Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2011

Kloakkrav klemmer kommuner

Skal de storstilede og stærkt forsinkede vandplaner realiseres, kræver det penge og nye love, mener kommunerne. Planerne kan give juridiske tovtrækkerier med landbruget
tekst Rudi Holm

I løbet af bare fire år skal kommunerne stoppe 40.000 landligt beliggende husstande i at lede spildevand direkte ud i naturen. I stedet skal ejendommene for eksempel tilsluttes et kloaksystem. Den klare melding kom miljøminister Ida Auken (SF) med, da hun for nylig præsenterede indholdet af de storstilede og længe efterlyste planer for at skabe et renere vandmiljø i Danmark.

Men i KL sætter formanden for teknik- og miljøudvalget Martin Damm (V) spørgsmålstegn ved, om kommunerne kan leve op til dét krav.

– Der er valgt en kort tidshorisont, som vil få betydelige konsekvenser for takstudviklingen og borgerne. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre i praksis at få tre fjerdedele af alle ejendomme omlagt før 2016, siger han.

Generelt mener KL, at vandplanerne kræver sammenhæng mellem mål, virkemidler og finansiering. Især beklager kommunerne, at de, som situationen er i dag, ikke kan forpligte spildevandsselskaberne på den omfattende indsats.

­– KL har derfor med glæde noteret sig, at regeringen har bebudet en modernisering af vandløbs- og vandforsyningslovene. Det er afgørende, at der skabes mulighed for, at kommunerne kan implementere indsatsen og gøre det omkostningseffektivt, påpeger Martin Damm.

Stærkt forsinkede

Realiseringen af de storstilede vandplaner sker med to års forsinkelse – og fordi det nu haster, indrømmer Ida Auken gerne, at hun har slækket på ambitionerne.

– Den tidligere regering har desværre spildt alt for meget værdifuld tid med interne slagsmål og angst for særinteresser. Derfor skal planerne ud at virke nu – og så må vi indhente det forsømte i næste planperiode, siger hun.

Vandplanerne er blevet justeret siden den offentlige høring, så der nu stiles efter mest miljø for pengene frem mod planperiodens slutning i 2015.

Blandt andet skal indsatsen for at skabe et bedre miljø i vandløb koncentreres om 5.300 km vandløb, som ifølge Naturstyrelsen vil give mest effekt på kortest tid. Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med 9.000 tons frem mod 2015 – en reduktion på cirka 14 procent i forhold til i dag.

I alt vil cirka 30.000 hektar landbrugsjord – svarende til 300 km2 – blive berørt af vandplanerne. Derudover skal cirka 15.000 hektar landbrugsjord udlægges til randzoner langs vandløb og søer.

Modstand i landbruget

I dansk landbrug er der stor modstand mod planerne, og kritikken har længe været hård, hvilket ikke mindst dokumenteres i en stor del af de 4.000 høringssvar.

– Vandplanerne er nogle rigtige skrivebordsplaner uden forankring i virkeligheden. Det er dybt skuffende og meget alvorligt, at regeringen og ministeren ikke har lyttet til de indvendinger og konstruktive forslag, som vores medlemmer og andre er kommet med, siger formand for Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen.

Det er kommunerne, der nu skal i dialog med landmændene for at sikre den praktiske gennemførelse. Spørgsmålet er så, hvor stor samarbejdsvilje de kommunale praktikere vil blive mødt med. Landbrug & Fødevarer valgte for nylig at hyre miljøretadvokaten Håkun Djurhuus for blandt andet at sikre, "at de kommende vandplaner ikke bliver mere indgribende for den enkelte landmand end nødvendigt", som Landbrugsavisen skrev.

– Vi har hyret advokat Håkun Djurhuus til at se på det her – vi er nødt til at få tingene i orden. Og så vil vi fortsat arbejde for at få ændret vandplanernes indsats. Indsatsen skal først og fremmest ske ude i vandet, dernæst på randen – ikke på dyrkningsfladen, fastslog Niels Jørgen Pedersen over for avisen.

I kommunerne vil de gode takter fra vådområdeindsatsen blive fortsat, lover Martin Damm.

– Der er tale om et højt ambitionsniveau, og indsatsen bør samtænkes i forhold til klima og afvanding. Desuden bør der skabes langsigtede kompensationsmuligheder for lodsejerne, fastslår han. <

Skriv hvad du søger