Foto: Jacob Carlsen
Foto: Jacob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2011

Stadig flere mister deres hjem

Trods forskellige initiativer fra Christiansborg får et stigende antal danskere besøg af fogeden. Det er traumatisk for borgerne, dyrt for kommunerne, men svært at gøre noget ved
tekst Mads Anker

Hvad gør man, når man mister sit faste tag over hovedet? Det spørgsmål kan flere og flere danskere desværre svare på. Fra 2002 til 2010 er antallet af udsættelser på landsplan nemlig steget fra 1823 til 4382 om året, viser statistikken fra Domstolsstyrelsen. Københavns Kommune topper listen over tilfælde, hvor folk bliver sat ud af deres bolig. Sidste år ramte det 797 lejemål.

Den forebyggende indsats øges
Kommunerne fik i 2009 en række redskaber til at forebygge antallet af udsættelser. Blandt andet skal boligselskaberne varsle kommunerne, når de har lejere, der står til at blive sat ud af deres bolig, ligesom kommunerne fik større vejledningspligt over for udsættelsestruede borgere.

Fra dette års satspulje er der afsat 12 millioner kroner til forsøg, der skal forebygge udsættelserne.

– Vi har i satspuljeregi gennemført bedre muligheder for flyttehjælp, beboer-indskudslån og lignende tiltag. Det er ekstremt vigtigt og afgørende, at kommunerne også bruger dem, forklarer Socialminister Benedikte Kiær(K).

I Københavns Kommune ser koordinator i boliganvisningen Susan Fiil Præstegaard dog gerne, at hun fik mere tid og arbejdsrum til at forebygge udsættelserne.

– Boligselskaberne er kun forpligtede til at varsle os 14 dage, før de sender en udsættelse videre til advokaterne. Når varslingen falder, skal huslejen betales, hvis en udsættelse skal afværges. 14 dage er meget lidt tid, når kommunernes værktøjer primært er af forebyggende karakter. Man kunne måske overveje at give kommunerne lov til at give en engangsydelse i form af en måneds betalt husleje. Så ville vi få mulighed for at afværge den aktuelle udsættelse og desuden få halvanden måned til at arbejde med at rådgive og vejlede lejerne i, hvordan de kan få deres økonomi til at hænge sammen, fortæller hun.

Når pengene ikke rækker
Den foreløbige indsats kan have haft en effekt, da flere kommuner har oplevet en stagnering i antallet af udsættelser. Det har dog ikke været nok til at knække landets samlede kurve. De redskaber, kommunerne har fået i deres værktøjskasse, har primært fokus på oplysning og rådgivning om økonomi. Men det batter ikke, når pengene ganske enkelt ikke slår til.

– Rådgivning af lejernes økonomi kan formodentlig være en god ting, men det er ikke sikkert, det er det, der rykker. Hvis lejeren ikke har ret mange penge, er der ikke så meget at rådgive om. Idéen om, at disse lejere kan blive tilmeldt betalingsservice eller få en budgetkonto er sikkert også god, men der kan være en barriere i forhold til, om bankerne vil gå med til at lave disse ordninger, mener Gunvor Christensen, ph.d.-studerende ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming (Enh.) frygter for udviklingen i sin kommune, hvor han ofte støder på sager, hvor huslejeudgifterne overstiger indkomsten.

– Det her er noget, vi ser mere og mere af. Vi ser i det hele taget, at flere og flere ender på gaden. Folk har ikke penge til at betale huslejen. Så kan man komme med alle mulige søforklaringer om det ene og det andet, men folk har simpelthen ikke penge til at betale huslejen. Det handler grundlæggende om, at kontanthjælpen er meget lav, siger han.

Stor udgift for kommunen
Når man sætter folk ud af deres bolig, kan det føre til menneskelige tragedier. Især for børn, der oplever utryghed og en væsentlig omvæltning i deres hverdag, når de får rykket deres tilværelse op med roden.

Ifølge Gunvor Christensen er 40 procent af dem, fogeden sætter ud, familier med børn, der med stramninger i forskellige ydelser kan have svært ved at få pengene til at slå til.

– Det rammer typisk de svageste i samfundet og altså de mest udsatte. Den gruppe ser ud til at være blevet større efter finanskrisen, blandt andet på grund af større arbejdsløshed, siger hun.

Udsættelser involverer et større menageri. Fogeden, politiet, boligselskabet og kommunen som minimum. Boligselskabet har den største udgift i forhold til selve udsættelsen, der ifølge et af landets største boligselskaber KAB, i gennemsnit løber op i 55.000 kroner per udsættelse.

