Synlig ledelse kan i Rikke Westergaards tilfælde handle om, at hun som leder sætter sig med medarbejderne efter normal fyraften og gennemgår alle de vanskelige sager. Foto: Jacob Carlsen
Synlig ledelse kan i Rikke Westergaards tilfælde handle om, at hun som leder sætter sig med medarbejderne efter normal fyraften og gennemgår alle de vanskelige sager. Foto: Jacob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2011

Medarbejderne skal kunne arbejde i strid modvind

Familiecenteret i Egedal Kommune har vendt et stort underskud på handicapområdet til et overskud. Opskriften har været synlig ledelse, knofedt, pizza, udvidede aktiviteter og en offensiv rekruttering af medarbejdere til et job, som kræver folk af en særlig støbning
tekst Sidsel Boye

Som sagsbehandler på børnehandicapområdet skal man være gjort af et særligt stof. Opgaven indebærer nemlig rigtig meget jura og matematik, og så kræver den et vist pondus, fordi man har at gøre med ofte ressourcestærke forældre, som ikke altid tager et afslag for et afslag.

Med den jobprofil kan det i visse tilfælde være nødvendigt at headhunte nye medarbejdere, og det er også den metode, lederen af Familiecenteret i Egedal Kommune Rikke Westergaard med succes har benyttet.

– Det er svært at rekruttere til børnehandicapområdet, fordi de fleste socialrådgivere går efter det psykosociale område. Derfor har vi været ude og søge studiemedarbejdere blandt de studerende på socialrådgiveruddannelserne. Jeg ved fra min egen tid, hvor svært det kunne være at få relevante studiejob, og på den her måde får vi en mulighed for at se hinanden an, og de studerende finder ud af, at det her faktisk er et meget spændende fagområde, siger Rikke Westergaard.

Hun er på telefonen hjemme fra privaten, hvor hun gør status på resultaterne af de første små to år som leder af Familiecenteret, samtidig med at hun holder øje med et sygt barn. Så mens fjernsynet sørger for underholdning til barnet, fortæller hun om arbejdet med at rette op på børnehandicap-området, som var præget af budgetoverskridelser, lang sagsbehandling, ubesatte stillinger og stort træk på vikarbureauerne.

– Der var ansøgninger, der havde ventet i halvandet år, og borgerne oplevede, at den ene medarbejder gav afslag til noget, som den anden bagefter bevilgede. Der var et meget stort pres på medarbejderne, og når der er pres på, er det forståeligt nok lettere at sige ja end at sige nej, fordi det kræver både vejledning og begrundelse, siger Rikke Westergaard.

Eget regi
I dag er situationen vendt. Med 300 løbende sager og en nettotilgang på 139 sager lykkedes det alligevel at holde økonomien 12 procent under rammen i 2010, og den udvikling holder fortsat. For første gang er der tilmed et overskud på en halv million kroner på social- og handicapområdet i Familiecenteret.

Der er fortsat udfordringer, når det gælder sagsbehandlingstiden. Det samme gælder økonomien, og derfor er Rikke Westergaard målbevidst gået efter at trække så mange af aktiviteterne på handicapområdet hjem i eget regi. Eksempelvis har hun hjemtaget alle kurser fra diagnoseforeningerne. Nu udbyder Familiecenteret selv råd og vejledning til forældregruppen i form af et kursus over otte gange, og det har haft en mærkbar virkning.

– Før i tiden vidste vi altid, hvornår diagnoseforeningerne havde holdt kurser, for så modtog vi efterfølgende tre-fire ansøgninger. Sådan er det ikke længere. Forældrene får meget tidligt tilbudt råd og vejledning i grupper, og de danner netværk, som de ellers ikke ville have fået, og vi får stort set ingen ekstra ansøgninger efterfølgende, siger Rikke Westergaard.

Familiecenterets kurser henvender sig ikke kun til nye, men også til erfarne forældre, som har været så længe i systemet, at de oplever serviceniveauet som faldende. Det er en diskussion, som det kræver noget robusthed at stille op til. Selv for en mellemleder.

– Det er sejt for den faglige leder af handicapteamet at møde forældrene på de her kurser. Hun er 28 år og en af dem, vi har haft i studiejob, og hun har kun været uddannet et år. Hun er knivskarp og dygtig og har fået rigtig meget supervision, men hun står nogle gange i strid modvind, og hun er også nogle gange godt brugt bagefter. Men det giver resultater. Borgerne føler sig oplyst, selv om de ikke er enige med os, forklarer Rikke Westergaard.

Overarbejde
Hun har et indgående kendskab til børnehandicapområdets arbejdsgang og medarbejdere. For hun har selv fra starten sammen med teamlederne haft hænderne dybt nede i den proces, der har ført til genopretning af økonomien og fagligheden.

– Vi startede med at gennemgå samtlige 250 sager og skrev, hvad bevillingen var og hvad der skulle laves. Det var drønhårdt, men det skabte et overblik, og det var en lettelse for medarbejderne. De svære sager tog vi efter fyraften sammen med dem, der kunne arbejde over. Og så blev der hentet pizza og sodavand, siger Rikke Westergaard.

I modsætning til souschefen havde hun ikke selv fra starten erfaring med handicapsager, så hun var nødt til at sætte sig ned og læse både lov og afgørelser igennem fra ende til anden.

