Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2011

EU-klumme: Tag ved lære af udlandets klimaerfaringer

2011 har budt på en af de vådeste somre nogensinde. De ekstreme regnmængder har haft alvorlige konsekvenser. Ejendomme er ødelagt af vandskader, veje og kornmarker har stået under vand. Situationen viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at vi handler med baggrund i de globale klimaforandringer
tekst Per Bødker Andersen, 2. viceborgmester i Kolding, medlem af KL’s Internationale udvalg og formand for Union of Baltic Cities

Når kommuner fra Østersølandene den 4.-7. oktober mødes til årsmøde i organisationen Union of Baltic Cities, omfatter dagsordenen for mødet en diskussion af kommuners håndtering af klimaændringerne. Union of Baltic Cities er et netværk for kommunalt samarbejde i Østersøregionen. 107 byer i landene omkring Østersøen er med.

Det er vigtigt, at vi i danske kommuner lader os inspirere af løsninger fra andre lande. Det gælder på klimaområdet, og det gælder i forhold til alle andre kommunale opgaver.

Nogle gange kan vi lære af andre danske kommuner, og vi tager til konference på Nyborg Strand eller et kursus på Den Kommunale Højskole i Grenaa. Andre gange er det faktisk en kommune i udlandet, der ligger inde med den viden, vi har brug for. Derfor skal vi arbejde for, at vores kommunalpolitikere og medarbejdere har internationalt udsyn. Og engang imellem tager på en relevant konference i for eksempel Bruxelles eller Stockholm. Det er vigtigt, at vi i kommunerne udvikler en kultur, hvor internationalt samarbejde er noget helt naturligt. Selvfølgelig skal internationale aktiviteter indeholde et udbytte og en merværdi. Samarbejde med kommuner i andre lande er ofte en guldgrube af nyttig viden. Og den er normalt gratis!

Kolding er energikommune
Men tilbage til klimaet. I Kolding har vi som så mange andre kommuner arbejdet med de udfordringer, som de globale klimaændringer stiller os overfor. Kolding er en af bare seks danske kommuner, som Energistyrelsen har udnævnt som energiby. Udnævnelsen markerer, at vi er en af frontløberne på energiområdet.

I min tid som borgmester besluttede vi i Kolding nogle ambitiøse mål på energiområdet. Inden 2021 skal Kolding reducere CO2-udledningen med 75 procent per indbygger i forhold til 1990, og inden 2021 skal andelen af vedvarende energi udgøre mindst 30 procent.

Derudover har vi med klimaplanen "Energi Kolding" arbejdet med at gennemføre klimaindsatsen via flere forskellige indsatsområder: Borgere, erhverv, kommune, transport og byggeri.

Også andre kommuner har spændende succeshistorier. Her skal bare tre udenlandske eksempler præsenteres:

Den svenske by Kristianstad bliver ofte fremhævet internationalt som en rollemodel på klimaområdet. Kristianstad har gennemført en byplanlægning, der med forbedret kloakering og vandreservoirer kan håndtere kraftige regnmængder.

I de baltiske lande er der mange ting, vi kan lære af. Et eksempel er den estiske by Pärnu, der ligger ud mod Østersøen. Pärnu har de seneste år arbejdet meget med forebyggelse af oversvømmelser, herunder et avanceret varslingssystem.

Tammerfors i Finland vandt i februar 2011 en nordisk konkurrence om at finde den bedste lokale klimaløsning. Tammerfors blev belønnet for ECO2, kommunens strategi, der sikrer langsigtet planlægning og tværgående samarbejde på klimaområdet.

KL i europæisk klimanetværk
KL har også været involveret i udveksling af knowhow om klima mellem kommuner i forskellige lande. Det er sket gennem europæiske klimanetværk LG Action. Missionen lyder på at indsamle kommunale erfaringer fra hele Europa. Projektet blev opstartet i 2009 og har netop udgivet sin slutrapport. LG Action finansieres af Europa-Kommissionen, der vil inddrage netværkets oplysninger, når EU skal forberede nye beslutninger og regler på klimaområdet.

Hjemmesiderne for Union of Baltic Cities og LG Action tilbyder masser af inspiration til kommunernes indsats på klimaområdet. Adresserne er www.ubc.net og www.lg-action.eu. <

Skriv hvad du søger