Hvad der så sker, fra en husstand er sat på gaden, til den igen får fast tag over hovedet, hænger kommunen på rent økonomisk. Den regning kan blive dyr. En person på et forsorgshjem, herberg eller lignende midlertidige boformer koster omkring 1.000 kroner per dag. I Københavns Kommune, hvor der kan være en ventetid på en ny bolig på tre måneder for børnefamilier og et års tid for unge under 25 år, løber beløbet op i en ganske anseelig størrelse, når man tager antallet af udsættelser på knap 800 om året i betragtning. Socialministeren anerkender, at der stadig er et arbejde, der skal gøres for at ændre på situationen.

– Jeg vil arbejde for at skaffe midler til, at vi kan udbygge en forsøgsordning og ansætte beboerrådgivere i nogle af de almene boligområder, siger Benedikte Kiær.

Uenighed om ansvar
De økonomiske følgeomkostninger af en udsættelse kan i mange tilfælde overstige en eventuel huslejerestance for en periode. Ofte vil det altså være billigere rent økonomisk for kommunen at betale en huslejerestance i et givet tidsrum i stedet for at dække alle følgeudgifter af en udsættelse. Men det må de ikke, forklarer Københavns Socialborgmester Mikkel Warming:

– Problemet i det her er jo, at regeringen og Folketinget ikke vil tage ansvar for det, de har vedtaget. De har lavet nogle love, der forhindrer os som kommune i at hjælpe. Når huslejen for eksempel stiger med 1.000-1.500 kroner om måneden, må vi ikke gå ind og betale det.

Ifølge loven må kommunerne kun dække akutte og ikke varige udgifter. Kun undtagelsesvist kan kommunen yde hjælp til en forudset udgift, hvis borgeren har været ude for en social begivenhed, der umuliggør, at vedkommende kan betale huslejen.

– Lovgivningen om enkeltydelser er meget klar. Man må kun give penge til akutte tilfælde. Og det er husleje ikke. At det så bliver dyrt for kommunen, er jo blot resultatet af en lovgivning, der stritter i alle retninger, siger Mikkel Warming.

Socialministeren mener, at kommunerne har fået bedre værktøjer i indsatsen over for det stigende antal udsættelser og spiller dermed bolden tilbage på kommunernes banehalvdel.

– Det medfører store omkostninger at blive sat ud af sin bolig. Og vi skal sikre, at færre bliver det. Her spiller kommunerne en betydelig rolle, og de skal leve op til deres ansvar, siger Benedikte Kiær.

Mens politikerne har svært ved at nå til enighed om, hvordan problemet skal løses og hvem der har ansvar for at gøre noget ved det, ender folk fortsat med at blive ekspederet ud af deres bolig. Mikkel Warming har derfor et ønske om, at man generelt gør mere for at få folk væk fra en position som udsat.

– Man kunne overveje, hvis man vil holde folk væk fra et liv på kanten af fattigdom, om man ikke burde hæve kontanthjælpen. Det er en meget radikal tanke, det ved jeg godt. Men enten må man acceptere, at der er folk, der bliver sat ud – og det er ikke dét samfund, jeg ønsker at leve i – eller også må man sørge for, at folk får flere penge mellem hænderne, siger socialborgmesteren.

225-timersreglen truer
1. juli i år trådte 225-timersreglen i kraft. Reglen er en fortsættelse af 300-timersreglen fra 2006 og 450-timersreglen fra 2009. Den gælder gifte kontanthjælpsmodtagere, der hidtil har skullet arbejde 450 timer i løbet af to år for fortsat at være berettiget til kontanthjælp. Nu skal de arbejde 225 timer i løbet af et år, uanset om deres ægtefælle også modtager kontanthjælp eller er i arbejde.

I København, hvor problemet med et stigende antal mennesker, der bliver sat ud af deres bolig, i forvejen er iøjnefaldende, vil man med garanti se en kedelig effekt af den nye regel, mener socialborgmesteren.

– Det vil komme til at betyde flere udsættelser i løbet af det næste halve år, det er stjernesikkert, siger Mikkel Warming.

– Hver gang, der kommer stramninger, bliver jeg bekymret, for mange folk sidder ofte på det yderste af kanten for at kunne betale huslejen, siger Susan Fiil Præstegaard. <

Emneord
Udsættelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Stadig flere mister deres hjem Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger