Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2012

Kronik: Furesø Kommune gør mere bedre – for mindre

Vi har fået styr på økonomien i Furesø Kommune. Ifølge AKF (Anvendt KommunalForskning) er vi ligefrem blandt de ti bedste kommuner i det uofficielle danmarksmesterskab i økonomistyring. Det er vi glade for og stolte af. Men tiden er ikke til at hvile på laurbærrene. Tiden er til at fortsætte det gode arbejde, for opgaven er langt fra løst
tekst borgmester Ole Bondo Christensen (S), Furesø Kommune

Vi står foran en lang periode med økonomisk smalhals – efter de syv fede år kommer som bekendt de syv magre. Samfundsøkonomien vil være anstrengt i de kommende år. Stor offentlig gæld og lav vækst vil betyde pres på de kommunale budgetter.

I Furesø har vi haft den særlige udfordring, at kommunen er født med en meget stor gæld. Opgjort per indbygger var gælden 80.000 kroner. Til sammenligning er gennemsnittet for hele landet godt 10.000 kr. Læg dertil flere års underskud og rod i økonomien, og du har den situation, som det nye byråd stod over for i starten af 2010.

Vi mødte de massive økonomiske udfordringer med en bred og stærk politisk koalition, som tæller Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. En konstituering, som omfatter 16 ud af byrådets 21 medlemmer. Vi havde tre meget klare politiske mål, da vi trak i arbejdstøjet: Orden i økonomien, en aftale med regeringen om vores store gæld og fuld fart på effektiviseringerne i kommunen. Det har været vores ledetråde i denne byrådsperiode.

Noget af det første, vi satte i søen allerede i 2010, var et samlet og ambitiøst effektiviseringsprogram med helt konkrete måltal for, hvor meget vi skulle effektivisere for i de kommende år. Gennem effektiviseringer vil vi løse de kommunale opgaver enklere, bedre, billigere og smartere. Samtidig vil vi forebygge, at udgifterne bare stiger og stiger på udvalgte forvaltningsområder.

I Furesø har vi den grundlæggende tilgang til effektivisering, at vi gennem forebyggelse og en ændret tilrettelæggelse af de kommunale serviceopgaver kan gennemføre forandringer og forbedringer, som reducerer udgifterne til borgerrettet service og forsørgelsesudgifter, uden at det nødvendigvis går ud over serviceniveauet. Det åbner op for en mere positiv dialog om effektiviseringer i hele organisationen, hvor medarbejderne indgår i en faglig dialog om, hvordan vi kan gøre tingene på nye måder. Denne tilgang har vist sig at være en stor succes.

To procent om året

I forbindelse med de politiske forhandlinger om Budget 2011 kunne vi se, at vi allerede var rigtig langt med at indfri vores måltal i det oprindelige effektiviseringsprogram. Det var i sig selv en succes. Men da de økonomiske udfordringer fortsat voksede med øgede udgifter til det specialiserede socialområde og sundhed, var der ikke grund til at mindske effektiviseringskravene – tværtimod.

Derfor vedtog et enstemmigt byråd Budget 2011 med en fælles ambition om, at vi i Furesø Kommune fremadrettet skal effektivisere svarende til to procent årligt på alle dele af det kommunale driftsbudget, hvor effektiviseringer er mulige. I Furesø er vores fælles målsætning derfor, at der årligt skal findes nye effektiviseringstiltag for cirka 20 millioner kroner.

Med vedtagelsen af effektiviseringsinitiativer i Budget 2011 og senest i Budget 2012 er vi i Furesø nået rigtig langt i forhold til den fælles målsætning. Samlet set har vi realiseret gevinster ved effektivisering svarende til cirka 14 millioner kroner i 2010, 36 millioner i 2011 og 18 millioner 2012. I alt 68 millioner kroner. I 2015 vil gevinsterne ved effektivisering udgøre samlet cirka 83 millioner kroner fra de forslag, som er vedtaget i Budget 2010, 2011 og 2012.

Det er gode tal for Furesø. Og det er tal, som vi er stolte af.

Kommunikation og samarbejde

Men de mange tal må ikke skygge for, at hvis arbejdet med effektivisering skal lykkes, kræver det vedholdenhed og klar kommunikation – fra byråd og fra den administrative ledelse i kommunen.

Målsætninger og måltal i effektiviseringsprogrammer og budgetter er intet værd, hvis der ikke er politikere, som fastholder dem, og ledere og medarbejdere, som udfylder dem.

