Foto: Hung Tien Vu
Foto: Hung Tien Vu
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2011

Inden det sidste skib sejler ud

Der var ingen drejebog og intet beredskab, da AP Møller-Mærsk i 2009 besluttede at lukke Lindø-værftet og fyre 2.500 ansatte. Men det tætte kommunale samarbejde på Fyn og ikke mindst oprettelsen af et særligt jobcenter på værftet kun for Lindø-ansatte har været nøglen til en værdig lukning af en af landets største industrielle arbejdspladser

I en afkrog af Lindø Skibsværft i Munkebo har fire jobkonsulenter fra Odense og Kerteminde haft kontor de sidste to år. Her kigger 10-15 fyrede medarbejdere forbi hver dag for at få vejledning om kurser, jobmuligheder eller bare en snak om fremtiden i det hele taget. To og to kommer de ind på kontoret med sikkerhedshjelmen i hånden og arbejdshandskerne i lommen. Her kommer ingen alene. De ansatte er vant til at holde sammen på grund af sikkerhedsreglerne, men her handler det mere om kammeratskab og om at støtte hinanden.

Allerede to måneder før den officielle melding om, at Lindøværftet skulle lukke, rykkede de fire medarbejdere fra Odense og Kerteminde Jobcentre ud på virksomheden. Her skulle de tage sig af de 2.000 fyringer, der var blevet varslet i et forsøg på at redde værftet fra lukning.

Kun to måneder senere, i august 2009, meddelte Mærsk, at værftet ikke længere kunne klare konkurrencen fra Fjernøsten. Produktionen ville stoppe helt, når de sidste skibe stod færdige i 2012. Det var tre måneder før værftets 50 års fødselsdag, og 2.500 ansatte og mindst lige så mange lokale underleverandører ville miste jobbet i løbet af to og et halvt år.

– Folk var dybt chokerede. Det var, som om gulvtæppet var blevet trukket fuldstændig væk under dem. Det var en mærkelig dag, fortæller Jan Klimek.

Han er en af de to medarbejdere fra Odense Jobcenter, der er udstationeret til Jobhus Lindø, indtil sidste mand forlader værftet. Tilsammen står Odense og Kerteminde Kommuner med godt 80 procent af de fyrede medarbejdere, men i alt 17 kommuner er ramt af lukningen.

Erkendelsen
Beslutningen om at samle indsatsen for alle de fyrede, uanset bopælskommune, har givet de fire jobkonsulenter de bedst mulige rammer for at hjælpe de mange medarbejdere. Muligheden for at få en snak med jobkonsulenterne i frokostpausen har fået langt de fleste til at kigge forbi jobhuset i deres opsigelsesperiode.

– Her har vi den tid, de ikke har i jobcentret. Det bliver en noget grundigere gennemgang af deres muligheder. Og hvis de skulle ud til jobcentrene, havde vi ikke set dem, før den dag de stod helt uden arbejde. Det har haft en stor effekt, siger Jan Klimek.

Han har selv arbejdet i seks år som ufaglært maler på Lindøværftet, og selvom det er en tilfældighed, at han nu sidder og hjælper sine tidligere kollegaer videre i job, har hans kendskab til arbejdspladsen og miljøet på værftet været en stor fordel.

En af de store opgaver for jobkonsulenterne har været at hjælpe de tidligere ansatte gennem erkendelsen af, at det er slut. Mange har været ansat i adskillige år, og nogle er anden eller tredje generation på værftet. Men netop jobhusets placering på selve arbejdspladsen har givet jobkonsulenterne den tid, det kræver at tackle de personlige reaktioner, der kommer på lukningen.

– Mange af de her lange samtaler går med bare at snakke med folk om, hvad der sker med deres liv. Det at have tid til at lytte til dem har været en stor del af arbejdet. Der er nogle, der slet ikke har kunnet forholde sig til det. De har dårligt kunnet se deres liv efter det her, fortæller Jan Klimek, som understreger, at det også er den gruppe, det er sværest at få videre i job.

Da meldingen om lukningen kom, arrangerede jobcentret i samarbejde med værftet et to-dages kursus, hvor 1.100 ansatte fik klarlagt deres muligheder og lærte at bruge de internetbaserede værktøjer til at søge job.

– De kurser fik lyset til at gå op for mange. De blev klar over, at der kun var én person til at hjælpe dem videre, og det var dem selv, siger Jan Klimek.

Fra stål til mennesker
På Jobhus Lindø sidder Michael Haahr ved et skrivebord sammen med en af jobkonsulenterne. Han er ved at tilmelde sig en række it-kurser, der kan forberede ham til den hf-eksamen, han vil tage, når han stopper efter snart ti år som skibsbygger på værftet. Når eksamensbeviset er i hus, vil Michael være sygeplejerske, for han er træt af at arbejde med stål. Nu skal det handle om mennesker. Han er en af de godt 600 ansatte, der stadig arbejder på værftet for at bygge de tre sidste skibe færdig. Af de 600 mand går 200 rundt med fyresedlen i baglommen. Resten venter på at få sat dato på deres sidste arbejdsdag.

