Foto: Sergey Kamshylin / shutterstock
Foto: Sergey Kamshylin / shutterstock
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2011

Der kommer aldrig et bud fra Grækenland

Et af de varme emner, KL’s lobbyister i Bruxelles skal arbejde på under det danske EU-formandskab, er det nye udbudsdirektiv. Udbudsreglerne koster kommunerne blod, sved, tårer og rigtig meget tid og rigtig mange penge, og der kommer sjældent noget ud af det

Stemningen er intens i Bruxelles i disse dage. Euroen befinder sig på afgrundens rand. Falder den, eller kan EU med Merkel og Sarkozy i spidsen blive enige om en plan, der kan redde euroen fra kollaps?

Eurokrisen og traktatændringen kommer helt sikkert til at stjæle en stor del af billedet under det danske EU-formandskab, der træder i kraft om et par uger. Her skal Danmark kæmpe for at blive hørt, når de voksne snakker. Ifølge tidligere borgmester og nu EU-minister Nicolai Wammen (S) handler det nu for Danmark om at holde sammen på stumperne under formandskabet og mindske risikoen for, at de 17 lande i eurozonen går solo.

På lobbyistens kontor

Euroen og gældskrisen er ikke noget, de kan gøre så meget ved på KL’s kontor på Square de Meeus. Men derfor er der masser af andre ting at tage fat på. Her på hjørnekontoret på fjerde sal har Birgit Øbakke, der er den ene af KL’s to faste konsulenter på kontoret i Bruxelles, en fin udsigt ud over en af byens mange flotte pladser.

– Lad os kalde det interessevaretagelse. Lobbyisme er jo stadig lidt et frækt ord i Danmark, siger hun om sit arbejde.

Local Government Denmark, som KL hedder i Bruxelles, er på samme etage omgivet af søsterorganisationerne fra Holland, Skotland, Norge, Sverige, Estland, Letland med flere.

Men hvad er det så, de kan gøre hernede på kontoret i Bruxelles?

– Vi kan sige noget om, hvad det er for en dagsorden, der bliver aktuel i Danmark, og hvad der er relevant for kommunerne, siger Birgit Øbakke.

Et brandvarmt emne er revisionen af udbudsdirektivet, der skal forhandles på plads under det danske formandskab.

– Det lyder måske ikke så sexet for udenforstående, men EU’s udbudsregler ved vi volder kommunerne store problemer. Tærskelværdierne er for lave, og der er for mange indviklede bureaukratiske regler. Det koster kommunerne en hel del administrative ressourcer. Derfor har KL en klar interesse i at sikre sig, at den revision, der kommer, er så fornuftig som mulig set med kommunernes øjne, siger Birgit Øbakke.

Og her er det lobbyisten skal gøre gavn.

– Hele ballet starter jo hernede. Hvis man først begynder at kigge på det, når forslaget fra kommissionen ligger på det danske bord, så er toget kørt. Så er der allerede sat mange punktummer og kommaer, der ikke er til at ændre, siger Birgit Øbakke.

Kommissionens kronjuveler

Problemet set med kommuneøjne er, at tærskelværdierne er for lave. Som det er nu, skal varer og tjenesteydelser på over 1,4 millioner kroner i udbud.

– I Danmark betyder det jo, at man dårligt kan lave en mindre tilbygning til en daginstitution uden at den skal i EU-udbud. Og der kommer alligevel aldrig et bud fra Grækenland, når der skal bygges en svømmehal i for eksempel Brønderslev, siger Omer Ciric, der er den anden af KL’s faste konsulenter på kontoret i Bruxelles.

Alligevel skal kommunerne hele møllen igennem med at leve op til de mange proceskrav i EU-reglerne. At kommunerne sjældent får noget ud af leve op til de besværlige EU-udbud, er ikke bare noget man taler om. KL’s nyhedsbrev Momentum lavede i foråret 2011 en undersøgelse blandt de udbudsansvarlige i kommunerne, der viste, at 75 procent ikke havde modtaget et eneste tilbud fra en leverandør fra et andet EU-land. Kun 13 procent havde oplevet at skrive kontrakt med et udenlandsk firma, og så var det typisk firmaer fra nabolande, der kunne forventes at byde på opgaven, også selvom det havde været et udbud efter de danske regler.

– Vi skal lige kigge på det her, inden du smutter, siger Pia Rønnov Jensen, der er EU-seniorkonsulent for Danske Regioner, til Birgit.

Hun har stukket hovedet ind ad døren til KL-kontoret. Danske Regioners EU-kontor ligger lige inde ved siden af. Her i EU-hovedstaden er kommuner og regioner ofte alliancepartnere med fælles interesser. Sådan er det også, når det gælder udbudsdirektivet. KL og Danske Regioner er enige om, at tærskelværdien bør hæves til 7,5 millioner kroner.

Omer Ciric påpeger dog, at det ikke bliver en nem lobbyistopgave at få den holdning udbredt i kommissionen og parlamentet.

– Man skal gøre sig klart, at det her er en af Kommissionens kronjuveler. Man ser EU-udbudsreglerne som selve kernen i det indre marked. Det at virksomheder kan byde på opgaver på tværs af landegrænserne. Det er op ad bakke, men kan man justere lidt, er det godt. Det, at man overhovedet kan røre lidt ved det her, kan ses som en sejr, siger han.

