Mogens Pedersen fra Veksø er en af de landmænd, der har været ramt af alvorlige oversvømmelser på sine marker. Foto: Mik Eskestad / Polfoto
Mogens Pedersen fra Veksø er en af de landmænd, der har været ramt af alvorlige oversvømmelser på sine marker. Foto: Mik Eskestad / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 29 / 2011

Landbruget angriber kommunale medarbejdere

Danske landmænd opfordres til at gå langt for at få gennemtrumfet miljøsager. På et møde i Danmarks største landboforening rådede en af landbrugets topadvokater til at gå personligt efter sags-behandlerne i kommunerne
tekst Rudi Holm

Vrede landmænd er klar til at gå til yderligheder over for kommuner i miljøsager. En af landbrugets topadvokater Steffen Olsen-Kludt opfordrer således til at bombardere kommuner med henvendelser og gå direkte efter at miskreditere kommunale miljøsagsbehandlere.

– Skriv hele tiden til jeres kommune og følg op på sagen. Ryk dem for svar og bliv ved. De bryder sig ikke om at være i den situation, og vær opmærksom på, at den enkelte ansatte kan være dybt fagpolitisk. Fører vi en sag, kører vi nemlig også på den side af problematikken, sagde Steffen Olsen-Kludt for nylig ifølge nyhedsmediet Effektivt Landbrug på et møde for 150 sjællandske landmænd. Mødet var arrangeret af landets største landboforening Gefion, der repræsenterer 2300 store og små landbrug på Sjælland.

En af mødedeltagerne Liane Lohse, der er kontorleder og markedschef i rådgivningsvirksomheden Niras, var rystet efter mødet.

Skriv hvad du søger