Det store fald i medarbejdere kan tydeligt mærkes i jobhuset. Da de fire konsulenter flyttede ind på værftet for to år siden, kørte der gerne ti skibssektioner forbi hver dag på vej til hallerne. Nu er der stort set ikke anden trafik end de ansatte, der cykler forbi på det kæmpe areal, hvor nogle af verdens største containerskibe hidtil er blevet bygget.

Den store lukning kan også mærkes på arbejdsløsheden på Fyn, og de forskellige fagforeninger melder om massive stigninger i arbejdsløshedsprocenten. I Kerteminde Kommune er over 10 procent af de ledige tidligere Lindø-arbejdere.

Men hvor mange Lindø-folk, der er kommet i arbejde igen, er svært at sætte tal på. Odense Jobcenter vurderer, at omkring halvdelen allerede har job, men fordi en del er gået på efterløn eller videre i uddannelse, er tallene ikke entydige. Og at mange har valgt uddannelsesvejen, er der ingen tvivl om. Ofte, som i Michael Haahrs tilfælde, til helt nye fag.

Og det er der behov for. Det går støt nedad for industrien, og ifølge Dennis Mølgaard, arbejdsmarkedschef i Odense Jobcenter, er en af udfordringerne at vurdere, hvor der fremover vil mangle arbejdskraft.

– Det er jo industri og håndværk i det hele taget, der er under pres på Fyn og i resten af landet. I hele den her strukturelle omvæltning er vi nødt til at have nogle bud på, hvor fremtidens vækst er, og prøve at arbejde i den retning. Vi kan jo ikke fyre 2.500 og regne med, at de bare bliver opsuget, når erhvervet generelt er ramt af strukturændringer. På den led er der nogle store udfordringer, siger Dennis Mølgaard.

Han peger på den kommende Femern-forbindelse og en lang række nye sygehuse som grunden til, at mange nu har retning mod bygge- og anlægsfag. En del er blevet chauffører, mens andre går helt anderledes veje for at blive SOSU-assistenter og pædagoger.

Deler erfaringerne
Mens de afskedigede medarbejdere får vejledning i jobhuset, kigger også de forskellige faggruppers tillidsmænd forbi for at høre, hvordan det står til.

– Tillidsmændene hører meget rundt omkring. Vi hører noget, og så snakker vi sammen. De har også kontakt til dem, der er opsagt, og på den måde får vi hjulpet en del af sted, siger Jan Klimek.

For ham er det gode samarbejde afgørende for indsatsen. Det skal både fungere med værftet, fagforeningerne, regionen og ikke mindst med de mange kommuner, der er berørt af lukningen. Og især her har samarbejdet været eksemplarisk, mener Jan Klimek.

Det er også opfattelsen på Odense Jobcenter, som har været tovholder fra den dag, det stod klart, at værftet skulle lukke.

– Jeg tror, vi har lært noget om at samarbejde med kommunerne. Det er altid mere besværligt, når man er flere sammen, men jeg synes de andre kommuner har bakket det hele godt op. På Fyn har der i mange år været et godt samarbejde, og jeg kunne da godt forestille mig, at det ikke er lige så simpelt andre steder i landet, siger arbejdsmarkedschef Dennis Mølgaard.

De gode erfaringer fra Lindøværftet bliver også udnyttet på andre store fynske virksomheder, der står over for at lukke eller fyre et stort antal medarbejdere. Her kører jobcentrene efter Lindø-modellen og rykker ud på arbejdspladsen.

– Efter vi startede herude, har vi valgt at gøre det på samme måde på både Damixa og Wittenborg, og der har vi også haft gode erfaringer. Svendborg har også lige haft en tur med Vestas, hvor vi var med i starten. Det var en anden måde, de fyrede på, men vi udvekslede erfaringer for ikke at opfinde den dybe tallerken to gange. Jeg tror, det har virket, for de har ringet en del gange og spurgt til det, fortæller Jan Klimek.

Lokal forankring er vigtig
Selv om de ansatte fra jobcentrene efterhånden får godt styr på, hvordan store virksomhedslukninger skal tackles, ville det ikke nytte at sende dem og deres ekspertise af sted til den anden ende af landet. Nærheden er nemlig vigtig.

– Jeg tror, det er vigtigt, at selve driften er lokalt forankret. Vi kunne da godt lige rejse rundt i landet og ordne den slags sager, men der ligger en værdi i, at forankringen er der. Det gør det nemmere, når man har et lille sjak, der har styr på sagerne, siger Dennis Mølgaard, som heller ikke er i tvivl om, hvor vigtig forståelsen af kulturen på den enkelte virksomhed er.

– Vi andre tænker måske, at så ligger de der på knæene og svejser hele dagen, og det bliver da en fryd at komme væk derfra. Men når man snakker med dem, fortæller de, at de er tredje generation på værftet, og det er det fedeste job. De kan ikke forestille sig andet. At få dem til det er en opgave i sig selv, siger Dennis Mølgaard.

Af de 2.500 Lindø-medarbejdere har omkring 50 allerede kurs mod Norge, som i løbet af de kommende år får stærkt brug for kvalificeret arbejdskraft på blandt andet boreplatforme. Men indtil det sidste skib er sejlet ud fra Munkebo, vil der stadig være god brug for jobhuset til at hjælpe de sidste ansatte videre. <

Skriv hvad du søger