Brug krudt på modstandere

Den primære opgave som lobbyist bliver i denne sag, som i alle andre, at opbygge alliancer med folk i kommissionen, parlamentet, i interesseorganisationer og så videre. Det er forventet, at erhvervslivets repræsentanter er imod en ændring af tærskelværdierne.

– Vi skal ind og se på: Hvem er for, og hvem er imod? Vi skal kigge på, hvordan de politiske partier i Europa-Parlamentet forholder sig til spørgsmålet, og vi skal søge alliancepartnere. Og det er ikke kun andre kommuneforeninger, men også repræsentanter for erhvervslivet, store virksomheder og NGO’er, ja, alle som deler vores synspunkter. Men vi skal også ind og tale med dem, vi er uenige med. En gylden regel er, at vi skal bruge tiden på dem, vi er uenige med, ikke dem vi er enige med, siger Omer Ciric.

Regionsudvalget er et af de steder, kommunerne kan søge indflydelse. Regionsudvalget er et høringsorgan under kommissionen bestående af kommunale og regionale politikere fra de 27 EU-lande. Kan man få sig et ordførerskab her, kan det være en god indgang til at komme i tale med politikere i kommissionen og parlamentet.

– Uanset hvor det er, man forsøger at skabe lydhørhed for ens synspunkter, så er det vigtigt at tale ud fra europæisk forståelse. Det hjælper ikke at komme med en specifik dansk dagsorden, hvis man skal have andre med, siger Birgit Øbakke.

Danmarks erhvervsminister Ole Sohn (SF) har netop påpeget, at udbudsdirektivet bliver et helt centralt emne under EU-formandskabet, og regeringen er i den sammenhæng på linje med KL. Formandsskabet bliver en enestående chance for at fremme kommunernes mærkesager.

– Vi får mere travlt her på kontoret under formandskabet. Der vil være mere fokus på os. Flere vil kontakte os og være interesseret i at høre vores synspunkt. Vi vil jo fejle som interessevaretagere, hvis vi ikke forsøger at udnytte den situation, siger Birgit Øbakke.

Grøn vækst i sort EU

Den danske regering har også sagt, at de vil benytte formandskabet til at få klimadebatten på dagsordenen. Det er KL også interesseret, i med henblik på at EU blandt andet skal bistå kommunernes klimatilpasning med tilskudsordninger.

Klimadagsordnen kan være lidt svær at løfte i et udmattet kriseramt Europa, der er gået i sort over manglen på vækst. Men under det danske formandskab skal det såkaldte energieffektiviseringsdirektiv behandles.

Her er til gengæld et vækspotentiale. En af dem, der mener det, er Hans Martens, der er direktør for den europæiske tænketank European Policy Center, som har til huse tæt ved kommissionsbygningen og parlamentet. Han er snart klar til at præsentere en vækstplan for hele Europa, der hedder Grøn Vækst. Planen drejer sig mest om energieffektivitet og effektiv udnyttelse og genanvendelse af ressourcerne og ikke så meget om klima.

–Det her er et af de få steder, vi kan se et vækstpotentiale i EU, der ikke har en negativ bagside. Vi kan skabe en bæredygtig vækst. Her er tale om en hel ny dimension af grøn vækst, siger Hans Martens.

Han ser for sig byer, som er indrettet på genanvendelse af materialer, der i dag ses som affald. Og så er der energirenoveringer i hele den offentlige sektor.

– Der ligger rigtig mange penge og jobs i at energieffektivisere offentlige bygninger, siger Hans Martens.

Det mener EU-kommissionen også. Det er en del af energieffektiviseringsdirektivet, at der sættes en kvote for, hvor mange offentlige bygninger der skal energieffektiviseres om året. Her er Omer Ciric oppe på mærkerne, for hvis kommunerne ikke passer på, så kan de komme til at hænge på regningen.

– Her ligger en potentiel bombe for kommunerne. Kommissionen mener, det er en god ide, hvis det årligt er tre procent af alle offentlige bygninger over 250 m2, som skal renoveres energieffektivt.

Men hvem skal betale for det her? KL er her på linje med regeringen, Kommissionens forslag er alt for rigidt. Et for detaljeret direktivudspil, der ikke lader medlemslandene få frihed til selv at udmønte de overordnede mål for energieffektivisering, vil føre til uønskede resultater. Vi har blandt andet gjort Britta Thomsen (medlem af EU-parlamentet for socialdemokraterne og de europæiske socialdemokraters skyggeordfører på sagen, red.) opmærksom på problematikken. Vi håber, at parlamentet vil støtte kommunernes ønske om mere fleksibilitet, så medlemslandene selv kan finde ud af, hvordan de hver især bedst kan opnå omkostningseffektive energibesparelser. Ellers kan det komme til at koste kommunerne dyrt, siger Omer Ciric.

Jo, der er nok at holde øje med på KL’s kontor med udsigt over Square de Meeus og med kig til EU-parlamentets bygning. <

Skriv hvad du søger