Glostrups borgmester John Engelhardt (V) tegner nye kommunegrænser. Foto: Camilla Schiøler
Glostrups borgmester John Engelhardt (V) tegner nye kommunegrænser. Foto: Camilla Schiøler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 26 / 2011

Vi er for små

Der kommer til at ske kommunesammenlægninger, og det bør ske. Sådan lyder meldingen nu fra flere borgmestre i Københavns omegn. Der er tale om en markant mentalitetsændring skabt i en erkendelse af, at de er blevet lilleputter og har mistet politisk pondus regionalt i forhold til København og på landsplan i forhold til de store jyske kommuner

Der bliver flyttet grænser i kommunerne rundt om København for tiden. Indtil videre er det mentale grænser, men det er absolut bemærkelsesværdigt, at flere borgmestre nu tager bladet fra munden og til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner taler om det, der for få år siden var alt andet end god tone.

Borgmestrene er ved at være klar til at diskutere en ny struktur for det kommunale landkort omkring Hovedstaden.

Det sker i erkendelse af, at de efterhånden er blevet de små i det kommunale landskab og i stigende grad mangler pondus i forhold til at sætte den regionale- og landspolitiske dagsorden. Flere af borgmestrene nævner også, at de kan mærke, hvordan lovgivningen disse år indrettes på og dermed favoriserer en kommunestørrelse, der ligger nærmere på de 100.000 indbygger end de 25-30.000 indbyggere, som er noget nær standardstørrelsen i området omkring København.

At der konkret er grøde i debatten kan ses i referatet fra mødet i KKR-Hovedstaden i august, hvor de 29 kommuner i Region Hovedstaden mødtes. Her stillede Rudersdals borgmester Erik Fabrin (V) spørgsmål om, hvorvidt kommunerne i området havde den rette størrelse til at løfte fremtidens opgaver. KKR-formand Kjeld Hansen (S) greb bolden og lovede at sætte det relevante spørgsmål på dagsordenen.

– Det er i vækstkonteksten, hele denne diskussion kommer op. Hvordan er vi gearet til at udfylde vores rolle i Hovedstadsområdet og som vækstdynamo, ikke bare i Danmark, men også i konkurrence med Hamborg, Stockholm og Berlin, siger Erik Fabrin.

Den store vestegn
Reformen i 2007 gik ligesom den i 1970 stort set ubemærket hen over Hovedstadsområdet. Bortset fra enkelte undtagelser som Rudersdal, Egedal og særtilfældet Furesø blev der ikke flyttet grænser. Groft sagt så syntes de fleste, at de var nok i sig selv, og at de havde noget helt særligt, som gjorde en sammenlægning med nabokommunen helt utænkelig.

På Københavns Vestegn blev mulighederne næsten ikke engang overvejet. Her var kommuner på 25-30.000 indbyggere, hvilket efter datidens forhold var store kommuner, ofte ledet af karismatiske borgmestre – de fleste socialdemokrater – der var vant til at blive hørt både i partiet og på den landspolitiske scene.

I Albertslund Kommune, der tæller 27.700 sjæle, er den nye borgmester Steen Christiansen (S) imidlertid ikke i tvivl om, at fremtiden byder på sammenlægninger.

– Hvis man ser meget nøgternt på det, så er jeg overbevist om, at det økonomiske paradigme vil gøre, at kommunerne i hovedstadsområdet i løbet af nogle år vil fusionere. Det kommer, ingen tvivl om det. Derfor er det også en del af min strategi som borgmester at samarbejde med andre kommuner for at lade eventuelle sammenlægninger vokse op nedefra, siger Steen Christiansen.

Ifølge ham var overraskelsen i 2007, at normen i stedet blev nærmere de 80.000 indbyggere, efterhånden som de jyske storkommuner tog form. Socialdemokraten Steen Christiansen har taget den røde tusch og tegner et af sine fremtidsscenarier – en stor Vestegnskommune bestående af Albertslund, Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup, der kommer op på over 200.000 indbyggere.

– En sådan storkommune ville hænge godt sammen geografisk. Den vil udgøre et stort erhvervsområde. Vi har tilsammen den natur og de idræts- og sportsfaciliteter, som borgerne efterspørger. En stor Vestegnskommune vil have den muskelkraft, der skal til at løse opgaverne. Og man vil lytte til den landspolitisk, siger Steen Christiansen.

