Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2011

ØP: Forenkling af EU’s udbudsdirektiv – skal det lykkes denne gang?

KL arbejder for, at den igangværende revision af EU’s udbudsdirektiver fører til en markant lettelse af den administrative byrde i kommunerne og styrker mulighederne for udviklingen af innovative løsninger i forbindelse med udbud
tekst Anders Brøndum, konsulent i KL

Kommunerne bruger hvert år utallige timer på at bringe varer og tjenesteydelser i EU-udbud. Til stort set ingen verdens nytte. For udenlandske leverandører byder kun i sjældne tilfælde på opgaverne.

Forhåbentlig får det snart en ende, for EU-Kommissionen har igangsat en revision af udbudsdirektivet. KL arbejder for, at der i revisionsprocessen fokuseres på fire forhold:

1. Markant højere tærskelværdier
I dag skal alle udbud af varer og tjenesteydelser til en værdi af mere end 1,4 millioner kroner i EU-udbud. Hensigten er at understøtte den grænseoverskridende handel i EU. Virkeligheden er bare, at næsten ni ud af ti kommuner ikke har skrevet kontrakt med en leverandør fra et andet EU-land de seneste fem år – jf. figur 1. En stikprøve fra EU’s udbudsdatabase (2009-tal) viser desuden, at kommunerne kun i tre ud af 198 tilfælde tegnede kontrakter med en udenlandsk leverandør.

Det er med andre ord overflødigt at tvinge kommunerne ud i tunge, ressourcekrævende EU-udbudsprocesser allerede ved opgaver af en værdi på 1,4 millioner kroner. For det er alligevel kun danske leverandører eller udenlandske leverandører med adresse i Danmark, der byder ind.

Tærskelværdien bør derfor hæves markant, så det kun er udbud af en størrelse, der må formodes at være attraktive for udenlandske leverandører at byde ind på, der skal i EU-udbud. De nationale regler sikrer den fornødne konkurrence for udbud under tærskelværdien.

Hvor høj skal tærskelværdien være? Figur 2 viser, hvordan de 198 kontrakter fra stikprøven fra EU’s udbudsdatabase fordeler sig på kontraktværdier. Det fremgår, at lige godt 100 af kontrakterne har en værdi på under otte millioner kroner.

Hvis tærskelværdien hæves til en million euro eller 7,5 millioner kroner, vil det ud fra stikprøven betyde en halvering af det nuværende antal EU-udbud i kommunerne. Det vil udgøre en væsentlig administrativ lettelse. Samtidig vil det øge konkurrencen på nationalt niveau, da mange mindre virksomheder i dag afstår fra at afgive tilbud på grund af de komplekse EU-udbudsregler.

KL arbejder for, at tærskelværdien som minimum hæves til dette niveau, men enhver forøgelse vil være gavnlig.

Samtidig er det væsentligt, at udbudsdirektivets anvendelsesområde ikke udvides. Det betyder, at den nuværende skillelinje mellem de såkaldte A- og B-tjenesteydelser ikke bør ophæves. Det er denne skillelinje, der for eksempel betyder, at plejeydelser til handicappede ikke skal i EU-udbud.

2. Generel adgang til dialog
De nuværende regler gør det svært for kommunerne at være i dialog med markedet før, under og efter et udbud. Det bør ændres, så det bliver muligt at tilrettelægge forskellige former for dialogprocesser afhængigt af behovene i det konkrete udbud.

En kommune har for eksempel oplevet, at tilbudsgiverne i forbindelse med et udbud af et nyt it-system fremkom med forslag og ideer til systemet. Det gav anledning til nye ønsker og justeringer fra kommunens side, fordi det ville gøre systemet billigere og forbedre funktionaliteten. Kommunen havde dog ikke mulighed for at drøfte dette med tilbudsgiverne.

Erfaringerne på kontraktområder, der ikke er underlagt en EU-udbudspligt, viser også, at dialog bidrager til innovative løsninger, og at der udvikles løsningsforslag, som kommunen ikke selv kunne have kravspecificeret.

Udbudsdirektiverne skal ikke begrænse kommunerne og tilbudsgiverne i sammen at finde effektive og innovative løsninger. Derfor skal der være en generel adgang til dialog, som reguleres mindst muligt.

3. Bedre mulighed for forhandling
På samme måde som i forsyningsvirksomhedsdirektivet bør der være åben adgang til forhandling ved udbud af varer og tjenesteydelser. Forhandlingsadgangen på forsyningsområdet har ikke ført til misbrug eller dårligere resultater.

Tværtimod sikrer muligheden for forhandling, at kommunen får den rigtige løsning til den rigtige pris. En kommune lavede for eksempel et udbud og fik en række tilbud ind, der alle lå over kommunens budget. Hvis der havde været mulighed for forhandling, kunne kommunen have forhandlet sig til reduktioner i såvel projektet som prisen. Kommunen blev i stedet for nødt til at annullere udbuddet og starte forfra, hvilket var ressourcekrævende for både kommunen og tilbudsgiverne.

4. Frihed til at fastlægge tildelingskriterierne
Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at stille for eksempel sociale krav til leverandørerne i forbindelse med et udbud. Derfor er det vigtigt, at reglerne tillader, at sådanne krav kan indgå i tildelingskriterierne.

Derfor bør kommunerne have en direkte adgang til at inddrage sociale hensyn i tildelingskriterierne i et udbud – det vil sige uden at der stilles særlige krav om kobling til kontraktens genstand. Men det er samtidig vigtigt at holde fast i, at det er en mulighed og ikke et centralt dikteret krav. Det skal således være op til den enkelte kommune at beslutte tildelingskriteriernes sammensætning og vægtningen af for eksempel sociale, miljømæssige og innovative kriterier ud fra lokalpolitiske mål.

Proces og påvirkningsmuligheder
EU-Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til en ny direktivtekst i starten af 2012. Som input til denne proces kommer EU-Parlamentet med en udtalelse i løbet af efteråret.

KL har sammen med Danske Regioner fremført de fire mærkesager på møder med en række af de danske Europa-parlamentarikere. Tilsvarende er mærkesagerne blevet fremført politisk i Regionsrådet og i den europæiske kommune- og regionsforening.

Endelig har KL i flere sammenhænge fremført mærkesagerne over for den afgående regering, som har anerkendt behovet for forenklinger. Så snart den nye regering er på plads, vil KL fremføre de samme synspunkter og appellere til, at Danmarks kommende EU-formandskab benyttes til at påvirke resultatet.

Til forskel fra den seneste revision er signalerne fra EU-Kommissionen denne gang umiddelbart positive. De peger i retning af højere tærskelværdier og forbedrede muligheder for dialog og forhandling.

De europæiske lande står imidlertid ikke samlet om forenklingsdagsordenen. En række lande i særligt Syd- og Østeuropa går i den modsatte retning og ser for eksempel gerne en udvidelse af direktivernes anvendelsesområde.

Det er derfor usikkert, hvordan direktivteksten lander. Men visse landes problemer med korruption bør ikke få den betydning, at danske kommuner fortsat underlægges rigide regler, der hindrer en effektiv opgaveløsning. <

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Forenkling af EU’s udbudsdirektiv – skal det lykkes denne gang? Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger