet på dagtilbudsområdet i en lang række kommuner, og at der derudover også er meget stor forskel på kvaliteten i vores dagtilbud fra kommune til kommune, ja, så mener vi, at det er et nationalt anliggende at fastsætte minimumsnormeringer, da det er ganske urimeligt, at der er stor forskel på at være barn i en daginstitution i Vordingborg eller i Vallensbæk.

Dagtilbudsloven foreskriver, at alle børn har ret til et godt og udviklende dagtilbud. Dette er dog langt fra kun et spørgsmål om normeringer. Nogle af disse områder er helligbrøde at beklikke, hvilket blev tydeligt, da den forrige socialminister gik i brechen for mere kvalitet med ordet "hippipædagogik". Det var ikke det mest velplacerede ord, men refleksreaktionen fra forbundene udeblev ikke: "Der udføres dybt professionelt arbejde i institutionerne".

Problemet er, at det bare ikke harmonerer særlig godt med samme forbunds udtalelser om, at budgetskruerne strammes så meget, at det pædagogiske arbejde er under pres. Vi må ikke forfalde til at være tilfredse med tingenes tilstand – ellers bliver minimumsnormeringer netop reduceret til en udgiftsmotor, som Jan Trøjborg, formand for KL, korrekt påpeger, om end også hans retorik er mere konfronterende end inviterende.

Derfor agiterer vi ikke kun for minimumsnormeringer, men for en bred drøftelse af kvalitet. Og her finder vi støtte i rapporten fra Statens Forskningsinstitut (SFI) fra 2009, som fremhæver, at pasning af høj kvalitet ud over normeringerne kan tilskrives relevant uddannet personale, ordentlige fysiske rammer, stimulerende aktiviteter og en god kontakt mellem institutionen og hjemmet.

SFI-rapporten påpeger således også vigtigheden af veluddannet personale og kan i forlængelse heraf konstatere, at der i landets vuggestuer kun er cirka 50 procent uddannet personale, og dette rejser et spørgsmål til sammenligning: Ville det være ok, at kun 50 procent af vores skolelærere var uddannede?

Når vi holder fast i ønsket om minimumsnormeringer, der giver børnene ret til en pædagog til henholdsvis tre vuggestuebørn og fem børnehavebørn, er det blot ét af de meget vigtige skridt, der skal tages, for at vi kan få et dagtilbud af høj kvalitet. For vi er opmærksomme på, at der ikke per automatik kan sættes lighedstegn mellem normeringer og kvalitet, og at kvaliteten i vores daginstitutioner ikke er ligefrem proportional med de anvendte økonomiske midler. Men som virkeligheden ser ud i dag, så er der akut brug for flere pædagoger, for det ligner for tiden mere afvikling end udvikling i de danske institutioner. <

Fysisk aktivitet fremmer læring, og hvad så?

af Dorthe Heide, uddannelseschef i Danmarks Idræts-Forbund, og Børge Koch, leder af Det nationale videncenter KOSMOS

I de seneste måneder er der endnu engang kommet bevis for, at fysisk aktivitet ikke bare fremmer børns sociale relationer, men også deres indlæringsevne i skolen. Dermed er idræt et vigtigt redskab i bestræbelserne på at udvikle fagligt dygtige og velfungerende børn.

Det er vigtig viden for kommunerne, som via folkeskolerne har en enorm indflydelse på børnenes opvækst og læring. Godt nok vælger mange børn en aktiv livsstil helt af sig selv, men der er også en stigende gruppe af inaktive børn, som kræver en særlig opmærksomhed. Disse børn skal have hjælp til at få fysisk aktivitet integreret i deres livsstil.

Folkeskolen og især idrætstimerne skal være det sted, hvor man leder børnene i retning af et mere aktivt liv. Det er her, man kan skabe en "Generation Aktiv". Skolens fysiske rammer og antallet af idrætstimer er vigtige faktorer i det arbejde, men Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Det nationale videncenter KOSMOS ønsker først og fremmest, at kvaliteten i idrætstimerne bliver forbedret. Det skal ske ved at bruge den seneste viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Den viden vil DIF og Det nationale videncenter KOSMOS være med til at indsamle, analysere og stille til rådighed for folkeskolerne.

Danmarks Idræts-Forbund og Det nationale Videnscenter KOSMOS og University College Syddanmark er gået sammen og vil skabe Center for Idræt og Bevægelse. Det center skal blandt andet beskæftige sig med følgende spørgsmål:

• Hvordan sikrer vi, at viden og praksis kombineres, så der sker en markant højnelse af kvaliteten i idrætsfaget i folkeskolen?

• Hvordan udbygger vi bedst muligt et netværk mellem folkeskolen og DIF’s 61 specialforbund, med henblik på at eleverne i folkeskolen præsenteres for et bredere og mere varieret idrætsbillede?

• Hvordan kombinerer vi bedst muligt videnskabelig viden og pædagogiske initiativer med idrætsforeningernes kompetencer, så vi får højnet sundheden og idrætsdeltagelsen blandt børn og unge i folkeskolen?

Vi tror på, at dette partnerskab vil blive et omdrejningspunkt for foreningsidrættens og skoleidrættens fremtidige muligheder for at indgå direkte i et gevinstfyldt samarbejde.

Center for Idræt og Bevægelse er vores bud på, hvordan vi får relevant viden i spil, og hvordan vi kombinerer faglige data med pædagogisk viden. Centeret kan blive en vigtig medspiller i bestræbelser på at få bedre kvalitet i folkeskolernes idrætsundervisning. Vi opfordrer hermed kommunerne til at samarbejde med os, så vi kan udnytte hinandens kompetencer til at give skolebørnene verdens bedste idrætsundervisning.

Målet er at få skabt forløb i folkeskolen for vores børn og unge, der tager udgangspunkt i viden og forskning, men som samtidig kan fungere i praksis og være så motiverende, at alle gerne vil være med. <