Starter i det små
Steen Christiansen tror nu ikke, at den store Vestegnskommune er realiserbar lige nu. Han tror i stedet, at sammenlægningerne om otte til tolv år vil vokse ud af de samarbejder, der er i gang mellem nabokommuner. Derfor hedder hans lille model en sammenlægning med Glostrup mod øst og eventuelt med Ballerup mod nord.

– Vi samarbejder allerede på en lang række områder med Glostrup. Sammenlægninger handler jo ikke om, at opgaverne ikke løses godt nu. Det handler om, at vi skal have en struktur, der kan underbygge velfærdssamfundet på længere sigt. Det handler om at frigøre ressourcer til den nære velfærd, som borgerne efterspørger. For eksempel har vi fire skoler i Albertslund. De har også fire i Glostrup. De kunne jo sagtens fungere under én skoleforvaltning, mener Steen Christiansen.

Superbananen eller Solkysten
I nabokommunen Glostrup med sine 21.300 indbyggere har venstreborgmester John Engelhardt i første omgang taget den blå tusch til at tegne sin model over en ny kommunestruktur. Han tror ikke umiddelbart på de små modeller, hvor kommuner går sammen to og to. I hans verden er det de store modeller, som virkelig rykker. Han tror ikke så meget på, at det er de økonomiske perspektiver i den almindelige opgaveløsning, der skal drive en sammenlægning.

– Jeg mener, at de mindre kommuner kan drives fornuftigt økonomisk set. Selvfølgelig kan der være stordriftsfordele, men hvis man ser på København, så er der også noget der tyder på, at det kan blive for stort til at være effektivt, siger Engelhardt.

Han tror til gengæld på sammenlægninger i det politisk strategiske perspektiv. Udover den traditionelle Vestegn har han to andre prototyper på storkommuner. Den ene kalder han den "Den vitale superbanan". Den ligger som et bælte uden om København og går fra Lyngby-Taarbæk i nord over Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Hvidovre.

– Det er da virkelig noget, der rykker. Den er et bolværk mod betalingsringen. Eller endnu bedre, vi laver vores egen betalingsring, så vi kan bestemme, hvad det skal koste københavnerne at køre ud, siger han med et grin.

Mange af de kommuner, der er med i "Superbananen", er dem, der har samarbejdet om letbaneprojektet på Ring 3.

– Letbanen er jo et godt eksempel på, hvor vigtigt det er med politisk pondus. Projektet blev kun til noget, fordi ti kommuner kastede alt ind i kampen og sagde, at en letbane er nødvendig for vækst og udvikling i området. Havde vi ikke gjort det, så var Aarhus eller Odense løbet med pengene. Nu lykkedes det denne gang, men hvad med næste gang?, spørger John Engelhardt.

Hans anden model kalder han "Solkysten".

– Solkysten har Vestegnen og Køge Bugt som udgangspunkt. Jeg tror, man ville kunne skabe en Sydkystidentitet, ligesom man har en Nordkystidentitet i regionen. Her er nogle naturværdier og så videre. Hele den her tankegang hænger jo også sammen med, at borgerne tænker anderledes i dag. Før var det i høj grad arbejdet, der dikterede, hvor man boede. I dag tænker mennesker, "Hvor kunne jeg tænke mig at bo?" Der bliver en konkurrence om borgerne, som vi politikere skal vænne os til, siger John Engelhardt, der mener, at sammenlægningerne kan komme inden for en ti-årig periode.

Firer uden styrmand
I Herlev påpeger borgmester Kjeld Hansen (S), at han allerede, da den seneste reform var i støbeskeen, var fortaler for, at der burde ske noget i Hovedstadsområdet.

– Hovedstadsområdet er jo en stor spiller i enhver overvejelse om udvikling i det danske samfund. Derfor mente jeg dengang, at hvis vi skulle lave en reform, der gav muligheder for fremtiden, så skulle vi starte med Hovedstaden. Man valgte i stedet lovgivningsmæssigt at pege på en kommunestørrelse på omkring de 25.000 indbyggere. Dermed var forudsætninger ikke skabt. I deres egen selvforståelse mente de fleste hovedstadskommuner jo naturligvis, at de var på den rette bane, forklarer Kjeld Hansen.

Herlevborgmesteren mener, at den afgørende faktor, der kan føre til sammenlægninger nu, bliver en helt ny opfattelse af, hvad en kommune skal kunne.

