Foto: Nicolai Howalt / Scanpix
Foto: Nicolai Howalt / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2011

Håndsrækning til inklusion

Nødvendigheden af inklusion i folkeskolen blev markeret i den nyligt indgåede økonomiaftale. De fleste politikere og faglige organisationer er enige om, at flere elever skal kunne undervises i tæt tilknytning til almenundervisningen. Men noget andet er at få det gjort. Tyve kommuner har arbejdet sammen i KL’s inklusionsnetværk, hvor de lærer af hinanden og får et billede af, hvordan det står til i deres eget skolevæsen
tekst Tom Ekeroth

Det handler om inklusion, det handler om, at forskellige børn får noget ud af at gå i folkeskolen sammen. Det handler også om økonomi. Udgifterne til specialundervisningen svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. Der er politisk enighed om inklusion, men hvordan kommer man nærmere målet, som ikke er lige om hjørnet? Det kræver hårdt arbejde, som sker i KL’s inklusionsnetværk, der har fungeret det seneste halve år. Undervejs har kommunerne, som har været delt i et øst- og et vestnetværk fået lavet hver deres statusanalyse. Projektleder Jan Larsen forklarer, hvad kommunerne har fået ud af at være med inklusionsnetværket:

– Gennem "Statusanalyse for inklusion" har de fået et mere dybdegående og nuanceret billede af deres eget skolevæsen i forhold til arbejdet med inklusion. Vi har faciliteret en proces, som de ikke selv havde fået gennemført. Her får de muligheden for at se deres egen kommune udefra og gennemgår statusanalysen sammen os. Så har de også fået sparring og inspiration fra alle de andre deltagende kommuner. Vi kalder det jo inklusionsnetværk, og vi håber på, at de vil bruge netværket efterfølgende. De står ikke alene med udfordringen, og der er mange forskellige måder at arbejde for øget inklusion, siger Jan Larsen.

Netværkene har arbejdet i forårsperioden. Statusanalysen blev udarbejdet op til årsskiftet. Nu har kommunerne valgt to-tre udfordringer. Det er måske ikke de største, men oftest noget, som de er blevet mest overrasket over. På det sidste netværksmøde blev der lavet kommunale handleplaner, og dem har de fået sparring til fra de øvrige kommuner.

Følger med fra sidelinjen
I KL vil man følge handleplanerne fra sidelinjen. Og så gennemfører man sammen en ny statusanalyse omkring årsskiftet for at se, om der er noget, der har ændret sig.

I starten af 2012 holdes endnu et netværksmøde med kommunerne, hvor KL går i dialog med dem om implementering af deres handleplaner.

Udviklingskonsulent Tine Rosenberg Larsen fra Lyngby-Taarbæk Kommune er en af dem, der har deltaget i netværket.

– Vi gik med i netværket, fordi vi tidligere har været glade for at være med i partnerskaber med KL. Vi er i Lyngby-Taarbæk allerede godt i gang med inklusion, men netværket har fået os til at få øje på vore egne blinde pletter, hvor vi kan sige "det havde vi ikke tænkt på" eller "det vil vi også tænke på", siger Tine Rosenberg Larsen.

Hun forklarer, at man er rigtig godt på vej efter, at et bredt sammensat udvalg i 2008 havde fundet ud af, at der måtte ske noget med det, man dengang kaldte specialområdet.

– Det satte noget i gang blandt andet med kompetenceudvikling af de mange interessenter. Og så har man i kommunen nogle politikere, der er meget interesserede, så vi er ved at have styr på en strategi for inklusion, siger Tine Rosenberg Larsen.

Kurven knækket
Lyngby-Taarbæk har som første kommune knækket udgiftskurven på specialundervisningsområdet ifølge revisionsfirmaet Deloitte.

Hvad gør I i forhold til inklusion?

