Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2011

Godt med udenlandske øjne på reformen

Forskningsleder i AKF mener, at evalueringen af struktur- og opgavereformen bør laves af uvildige for at sikre et armslængdeprincip og gerne med et input fra udenlandske eksperter

Hvis regeringen skal have en ordentlig evaluering af struktur- og opgavereformen, så er det vigtigt, at der bliver set på opgaven med friske øjne i form af en uafhængig forskningsinstitution, så man sikrer et armslængdeprincip i forhold til de myndigheder, der har interesse i den. Det mener forskningsleder i AKF (Anvendt KommunalForskning) Karsten Vrangbæk, der har forsket i effekterne af reformen.

– En evaluering burde være uafhængig af ministerierne. Det burde være en uafhængig forskningsinstitution, der stod for det. Eventuelt med udenlandske forskere eller iagttagere tilknyttet. På den måde får man en armslængde til de aktuelle interesser i centraladministrationen, og til regionerne og kommunerne for den sags skyld, siger han.

Regeringen har indtil nu ikke lagt op til, at evalueringen skal foretages af en eller flere uafhængige forskningsinstitutioner. Karsten Vrangbæk peger på Norge som et sted, man kan hente inspiration. Her er man ved at planlægge en evaluering af Samhandlingsreformen, der er under indføring, og som også flytter en række opgaver fra en myndighed til en anden.

– I Norge påtænkes at lyse evalueringsopgaven ud i et offentligt udbud. Og det er interessant, at man i modsætning til den danske strukturreform faktisk tænker en evaluering ind fra starten af reformen, siger Karsten Vrangbæk.

Uafhængige forskningsinstitutioner kunne være AKF, DSI, SFI, KREVI, universitetsmiljøer eller store konsulenthuse.

Kompleks opgave

Ifølge Karsten Vrangbæk er det en udfordrende men spændende opgave at lave en evaluering af så stor og kompleks en reform som strukturreformen. Man er nødt til at gå ind på de enkelte sektorområder og se på, hvad der er sket der, men man er samtidigt nødt til at have blik for de tværgående problemstillinger om sammenhængende service og styringsrelationer.

– Derudover er der mange parametre, man kan tage ud. Kvalitet og service er en dimension. Men det er også komplekst, for de er ikke nødvendigvis sammenfaldende. Borgernes oplevelse af god service er ikke nødvendigvis det samme som objektiv kvalitet. Økonomi er en anden dimension. Er der mere styr på udgifterne efter reformen, og får vi mere for skattepengene? Demokrati og styring kunne være en tredje vigtig dimension, som man kan have indover. Er der skabt velfungerende styringsrelationer mellem de politiske niveauer, virker de nye kommunale og regionale demokratier, og er der accept i befolkningen? Analyserne kan skæres på mange måder, og jeg vil tro, at billedet bliver meget differentieret på de forskellige sektorer, forklarer Karsten Vrangbæk.

Forskeren påpeger, at det også er vigtigt at afklare, hvad man egentlig skal måle de resultater man har nu op imod, for verden er i konstant forandring.

– En simpel før og efter måling er svær at foretage. Alt andet har jo også flyttet sig. Man kan ikke sige, hvordan verden havde set ud, hvis vi havde fortsat med den gamle struktur. Dengang var der også positiv udvikling på nogle områder og negative på andre. Og så har en række eksterne økonomiske forhold forandret sig væsentligt, siger Karsten Vrangbæk.

Alternativt kan man lave evalueringen i forhold til de målsætninger, der blev sat op ved indførelsen af reformen. Men som forskeren påpeger, så var nogle af dem ret luftige. Men man kan se på ting som faglig bæredygtighed, stordriftsfordele og "gråzone-problematikker".

– Noget af det, man ofte glemmer, når man laver den slags evalueringer, er at man også skal se på utilsigtede positive eller negative effekter. Der er vigtig, at evalueringen ikke designes så snævert, at man glemmer, at der kan være andre effekter, siger Karsten Vrangbæk. <

Skriv hvad du søger