Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2011

Debat: Hvor blev borgerne af?

tekst

Hvor blev borgerne af?

af Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd og HR-direktør i FOSS og Søren P. Rasmussen (V), medlem af Det Centrale Handicapråd og borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune

I Danske Kommuner nr. 21/2011 var en artikel om den analyse af ankesystemet, som blev gennemført som optakt til den seneste økonomiaftale. Artiklens gennemgående budskab var, at et "aktivistisk" ankesystem på et uklart grundlag indskrænker det lokalpolitiske råderum, står i vejen for opretholdelse af lokale serviceniveauer og underkender kommunal nytænkning. Vi finder det fornuftigt, at man jævnligt ser systemerne efter i sømmene og vurderer, om de enkelte dele agerer efter intentionerne.

Men vi synes, at der også mangler en indholdsmæssig debat om, hvordan vi udvikler handicapområdet og får fokus på borgernes behov. Man kan spørge: Hvor blev borgerne af i diskussionen om økonomi og ankesystem? Det er en kerneopgave for kommunerne at sørge for at give de borgere, som har behov for og ret til det, den rette støtte efter loven.

LÆS OGSÅ Suspekt kommunesyn
FOR ABONNENTER

Det gælder det specialiserede socialområde som andre områder. At løse opgaven inden for rammerne kræver konstant udvikling af løsninger i kommunerne. Det skal gøres bedre og gerne billigere. "Den opgave har kommunerne taget på sig," skrev Jan Trøjborg og Erik Fabrin i en kronik i Berlingske Tidende for nylig.

Succes på det her område starter og slutter med, at hver kommune er dybt engageret i at gøre det så godt som muligt for de borgere, der har behov. At man aktivt søger de gode løsninger. At man lærer af hinanden og udforsker den faglige viden for de indsatser, hvor kronerne gør mest gavn. Kommunerne skal ikke "bare" efterleve lovgivningen.

De skal bære de intentioner og visioner, som ligger bag, ud i praksis. Derfor er det godt, at der kommer større interesse for, hvad pengene går til på for eksempel handicapområdet. Det er fint, at kommuner inden for lovens rammer tager stilling til, hvad man vil tilbyde borgerne og skriver det ned i servicestandarder, som borgerne kan forholde sig til.

Det bidrager til åbenhed om indsatsen og den lokale, demokratiske diskussion. Og det er vigtigt at bevare det perspektiv, som kommunerne har særlige forudsætninger for at dyrke: At støtte mennesker til at kunne mest muligt selv – med de afledte økonomiske gevinster, det også kan give. Der er nok at arbejde med. For eksempel taler erhvervsfrekvensen blandt mennesker med handicap et tydeligt sprog om, at her er mennesker, hvis potentiale ikke kommer tilstrækkeligt i spil.

LÆS OGSÅ Debat

Samtidig åbner den teknologiske og faglige udvikling konstant nye muligheder for blandt andet et selvstændigt socialt liv, som skal gribes. Og der er vel heller ingen, der tror, at gevinsterne ved bedre samordning af tilbud til den enkelte borger, helt er høstet endnu – gevinster for alle kommunens borgere, også de der nettobidrager til kommunekassen.

Det er i den praktiske virkelighed, at vi gør en forskel. Det danske landskab er spækket med eksempler på kommuner, der har udviklet ny og bedre service til borgerne og samtidig har gjort det lettere at styre udgifterne. Hver dag demonstrerer kommuner, at fremtidens velfærd ikke er brolagt med dårlige undskyldninger, men med gode, konkrete løsninger. Vi har brug for at få det perspektiv på banen.

I årets økonomiaftale er det aftalt, at der skal ske en styrkelse af kvaliteten af ankeafgørelserne og at lovligt fastsatte serviceniveauer skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser efter serviceloven. Det er naturligt, for det handler om at behandle borgerne ens.

Lige så naturligt er det, at anvendelsen af et serviceniveau i det konkrete tilfælde skal være inden for lovens rammer. Et styrket ankesystem vil selvfølgelig fortsat skulle forholde sig til, om en konkret afgørelse er lovlig eller ej. Det er et afgørende og naturligt element i samspillet mellem kommuner og ankesystem.

LÆS OGSÅ Debat

Ankesystemets primære funktion er at være garant for den enkelte borgers retssikkerhed, men i praksis er det også ankesystemet, der dokumenterer, at kommunerne generelt opfører sig korrekt efter loven. Det er sådan, de fleste afgørelser falder ud. Vi må ikke lade os nøje med enten sund økonomi eller retssikkerhed for borgerne. Vi skal have både og. <

Den glemte mail i Randers

af Hans Toftdahl, Næstformand Radikale Venstre i Randers Kommune

I Randers Kommune har den såkaldte KMD-sag fyldt meget i debatten hen over sommeren. Temaet har i særlig grad været borgmester Henning Jensen Nyhuus’ etik og moral eller mangel på samme i håndteringen af sagen. Radikale Venstre i Randers Kommune procederede for urent borgmestertrav og for en uhellig alliance mellem KL og Randers’ borgmester.

LÆS OGSÅ Debat

På det seneste er der nu dukket nogle mere generelle problemstillinger op i forbindelse med en mail fra en ledende medarbejder i KL til borgmesteren i Randers. En mail som tilsyneladende er forsøgt holdt hemmelig. Den er i hvert fald ikke journaliseret, således som den burde være i Randers Kommune, og den har derfor heller ikke været tilgængelig for byrådets medlemmer, således som styrelsesloven tilsiger.

Når man ser mailens indhold, kan jeg sådan set godt forstå begge dele. For det er artig læsning. Mailen afspejler kort fortalt et særdeles problematisk forsøg på at lave "politisk spin" for at dække over en uhensigtsmæssig håndtering af en kompliceret personalesag. Så jeg kan godt forstå, at borgmesteren har forsynet den med påtegningen "ej på postliste".

Mailen giver anledning til to mere generelle spørgsmål til henholdsvis KL og Danske Kommuner.

1. Er Danske Kommuner et uafhængigt medie med redaktionel frihed, eller er Danske Kommuner en del af den konsulentydelse, som KL sælger til kommunerne, nemlig med mulighed for "farvede" artikler i Danske Kommuner, hvis sagen udvikler sig uhensigtsmæssigt, og der bliver brug for lidt spin?

LÆS OGSÅ Debat

2. Har KL’s ledelse (direktion eller bestyrelse) vurderet, om den måde, den pågældende kontorchef har ageret på, er i overensstemmelse med den etik og den kvalitet, som KL ønsker i sine konsulentydelser?

Vi er – vel både i og uden for Randers Kommune – mange der gerne ser de to spørgsmål besvaret. <

Svar på spørgsmål 1: Ja, Danske Kommuner er et uafhængigt medie med redaktionel frihed, og nej, Danske Kommuner er ikke en del af KL’s konsulentydelser.
Tom Ekeroth, ansvarshavende redaktør

Svar på spørgsmål 2: Direktionen har ikke fundet anledning til at kritisere den pågældende medarbejder.
Sine Sunesen, direktør i KL

LÆS OGSÅ Debat
Emneord
Debat

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Debat: Hvor blev borgerne af? Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger