Lyngby-Taarbæks borgmester Søren P. Rasmussen. Foto: Jakob Carlsen
Lyngby-Taarbæks borgmester Søren P. Rasmussen. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 27 / 2011

Ikke i min baghave

Regeringens betalingsring rundt om København har fået accept fra flere af S-borgmestrene i København og omegn, men de vil gerne flytte den ud af egen baghave. I Lyngby-Taarbæk mener venstreborgmesteren stadig, at det, han kalder "et nyt voldanlæg", rimer dårligt på vækst og udvikling i Hovedstadsområdet

Betalingsringen er skrevet ind i den nye regerings grundlag. Inden for en overskuelig fremtid – 2013 til 2014 – kommer det til at koste penge at køre ind i København i dagtimerne. Nu begynder spillet for alvor om, hvem der kan få indflydelse på placeringen og udformningen.

Man kan i den forbindelse få associationer til Niels Hausgaards gamle atomkraftsang fra 70’erne. Den handler om en gruppe mænd, der sidder i Brugsens baglokale et sted i Nordjylland og er enige om, at atomkraft er en god idé. "Men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt, eller Fyn henne i den østre ende", lyder omkvædet.

Sådan er det også med betalingsringen. Flere borgmestre i Københavnsområdet har nu erklæret deres støtte til den, efterfulgt af personlige ønsker og argumenter for, at den ikke skal ligge i deres egen baghave. Københavns overborgmester Frank Jensen vil ikke flytte den ud af kommunen, men vil gerne modificere placeringen langs Ring 2, så den ikke skærer igennem skoledistrikter.

– Jeg opfatter det som en skitse, siger overborgmesteren til Danske Kommuner om det forslag, S og SF præsenterede i valgkampen.

Med andre ord er der lagt op til diskussion.

Trafikforskere er kommet på banen og mener, at det ville være mere fordelagtigt, hvis betalingsringen blev rykket længere ud, til Ring 3 for eksempel. Flere omegnskommuner greb det forslag med kyshånd. Blandt andet Hvidovres borgmester Milton Graf (S). Men så begynder borgmestrene langs Ring 3, der får skåret kommunen over af ringen – Brøndby, Gladsaxe, Herlev med flere – at brokke sig. At tøjle den diskussion bliver en af de store opgaver for den nye trafikminister Henrik Dam Kristensen (S).

Ifølge Lyngby-Taarbæks borgmester Søren P. Rasmussen, er diskussionen om placeringen netop et eksempel på, hvorfor en betalingsring, uanset hvor den ligger, er en dårlig idé.

– At placere en ring et tilfældigt sted er jo bare at pålægge tilfældige borgere, der gerne vil krydse den, en ekstra skat. Det kan jeg overhovedet ikke se det visionære i. At det er et problem, kan man jo også se i den her diskussion om grænsedragningen. Den bliver helt essentiel, fordi ingen vil have ringen lige der, hvor den rammer dem. Vi har en hovedstad, hvor man bevæger sig frit og skal kunne bevæge sig frit. At trække grænser er et kæmpeproblem. Det er jo som at gå tilbage til fordums tid med voldene omkring København. Dem forlod vi, fordi det hindrede en udvikling af København, siger Søren P. Rasmussen.

Et spil sorteper
Fra toppen af Lyngby-Taarbæks rådhus kan man stå og kigge ned på én af Hovedstadsområdets travleste S-togsstationer. Her kører fem S-togslinjer igennem, hvilket betyder et tog cirka hvert femte minut. Man kan også kigge ned på Danmarks eneste kommunalt ejede motorvej – Omfartsvejen, der løber ud i Kongevejen mod Hillerød. Lyngby er i forvejen et trafikknudepunkt. Det vil byen i endnu højere grad blive, når betalingsringen bliver en realitet, mener borgmesteren.

– Det er et spil Sorteper. Det bliver alle kommunerne lige uden for ringen, der får problemerne, når folk kommer og desperat forsøger at finde en parkeringsplads til deres bil for at stige om til S-tog. Jeg synes, det er et kæmpeproblem, at mine villaveje skal være parkeringsplads for trafikanter til byen. Det kunne jo blive attraktivt for alle dem, der kommer nordfra, at sætte bilen her i Lyngby og hoppe på toget. Der er tidsbegrænsning på parkeringspladserne i centrum af Lyngby. Det betyder så, at man flytter trafikken og forureningen ud på villavejene, mener Søren P. Rasmussen.

Han kan ikke se, hvor man kan lave parkeringsanlæg i den fuldt udbyggede by.

I modstrid med mobilitet
I regeringsgrundlaget står der overordnet om trafikpolitikken:

"Danmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst."

Søren P. Rasmussen mener, at en betalingsring er i direkte modstrid med det budskab.