Vi har forpligtet hinanden på, at budgetterne SKAL overholdes. Det lægger naturligvis et pres på forvaltningen. Men det lægger også pres på os politikere. Vi kan ikke blot vedtage indholdsløse rammebesparelser, som ser godt ud på papiret og skæpper i effektiviseringskassen, men som er umulige at gennemføre i praksis. Budgettet skal være realistisk – både set fra politikernes stol og fra medarbejdernes. Uden det tillidsfulde og brede politiske samarbejde i byrådet er det langt fra sikkert, at vi var kommet så langt, som vi rent faktisk er. Hvis byrådet begynder at ryste på hånden, så forplanter den usikkerhed sig lynhurtigt til medarbejdere og borgere.

Et langt, sejt træk

Risikoen er, at borgerne og medarbejderne får den indstilling, at al denne snak om effektivisering nok "går over", når det lysner i den generelle samfundsøkonomi, og at der breder sig en opfattelse af, at effektivisering blot er endnu en "modebølge", som glider forbi. For så dukker medarbejdere og ledere sig – eller går kun halvhjertet ind i arbejdet, og effektiviseringerne får ikke den ønskede effekt.

Byrådet skal fuldstændig klart og utvetydigt melde ud, at arbejdet med effektiviseringer er kommet for at blive. Effektiviseringer er ikke kun et smart ord for besparelser, men en integreret del af den måde, vi de næste mange år skal arbejde i Furesø Kommune. Bred opbakning i byrådet er her essentiel, når der skal skabes langsigtede og holdbare effektiveringsløsninger.

Vores erfaringer i Furesø viser, at det faktisk kan lade sig gøre både at bremse hårdt op, så budgetterne holder, og sætte rigtig mange spændende effektiviseringsprojekter i gang. Projekter, som både er med til at udvikle kommunen, og som skæpper godt i kassen.

Vi har stærkt fokus på forebyggelse med en række projekter, som både indeholder en sund økonomisk tænkning og samtidig øger livskvaliteten for de berørte borgere. Gode konkrete eksempler er rehabilitering af ældre borgere, inklusion i folkeskolerne og hjemtagning af patienter.

Livskvalitet og optimering af ressourcer

"Bevar dig vel" er et projekt, hvor ældre borgere tilbydes genoptræning frem for kun at få praktisk hjælp. Det øger livskvaliteten hos den ældre medborger og skaber forudsætningerne for, at den ældre kan blive længst muligt i eget hjem. Samtidig betyder det, at vi kan få ressourcerne i ældreplejen til at række længere. Det projekt viser, at det kan lade sige gøre at tænke livskvalitet og optimering af ressourcer sammen til gavn og glæde for de ældre borgere.

Inklusion

Samme tankegang præger inklusionsarbejdet i Furesøs skoler. Vi er i fuld gang med at styrke de lokale tilbud på vores skoler, så vi ikke behøver sende vores elever ud af kommunen til tilbud langt væk fra deres kammerater og lokalmiljø. Men den udvikling kommer naturligvis ikke af sig selv. Vi har ændret på ressourcetildelingsmodellen, så ressourcerne til specialundervisning er blevet flyttet ud på de enkelte skoler. Vi har igangsat et stort kompetenceudviklingsprojekt blandt både lærere og pædagoger. Og vi er gået aktivt i dialog med forældre for at forklare, hvad vi mener med inklusion i Furesø. Vi har derudover opstillet konkrete måltal for, hvor mange flere elever vi vil tilbyde lokale tilbud frem for specialtilbud i andre kommuner. Og her har vi sat de fornødne ressourcer af, så normalskoleområdet kan håndtere de børn med særlige behov, som vi inkluderer. I hele processen har vi haft et klart og tydeligt fokus på, at arbejdet med inklusion skal føre til gode løsninger for børnene og øget faglig udvikling blandt medarbejderne, samtidig med at vi sikrer en bedre ressourceudnyttelse i kommunen.

Hjemtagning

Et andet eksempel er vores hjemtagningsstrategi, hvor vi etablerer lokale tilbud til vores voksne handicappede i stedet for at sende dem langt væk fra kommunen, deres familie og lokalmiljø. Vi opretter nye botilbudspladser i kommunen og har i forbindelse med, at vi har hjemtaget handleforpligtelsen for næsten 100 af vores borgere, gennemgået deres sager med fokus på at give gode lokale tilbud.

Intet mindre

Og hvad betyder alt dette hårde målrettede arbejde med budget og effektiviseringer så? Jo, ud over et budget i balance giver det os rum til også at udvikle. I det seneste budget har vi for eksempel afsat 10 millioner kroner til en langsigtet investeringsplan, der løber over de næste fire år. En plan, der vil give vores folkeskoler et løft med fokus på rummelighed og større faglighed. Så hvor det så sort ud for Furesø for få år siden, ser det nu lysere ud. Og det gør det, fordi vi i byrådet besluttede, at vi ville have styr på økonomien og skabe rum til udvikling af kommunen. Mere og bedre for mindre – intet mindre! <

Skriv hvad du søger