Foto: Lars Havn Eriksen / Scanpix
Foto: Lars Havn Eriksen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2011

Guldborgsund ser mod Europa

Guldborgsund er en af de kommuner, der har blikket rettet mod Bruxelles. Kommunen har ansat en EU-koordinator, og det er der kommet meget godt ud af

Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Ib Østergaard Rasmussen er ikke tvivl om, at det betaler sig for kommunerne at have fokus på det internationale. Han er samtidig formand for Kommunaldirektørforeningens internationale udvalg.

I Guldborgsund har de ansat en kommunal EU-koordinator. Det har ført til masser af gode EU-projekter, hvor kommunen har taget EU-midler hjem, der har skabt vækst i området.

– Vi har valgt det, fordi vi bor i et område, der er afhængig af at få skabt vækst. Med en EU-koordinator samler vi nyttig viden et sted. Vores koordinator er god til at finde partnere i for eksempel Rostock og så videre. Det er godt at have sådan én person, der hurtigt kan se, om der er muligheder for at søge i EU-programmer, siger Ib Østergaard Rasmussen.

Guldborgsunds EU-koordinator tjener selv sin egen løn hjem via de penge, han skaffer til projekterne.

Ib Østergaard Rasmussen er enig i, at det er vigtigt, at KL forsøger at få indflydelse på det nye udbudsdirektiv i EU.

– Vi vil gerne have hævet bagatelgrænsen for, hvornår tingene skal i EU-udbud, og have nogle mere fleksible regler. Det er et stort arbejde at få beskrevet de her udbud, siger Ib Østergaard Rasmussen.

Inspirerende udsyn

At EU og den internationale dagsorden fylder mere i kommunerne, er Kommunaldirektørforeningens internationale udvalg et godt eksempel på.

– Det blev dannet for halvandet år siden og er i sig selv tankevækkende. Det handler om at få en forståelse for, at vi i mange sager bør være internationalt orienteret. Først og fremmest i forhold til EU, men også andre lande. De problemer, andre lande sysler med, er ofte analoge med dem, vi selv har. Det er inspirerende en gang imellem at se på, hvordan man løser problemstillingerne andre steder. Man må jo sige, at Danmark er et lille land. Vi er en lille klub og møder tit de samme ansigter. Man trænger også af og til til at høre noget helt andet, siger Ib Østergaard Rasmussen.

Det var en øjenåbner for ham, da han på et seminar hørte professor Marlene Wind fra Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet give en flok kommunale topembedsmænd en opsang.

– Hun sagde, at det rystede hende, at vores (kommunale chefer, red.) viden om, hvad der foregår i EU, er så lille, når undersøgelser viser, at over halvdelen af det, vi arbejder med ,stammer fra EU. Hun sagde: "Så sidder I og kigger på hinanden, frem for at holde øje med, hvad der sker i EU. Eller også kigger I på Christiansborg, hvor de egentlig bare sidder og stempler det, der kommer fra Bruxelles." Det var da tankevækkende, siger Ib Østergaard Rasmussen. <

Midler til vækst i udkanten

Under formandskabet vil KL sammen med Danske Regioner arbejde for, at Danmark fortsat skal have del i EU’s regionalfondsmidler – penge som kommuner, regioner og virksomheder, især i udkantsområder, kan få glæde af. Danmark modtager i gennemsnit 500 millioner kroner årligt herfra.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har imidlertid sagt, at den nye regering vil følge den forrige regerings politik på det område. Strategien er, at Danmark giver afkald på regionalfondsmidlerne, der så kun skal gives til de fattigste regioner i EU, mod til gengæld at få en større rabat på medlemsbidraget til EU. Hvis det lykkes, vil det gavne statskassen, mens kommuner og regioner mister penge.

– Det undrer KL, hvis finansministeren vil arbejde for, at de danske kommuner ikke fremover er omfattet af investeringsordningen, da denne skaber job og vækst lokalt, sagde KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe for nylig i den forbindelse.

EU-kommisær for regionalfondsmidlerne, østrigeren Johannes Hahn er enig med KL. Han mener, det er forkert at se på midlerne udelukkende som hjælp til de fattigste regioner. Han er fortaler for, at også de mere velstillede regioner får del i midlerne, da de skal være med til at skabe vækst i EU.

– Det ville være en helt anden EU-
politik. Det ville være en velgørenheds- eller solidaritetspolitik. Vores forståelse af det er, at det skal være en investeringspolitik, som er passende for at opnå de fælles europæiske mål, sagde Hahn til Danske Kommuner, da han for nylig besøgte København og KL.

62 procent af europæerne lever i de mere velstående og udviklede regioner. De får i dag 15,8 procent af regionalfondsmidlerne. Det vil omvendt sige, at 38 procent får 84,2 procent af midlerne.

Skriv hvad du søger