– Det hæmmer jo friheden og muligheden for at transportere og agere. Trængselsargumentet har jeg svært ved at se. Tallene for København viser jo, at trafikken i indre by er faldende og har været det i flere år. Vi har et samfund, hvor man bevæger sig på tværs af kommunegrænser. Borgere tænker jo ikke over, at de krydser kommunegrænsen. Der er folk, der bor i København og får deres børn passet her, og omvendt. Der er skole og alt muligt, der går på tværs. Det er jo en fantastisk ting, som man vil underminere med det her. Pludselig vil borgere og virksomheder begynde at positionere sig i forhold til en tilfældig ring, siger Søren P. Rasmussen.

Overordnet mener han, at det er en væksthæmmer for Hovedstadsområdet, men ikke for Lyngby. Han har i den forbindelse noteret sig, at ejendomsmæglerne i forbindelse med erhvervsejendomme er begyndt at annoncere med, at adressen ligger uden for betalingsringen.

– Isoleret set kunne det blive en fordel for Lyngby. Udviklingen vil komme til at ligge uden for ringen og ikke inden for ringen. Virksomheder vil lægge sig herude, og for mange vil det blive mere attraktivt at køre til Lyngby-Taarbæk og handle frem for København, hvor man skal betale for at komme ind og bagefter for at parkere. Men jeg vil hellere se det i helikopterperspektiv. I den forbindelse mener jeg, at ringen vil hæmme den udvikling, der skal gøre hovedstaden til vækstdynamo for hele landet, siger borgmesteren.

Skinner som incitament
Men hvad er det så, venstreborgmesteren i Lyngby vil have, når han ikke vil have en betalingsring? For der er vel trafikale problemer, der skal løses? Søren P. Rasmussen fremhæver i den sammenhæng samarbejdet mellem ti kommuner om en letbane langs Ring 3. Samarbejdet betyder, at Lyngby-Taarbæk skal lægge 15 millioner kroner om året de næste fyrre år i den fælles pulje. Ligeledes lægger de ni øvrige kommuner et beløb udregnet efter blandt andet befolkningsstørrelse.

– Det handler om at skabe attraktive infrastrukturelle alternativer. Så folk kan vælge det, der passer til deres hverdag. Kollektiv trafik er godt for nogen, men dur bare ikke til alle. Men jeg tror, rigtig mange vil vælge kollektiv trafik, hvis der er gode muligheder. Det er derfor, letbanen fra Lundtofte til Ishøj er noget af det, vi brænder rigtig meget for og investerer rigtig mange kommunale kroner i. Jeg vil hellere diskutere løsninger, der kobler sig på den. Det kunne være yderligere en letbane ind ad Lyngbyvej, eller en letbane, der fordeler sig ud til Herlev og Gladsaxe, siger Søren B. Rasmussen.

Han understreger, at det skal være skinnebårne løsninger.

– Busser er ikke godt. Men S-tog, letbane og metro er folk vilde med.

Hvad er der at snakke om?
I regeringsgrundlaget står der, at der skal laves en høringsfase med interessenterne, hvilket primært vil sige hovedstadsområdets borgmestre. I Lyngby er borgmesteren dog i tvivl om, hvor meget der er at diskutere.

– Hvis man havde haft en mere principiel tilgang, der handlede om miljø og mindre forurening, så startede man vel ikke med at sige, at den skal give en indtægt på to milliarder kroner. Og SF’eren Pia Olsen Dyhr markerede jo tydeligt under valgkampen, at placeringen ikke var til diskussion, siger Søren P. Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt (S) har dog, inden hun blev statsminister, sagt at hun vil lytte til omegnsborgmestrene, inden ringen placeres. Hvis den diskussion bliver åben, så vil Søren P. Rasmussen pege på den løsning, der ligger tættest på København.

– Den skal ikke ud og hedde Ring 3 eller 4. Det viser erfaringerne fra London jo også. Der startede man med en mindre ring, som man så senere gjorde større. Det fandt man ud af ikke var godt, og så har man gjort den lille igen. Det er en utopi at tro, at vi kan slippe af med trængsel omkring Hovedstaden. Trængsel er jo også lig med vækst og udvikling. Det er jo det, der kendetegner en hovedstad, siger Søren P. Rasmussen.

Flyt den til Taastrup
I den sydvestlige ende af betalingsringen befinder Hvidovres borgmester Milton Graff sig. Han mener godt, han kan se sit og de øvrige S-borgmestres fingeraftryk i formuleringen om betalingsringen i regeringsgrundlaget.

– Vi mødtes med Helle Thorning-Schmidt og partiledelsen før sommerferien og diskuterede betalingsringen. En af de absolut vigtigste ting for os er, at provenuet bliver i Hovedstadsområdet og bruges til trafikforbedringer og kollektiv trafik i Hovedstadsområdet. Det er vigtigt, at pengene ikke går til nye motorveje i Jylland, siger Milton Graff.

Han har vænnet sig til tanken om en betalingsring, men påpeger, at den nuværende placering vil give problemer i Hvidovre.

– Vi får lidt problemer, hvis bommen bliver slået ned til København. Alle trafikrapporter viser, at vi bliver særligt hårdt ramt. Vi har jo Amagermotorvejen, Sydmotorvejen og Motorring 3, der kommer ind her. Vi kan forudse problemer med parkering på villavejene omkring S-togsstationerne, siger han.

