Foto: Kalundborg Kommune
Foto: Kalundborg Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2011

En enmandshær i Bruxelles

Når klimakommissær Connie Hedegaard rejser ud i verden og taler om den grønne vækst, der skal bringe Europa ud af krisen, så bruger hun Kalundborg som eksempel. Martin K. Andersen har fra det eneste kommunekontor i Bruxelles fået sat byen på Europakortet

– Kalundborg har Danmarks største udledning af CO2. Indenfor syv kvadratkilometer udleder vi 10 procent af Danmarks CO2, siger Martin K. Andersen, som om det var noget at være stolt af.

Han er leder af Kalundborg Kommunes EU-kontor og mener faktisk, det er noget at være stolt af i den forstand, at det er tegn på stor aktivitet. Så kan man jo altid arbejde på at nedbringe udledningen, og det gør de skam også i stor stil.

Kalundborg Kommune er den eneste kommune i Danmark med eget EU-kontor. Kommunerne er ellers repræsenteret i Bruxelles af regionskontorerne, som de alle betaler til, og KL. Men tilbage i 2007 besluttede de i Kalundborg, at det ikke var nok.

– Vi har en stor industriel koncentration. Vi har en helt anden profil end andre byer af vores størrelse. Det handler om, at vi tager vare på de særinteresser, vi har. Det vil sige vores virksomheders interesser, for de er Kalundborg. Det, vi har sat os for på EU-kontoret, er, at vi skal være en moderne industriby. En grøn industrikommune i vækst. Det er vejen frem, siger Martin K. Andersen.

Grøn industri

Han begynder at fortælle om alle de andre områder, hvor Kalundborg er Verdens, Europas eller Danmarks største eller bedste.

– Vi har Novozymes, som er verdens største enzymproducent. Vi har Novo Nordisks insulinproduktion. Vi har Danmarks største kraftvarmeanlæg ved Dong Energy. Vi har bioraffinaderi. Vi har verdens største industrielle demoanlæg for anden generations bioethanol. Det vil sige, at du kan smide halm ind i den ene ende, og så kommer der brændstof ud i den anden ende. Men der er også andre biprodukter. Der er noget, der kan brænde, som man kan bruge i stedet for kul. Du får sukkerstoffer ud, der kan bruges til dyrefoder. Men det, man også får, er et stof, du kan bruge som byggesten i alle mulige produkter. Dine måtter i bilen kan laves af det her produkt. Du kan bruge den i akrylmaling og så videre, fortæller Martin K. Andersen.

Han er en mand, der kan tale tingene op. Tal og eksempler vælter i en lind strøm ud af ham. Men han har også noget at have det i. Han har talt sig helt ind i EU-kommissionen og længere ud i verden. Amerikanere og kinesere besøger eksemplet Kalundborg. Og Martin K. Andersen har lige talt på konferencer i Prag og Frankfurt.

Industriel symbiose

Martin K. Andersen kan fremvise konkrete eksempler på den energieffektiviserings dagsorden, der er brandvarm i EU lige nu. Det er det, der har gjort byen til et af EU’s syv flagskibe, når det handler om grøn vækst. Tre projekter fra Kalundborg er på EU kommissionens liste over gode eksempler. Der er Cluster Biofuels Denmark. Derudover er byen ESCOmmune (ESCO er en model for selvfinansierende energirenovering). Og så er der den særlige model kaldet Industriel Symbiose.

– Symbiosen er et samarbejde mellem otte virksomheder. Idéen er, at den ene virksomheds affald er den anden virksomheds ressource. Det vil sige, at i det ressourceeffektive samfund, som EU går efter i dag, så har vi brug for at genanvende frem for at udvinde nye ressourcer. Vi skal genbruge hinandens restprodukter, forklarer Martin K. Andersen.

Som en del af det den model genanvendes vandet fra virksomhederne.

– Det renses i Nordeuropas største vandrensningsanlæg. Dermed kan virksomhederne få vand til produktionen, der kun koster 55 procent af, hvad grundvand koster. Novozymes i Kalundborg har på fem år fordoblet deres vækst, men har holdt deres energiforbrug og optag af ressourcer konstant. Det er et godt eksempel på, hvad symbiosetankegangen kan, fortæller Martin K. Andersen.

I EU-systemet satser man på, at det er i energi- og ressourceeffektivitet, at væksten ligger. Det nye EU-rammeprogram vil gå ind og understøtte den satsning.

– Der er et kæmpe vækstpotentiale. Det, man kalder bioøkonomien, vurderer man til at repræsentere vækstpotentiale på to trillioner Euro og 20 millioner jobs, siger Martin K. Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at Kalundborg får meget ud af at sidde tæt på vandrørene i Bruxelles.

– Regionskontoret vil ikke kunne levere den vare, der leveres fra det her kontor. For det første har de ikke de projektfolk, der skal til for at køre projekter, som dem vi sidder med, hele vejen igennem, siger Martin K. Andersen.

Der er også blevet hevet mange millioner hjem i EU-midler til projekter. Men fundraising er ifølge Martin K. Andersen nærmest et biprodukt.

– Policy-delen er mere vigtig for os. Det at vi kan varetage kommunens og vores virksomheders interesser. På den måde er det her mere et reelt lobbykontor, siger han. <

Skriv hvad du søger