Illustration Mai Britt Amsler
Illustration Mai Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2011

Stor forskel på udbud af ældreomsorg

Flere kommuner på tværs af partifarver er begyndt at sende pleje- og omsorgsopgaver i udbud. Der er dog stadig stor forskel på kommunerne, når det handler om at få de private aktører ind på ældreområdet
tekst Mads Tourlin

31,5 procent. Så stor en del af kommunernes opgaver skal konkurrenceudsættes i 2015 ifølge regeringens udspil. Et udspil, der i øjeblikket spiller en central rolle i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. I 2009 udsatte kommunerne 25 procent af deres opgaver for konkurrence.

Derfor skal flere af de mere "bløde" områder som pleje og omsorg over på private hænder, hvis regeringens mål skal nås.

Der er dog stor forskel på, hvor meget kommunerne udbyder på det område i dag. Den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse - i daglig tale blot IKU - svinger på ældreområdet fra 1,6 procent til 54 procent kommunerne imellem. Heri er indregnet kommunens levering af personlig og praktisk hjælp, både det der er undtaget fritvalgsordningen og det der er omfattet, samt private udbud til personlig og praktisk hjælp.

Få økonomiske gevinster for de private aktører, geografiske udfordringer for udbyderne og manglende kommunale udbud bliver nævnt som forklaringer på, at kommunerne ikke har flere private aktører inden for ældreområdet.

Der er dog ved at tegne sig en tendens for flere udbud af plejecentre i landets kommuner. Tendensen peger også på, at omfanget af udbud ikke hænger så meget sammen med partifarven på det lokale styre.

Thisted Kommune er en af de kommuner, hvor størstedelen af opgaverne på ældreområdet bliver varetaget af det offentlige.

Det er der ifølge Thisteds beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen flere årsager til:

– Markedet for velfærdsydelser er meget lille i den her del af landet. Samtidig skal en privat udbyder ind og dække et stort område. Der er langt mellem borgerne, og kommunen har et kæmpe areal, som der skal køres service ud på. Og så er vi suverænt billigere på området i forhold til mange andre kommuner. Her taler vi om tocifrede millionbeløb, forklarer han.

Det er blandt andet et lavt lønningsniveau, der gør det svært for de private aktører at se en god forretning i Thisted, understreger Jesper Hosbond Jensen.

Støtte til udkanten
For at gøre markedet mere attraktivt for de private foreslår direktøren, at organiseringen af udbuddene bliver lavet om, så det bliver lettere for de private aktører at byde ind. Samtidig skal staten tage hensyn til de udkantskommuner, hvor de private har det svært.

– Staten kunne overveje at lave en erhvervsstøtteordning, for der er stor forskel kommunerne imellem. Det handler om at få opdyrket et marked herude. De private aktører skal have et puf i ryggen, siger Jesper Hosbond Jensen.

Gribskov Kommune er en af pionererne, når det gælder udlicitering af ældreområdet. Gennem flere omgange fra midten af 90’erne blev hele ældre-, pleje- og omsorgsområdet udliciteret i den daværende Græsted-Gilleleje Kommune, således at kommunen kun sad tilbage med en afdeling, der visiterede og styrede.

I forbindelse med kommunalreformen blev kommunen fusioneret med Helsinge Kommune. Her stod det klart, at der havde været store økonomiske fordele ved at udlicitere kommunens plejecentre.

– Da vi sammenlignede Helsinge med Græsted-Gilleleje, opdagede vi, at omkostningerne i Helsinge lå meget højt, omkring 30 til 35 procent højere end i Græsted-Gilleleje. Det var på grund af, at vi i Græsted-Gilleje havde nedbragt omkostningerne af flere omgange, siger Mogens Hegnsvad, kommunaldirektør i Gribskov Kommune.

Siden kommunalreformen er udgifterne til de kommunale plejecentre blevet nedbragt, så de nu kun er cirka fem procent dyrere end de private. De økonomiske gevinster, som kommunen har høstet ved at udlicitere plejecentre, er blevet brugt i andre dele af serviceområdet.