Hvidovres problem hænger også sammen med Amagers særlige problem. Som det ser ud nu, deles Amager nemlig over af ringen. En del bilister herfra vil formentlig køre over Hvidovre for at komme uden om København, med mindre man laver den særlige ordning, der betyder, at de kan køre gratis, hvis de kører ind og ud inden for en halv time.

Der er dog en anden løsning, mener Milton Graff, der klart mener, at det er til drøftelse, hvor ringen skal ligge.

– Den skal ud til Ring 3 eller endnu længere. Det skal den, fordi der er land og plads til parkeringspladser. Så kan Høje-Taastrup Station få den status, som den oprindeligt var tiltænkt, nemlig som en aflastning for Hovedbanegården. Den blev ikke det trafikknudepunkt, der var lagt op til. I dag er den jo gabende tom og ligger uudnyttet hen, siger Milton Graff.

Bliver på Ring 2
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) vil også gerne diskutere placering.

– Det er jo ikke et lovforslag, der ligger der. Det er en skitse for placering og provenu.

Nu skal der laves et lovforslag, og i den proces er det mit mål at sikre, at vi ikke ødelægger sammenhængskraften i byen. Vi skal først og fremmest tage hensyn til skoledistrikter, så vi ikke skærer byen over på en uhensigtsmæssig måde. Det er de interesser, jeg vil varetage for København og dens borgere, så byen kan være intakt, siger Frank Jensen.

Han vil ikke diskutere de andre løsninger, der er blevet bragt i spil.

– Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil som udgangspunkt sige Ring 2, og så må vi tage den derfra. I den her fase, vi er i nu, vil jeg ikke flytte ringen til Ring 3 eller kommunegrænsen, eller hvad vi nu snakker om, siger Frank Jensen.

Overborgmesteren kan ikke se andre alternativer, der kan løse trængselsproblemerne.

– Der bruges rigtig mange timer i trafikken på indfaldsvejen til København. 130.000 timer bruger folk i køer. Omregnet svarer det til otte milliarder kroner om året, som vi i Danmark kunne have brugt bedre og mere produktivt på arbejdspladserne eller i familien. Trængselsafgiften eller betalingsringen er jeg varm tilhænger af. Jeg ser den som et bidrag til, at vi kan få løftet hovedstaden endnu mere, som det er sket i Stockholm, Oslo og London. Jeg har svært ved at se andre løsninger. De, der er imod, skylder nogle svar på, hvad de vil gøre for at få en hovedstad, hvor vi kan udnytte det potentiale, vi har for at blive en endnu større dynamo for væksten i Danmark, siger Frank Jensen og tilføjer:

– Man skal sørge for enkle systemer til at komme af med bilerne, så de, der kommer langvejs fra, i samme moment kan købe p-billet og billet til den kollektive trafik. Det er sådan noget, vi skal i dialog med regeringen om. Vi skal flytte folks vaner, så de ikke automatisk sætter sig i bilen hver morgen og sætter kurs mod hovedstaden. <

Et Danmark, der kører sammen
Betalingsringen rundt om København er en del af regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen".

Betalingsringen vil ifølge regeringen reducere biltrafikken og lette fremkommeligheden og spare borgere og virksomheder kostbar tid, der i dag spildes i køer. Indtægterne ved at indføre betalingsringen vurder de til to milliarder kroner, der direkte skal bruges på bedre og billigere kollektiv trafik i Hovedstadsområdet. Regeringen lover at sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter.

– Jeg vil ikke sætte dato på de enkelte punkter i processen. Det vil fremgå, når finansloven snart bliver præsenteret, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt ved pressemødet, hvor grundlaget blev præsenteret.

Økonomi i ringen
Udgiften for en borger, der bor uden for København og gerne vil tage bilen på arbejde, beløber sig til cirka 11.000 kroner, baseret på en myldretidstakst på 25 kroner.

S-R-SF-regeringen regner med et provenu på to milliarder om året fra betalingsringen. Under valgkampen kom en rapport, som rådgivningsfirmaet Cowi havde udarbejdet for Københavns Kommune, frem. Den konkluderede modsat, at betalingsringen årligt vil koste samfundet mellem 2,9 og 8,3 milliarder kroner, og at den derfor ikke kan forsvares samfundsøkonomisk.

Ifølge trafikforsker ved Roskilde Universitet Per Houmann Jespersen kan Cowis udregning kritiseres. Blandt andet indregner de ikke afledte effekter, så som den tid, der bliver spildt på trængsel i trafikken.

– Der er ting, som er stærkt undervurderet i den rapport. For eksempel helbredseffekten af mindre partikelforurening, og der er ting, som slet ikke er med, for eksempel værdien af et bedre bymiljø på grund af mindre trafik, siger han.

Regeringens overslag lægger sig tættere op ad finansministeriet notat fra 2008, der konkluderer, at provenuet fra en betalingsring vil være mellem 1,4 og 2,1 milliard kroner.

Skriv hvad du søger