– Forskellige ting. I handleplanen for inklusion, som vi er ved at lave nu, er vi i gang med at tænke forældreinddragelse og forældrekurser i forhold til inklusion, og hvad er det alle forældre kan få ud af, at skolevæsenet arbejder med inklusion. Alle børn får mulighed for at indrette sig på et samfund, som de også møder uden for skolen. Man kan sige, at vi udvikler alle børns kompetencer inden for det sociale felt, at det sociale og faglige går hånd i hånd, og at den trivsel vi gerne vil udvikle, gerne skal komme alle børn til gode, siger Tine Rosenberg Larsen.

Forældre i Lyngby-Taarbæk er meget engagerede og følger deres børns skolegang tæt. Mange har ressourcer, som både deres eget barn og andre børn i klassen profiterer af.

– Der skabes kammeratskaber, forældreaktiviteter og samarbejde med skolens lærere og pædagoger. Der kan være forskellige oplevelser af, hvordan det lykkes for alle børn at blive en del af fællesskabet og forskellige forståelser af, hvilket udbytte børnene har af at være sammen med børn, der ikke er lige som dem selv. Nogle børn bliver motiverede for at gøre sig særligt umage, andre oplever de lærer at forstå og forholde sig til forskellighed, siger Tine Rosenberg Larsen. Inklusion er et perspektiv, som ofte sættes sammen med besparelser.

– I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi på at skabe et inkluderende miljø for alle børn, med deres forskellige personligheder og kompetencer. Dette betyder ikke, at vurderingen af børnenes behov og trivsel sættes ud af kraft, men at det ses ud fra de muligheder, der kan skabes for den enkelte og for fællesskabet. Vi vil lave en kampagne på kommunalt plan fra næste skoleår. Og vi vil holde oplæg på forældremøder om inklusion. Vores tilgang betyder, at vi siger "det er ikke barnet, der er problemet – det er problemet, der er problemet". Vi prøver at tage fat om gryende bekymringer frem for at vente på, at de eksploderer. Det gør vi gennem en teamindsats, hvor teamet ser sig som en del af problemet og som en del af løsningen, forklarer Tine Rosenberg Larsen.

Mindre, større, øget
Lolland Kommune var mellem de 22 kommuner, der først var med i et andet projekt kaldet "Mindre specialundervisning, større faglighed og øget rummelighed". Kommunen fik evalueret sin indsats for at nedbringe mængden af specialeundervisning af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Instituttet lavede en rapport, der pegede på flere forskellige områder, hvor man kunne sætte ind og gøre noget. Rapporten kom nogenlunde samtidig med, at KL’s inklusionsnetværk udsendte sin invitation. Souschef Lissi Bach Håkansson, Skolesektoren, siger om netværket:

– Det har været vældig interessant at få lavet statusanalysen. Den fortæller rigtig meget, og den har givet os et godt måleinstrument. Det er interessant, at Lolland ligner de andre ni kommuner i østdelen af inklusionsnetværket. Når vi undrer os over svar og tænker på, om vi har gjort noget forkert, så er det rart at se, at det forholder sig på samme måde i de ni andre kommuner. Vi har analysearbejdet og spændende diskussioner, så vi har et vældig godt materiale til at skabe handling på. Vi havde allerede iværksat en handlingsplan ud fra de anbefalinger, vi havde fået fra EVA. Det passer fint til det, som vi har fået i inklusionsnetværket, siger Lissi Bach Håkansson.

Signal til politikerne
Arbejdet i inklusionsnetværkene handler om at sende et signal til politikerne om, at deres folk både på organisationsniveau og forvaltningsniveau arbejder meget med inklusion, men også med at se tegn på, om de ting man tidligere har implementeret virker .

– Mange steder har man jo politisk vedtaget inklusion og styrket almenundervisningen, men her har vi fingrene nede i noget drift i forhold til at sige, "at gør vi nu det, vi har besluttet os for at gøre", og i hvor stor grad det er implementeret, og hvilke udfordringer der er, slutter Jan Larsen. <

Skriv hvad du søger