– Verdensbilledet af en kommune i fremtiden er nok, at vi skal facilitere på et andet niveau end i dag. Hele det scenarie, der hedder multiarena, idrætsanlæg, store butikscentre, prehospitaler og al den slags. Den kommune, der ikke kan matche borgerens billede af den fremtidige kommune, bliver nødt til at gå sammen med andre for at skabe det billede og grundlaget for det, siger Kjeld Hansen.

Han tror, at to til fire storkommune vil danne sig rundt om København.

– Hvis vi skal have vækst og udvikling i kultur og fritidsmuligheder, så skal vi skabe nogle dynamoer. Det kan ikke køre med Wonderful Copenhagen og alt det fjant der. Dynamoerne skal være kommuner af en størrelse, der kan være med til at skabe et Hovedstadsområde, der hænger sammen. Det, vi skal have, er en firer uden styrmand. Jeg kan godt lide billedet af robåden. Vi skal sidde sammen med København og trække ligeværdigt i årerne. Ellers kan vi ikke leve op til forventningerne, befolkningen har til deres kommune i fremtiden. Vi vil se initiativer i de kommende år, der går i den retning. Det kan ske i morgen, det kan også gå langsommere, men om tyve år er det på plads, mener Kjeld Hansen.

Han fremhæver de store jyske kommuner som dygtige til at skabe nye rammer for fællesskaber og en ny kommuneidentitet.

– Det, der sker nu i Hovedstadsområdet, er at vi positivt kigger på hinanden og siger, vi skal løse det her i fællesskab. Der er kommet flere visioner ind i kommunalpolitik, fordi vi bliver udfordret. Det med at sidde på sit kongedømme har været dominerende i dansk lokalpolitik. Men verden ser anderledes ud nu, siger Kjeld Hansen.

Spørgsmålet er så, hvor borgmesteren ser Herlev placeret på et nyt landkort.

– Jeg kigger nok mest mod Gladsaxe, Lyngby og også Furesø, siger Kjeld Hansen.

VM-rus i Rudersdal
I Rudersdal har man befundet sig i en rus i forbindelse med VM i cykling. Begivenheden blev en realitet og en kæmpe succes, blandt andet fordi tre kommuner – København, Rudersdal og Ballerup – samarbejdede om at løfte opgaven. Borgmester Erik Fabrin (V), der også er KL’s næstformand, synes det er et god anledning til at tale om, hvad det er der er brug for i Hovedstadsområdet.

– Spørgsmålet er, om vi ikke skal have mere af den slags, og om det er klogt at lade det komme an på den tilfældighed, at tre kommuner finder sammen. Burde vi blandt hovedstadskommunerne ikke permanent have en organisation til den slags? Det giver anledning til at løfte blikket lidt op. Nu er reformerne to gange stoppet ved den gamle Københavns Amts grænse. Det er en for umage struktur. For det første er der 29 kommuner, der skal nå til enighed.

For det andet er der store størrelsesforskelle mellem København og de øvrige kommuner. Vi har gode erfaringer med den sammenlægning, vi har lavet her mellem Birkerød og Søllerød, hvor vi nu er 54.000 indbyggere. Vi bør have en diskussion med hinanden, om vi ikke skal op i en kommunestørrelse på mellem 75.000 og 100.000 indbyggere, for at vi virkelig kan løfte noget og få en mere lige diskussion med Københavns Kommune, siger Erik Fabrin.

Dermed siger han også, at Rudersdal heller ikke er stor nok. Han så gerne, at nabokommunen Hørsholm var venligt stemt. Så ville de nemlig komme op på over de 75.000 indbyggere. Det er i høj grad vækstdagsordenen, der ifølge Fabrin gør spørgsmålet om større kommuner presserende. Der er for mange omegnskommuner, hvor udviklingen er gået stå.

– Det, mange oplevede efter reformen, var at man pludselig rutsjede ned gennem rækkerne i forhold til kommuner som Herning, Esbjerg, Kolding, Vejle, Horsens og så videre, der alle er på 75.000 og 100.000 indbyggere. Man kan jo nu se, at de kan en hel masse, som det er svært for os at løfte. Det er først og fremmest erhvervsudvikling, vi taler om. Vi må jo være ærlige og sige, at den erhvervsudvikling og vækst, der sker i Hovedstadsområdet, den er primært drevet af København. Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger Erik Fabrin. <

Skriv hvad du søger