– Vores medarbejdere var nyuddannede eller nye på området, så vi var nødt til at være helt sikre og have klare svar parat. Men ud over at læse op på loven brugte jeg også både KL og netværket til at vende tvivlsspørgsmål, siger Rikke Westergaard.

Hendes synlige ledelsesstil har ikke kun handlet om at komme i arbejdstøjet, men også om at være med, når de svære sager skulle følges til dørs.

Det kan handle om et barn, som efterhånden får så mange forebyggende tilbud, at det måske ville være bedre for familien og de andre søskende, at det kom til at bo et andet sted.

– Der kan også være en mor, som blandt andet har haft en betalt fridag om ugen i fem år, fordi det har været svært at købe ind og lave mad til et allergisk barn. I dag med flere produkter på markedet er det lettere, og barnet selv er stort nok til at tage del i madlavningen. Derfor inddrages fridagen. Men prøv du lige at fortælle en veluddannet mor det, forklarer Rikke Westergaard.

Synd-paragraffen
Hun peger på diagnoseautomatikken og dobbeltydelser som nogle af de typiske problemer, der har været i sagsbehandlingen.

– Det handlede om at vende den holdning, at en diagnose automatisk udløser en bestemt hjælp. Og så handler det også om, at vi alle synes, det er synd for handicapforældrene, og derfor kan man være tilbøjelig til at give dem mere hjælp, end de er berettiget til, siger hun.

Både i forhold til medarbejdere og politikere har hun indimellem måttet understrege, at der ikke findes "synd-paragraffer" i dansk sociallovgivning.

– Jeg har holdt meget tæt kontakt til det politiske udvalg, og de har fået mange notater om klageantal og sagsbehandlingstid. Når det gælder enkeltsager, har jeg aftalt med kommunalbestyrelsen, at jeg har måttet sige til, når vi er ovre i "synd-paragraffen", og i dag har vi ikke længere enkeltsager, siger hun.

Det har givet stor gennemsigtighed og været en stor hjælp for medarbejderne, at politikerne har taget stilling og udarbejdet detaljerede kvalitetsstandarder for handicapområdet. Og det er et arbejde, som andre kommuner har været interesserede i at høre nærmere om.

Image
De gode erfaringer med at arrangere kurser for forældre til handicappede børn har inspireret til en plan om at udvide tilbuddet om forældrekurser til også at omfatte alle andre forældre.

– I 2012 får vi tilbud til alle borgerne. Også dem, der ikke har børnesager hos os. For nu at gribe lidt i egen barm, så kunne det være et tilbud til folk, der lige som mig tilhører gruppen: "Jeg har fået børn, er over 30 og har læst alle de rigtige bøger. Så hvad gør jeg nu?", foreslår Rikke Westergaard med en vis selvironi.

At være et tilbud også til såkaldt almindelige forældre er en profil, som Familiecenteret vil arbejde mere med for at kunne styrke den forebyggende og tidlige indsats.

– Vi er ofte kun kendt for to procent af det, vi laver, men vi vil også gerne være kendt for alt det andet, vi også kan. Det kommer bare ikke af sig selv, så derfor vil vi gerne brande os selv noget mere, og der er et image i at åbne os for omverdenen. Familiecenteret er i den almindelige borgers optik ikke et rart sted. Men vi vil gerne afdramatisere deres opfattelse, for det kan være rigtigt godt at bruge Familiecenteret, hvis man kortvarigt har brug for hjælp til opdragelse, behandling eller lignende, siger Rikke Westergaard.

Centerlederen får ikke mulighed for at hvile på laurbærrene, for Familiecenteret er en vigtig del af den dagsorden, som skal sikre inklusion i folkeskolen. Det er en dagsorden, som både har brug for videndeling, støtte, uddannelse og gode eksempler.

– Det er en proces, der kommer til at tage noget tid, og måske er vi kommet lidt sent i gang. Jeg kan godt blive sådan lidt hellig på den, men jeg synes faktisk, at demokratiet har et problem, hvis vi ikke arbejder med inklusion. De såkaldt normale børn skal også lære, at der findes andre end dem. Og de specialiserede børn skal ikke kun møde de andre specialiserede, siger hun.

Hun har selv en kæphest, som siger, at handicappede børn helst ikke skal have forlænget hverdagen med mange timers transport til dagskole eller i børnehave, når de i forvejen har deres særlige problemer at slås med.

– Vi må arbejde med at støtte institutionerne og fortælle om succeserne. For eksempel har vi lige fået en dværg inkluderet i en børnehave, og forældrene er jublende glade, siger Rikke Westergaard. <

FAMILIECENTERET
Familiecenteret i Egedal Kommune har 82 medarbejdere. Det dækker børn fra 0 til 18 år samt unge i efterværn. Rikke Westergaard er uddannet socialrådgiver og har været leder i otte år. Det har været nødvendigt at udvide sagsbehandlingstiden fra fire til syv uger på de sager, som skal have ekstra udtalelser fra læger eller hospitaler. Socialrådgiverne holder sig under Socialrådgiverforeningens anbefalede loft for sagsantal, og inden længe vil styringssystemet DUBO blive taget i brug.

I bestræbelserne på at løse flest mulige opgaver inden for børns nærmiljø har Familiecenteret planer om at tilbyde weekendaflastning i kommunens egne klubber. En anden strategi er at udnytte medarbejdernes ekspertiser, eksempelvis til stammere, i stedet for at købe den uden for kommunen.

Skriv hvad du søger