– Vi har brugt kræfter og penge på at udvikle og forbedre området. Vi har blandt andet brugt nogle bestemte teknikker til genoptræning og set på botilbud til handicappede, forklarer kommunaldirektøren.

Selvom Gribskovs borgere i flere brugerundersøgelser har vist stor tilfredshed med tilbuddene på ældreområdet, så er alt ikke gået gnidningsfrit.

– Når noget kører over en lang årrække, så vil der være noget, der går godt, og noget, der går skidt. Der findes ikke noget vidundermiddel. Men jeg undrer mig lidt over, hvor heldige vi har været. Vi har været forskånede for de store fejl. Men samtidig er vi også blevet klar over, at vi skal føre bedre tilsyn med de private udbydere, siger Mogens Hegnsvad.

Traditioner tæller
Randers Kommune ligger lavt, når det kommer til at få de private aktører ind på ældreområdet. En af årsagerne er, at borgerne er yderst tilfredse med kommunens hjemmepleje, mener Erik Mouritsen, der er direktør for sundhed og ældre i Randers Kommune.

– Hjemmeplejen bliver anbefalet fra nabo til nabo, og der er en stor tilfredshed med systemet. Jeg ser det som et adelsmærke, forklarer han.

Der har ikke været et politisk ønske om at udlicitere på området før, men den mangeårige socialdemokratiske kommune vil nu alligevel udsætte et plejecenter med plads til 35 borgere for konkurrence.

– Det er en principbeslutning for at afprøve, om modellen holder, og vi har fået positive tilbagemeldinger fra udenlandske firmaer. Vi regner med at kunne spare 800.000 kroner på udbuddet, men det må de kommende forhandlinger vise, siger Erik Mouritsen.

Mens borgerne i Randers Kommune ikke vælger den private hjemmehjælper, så er billedet det modsatte i Odder Kommune. Her tilbyder private leverandører pleje og praktisk bistand til næsten 40 procent af kunderne, samtidig med at 32 ud af 144 plejeboliger er på private hænder.

– Vi er et lille samfund, hvor borgernes anbefalinger til hinanden betyder meget. Derudover har vi i kommunen en lang tradition for privat drift af et plejehjem. Med indførelsen af frit valg var det naturligt, at leverandøren også tilbød pleje og praktisk bistand i eget hjem, så der har ikke været tale om en bevidst strategi fra kommunens side, forklarer socialdirektør i Odder Kommune Jette Rud Knudsen.

På trods af, at borgerne er glade for at vælge de private aktører i fritvalgsordningen, så er det ikke helt uproblematisk for kommunen.

– Det er en udfordring rent driftsmæssigt, at vi har færre kunder i den kommunale ældrepleje, for det reducerer fordelene ved stordrift. Samtidig betyder de mange forskellige leverandører, at opgaven med at føre tilsyn, indgå kontrakt og gennemføre tværgående initiativer fylder en del, siger Jette Rud Knudsen.

Plejehjem brugt til aktivering
Assens Kommune har et privat plejecenter, der er drevet og ejet af Danske Diakonhjem. Men ud over det har der ikke været politisk efterspørgsel for at sende flere plejecentre i udbud.

Da prisen for det private plejecenter blev sammenlignet med de andre plejecentre efter kommunalreformen, viste det sig også, at det private tilbud faktisk var det dyreste.

Prisaftalen blev derefter korrigeret, så priserne lå på samme niveau.

Sundhedschef i Assens Kommune Michael Bjørn mener ikke, at der vil være den store interesse for at byde ind på området for de private aktører:

– Det er en stor administrativ proces at køre et udbud, og så har det ikke været et politisk tema. Vi er en landkommune, og det gør det også mindre attraktivt for de private aktører, så jeg har ikke de store forventninger til, at mange ville byde ind på opgaverne, siger han.

De kommunale plejecentre giver også kommunen et godt grundlag for blandt andet at få ledige ud i aktivering, og den mulighed vil sundhedschefen helst ikke miste.

– Hvis der kommer decideret tvang fra statens side, så retter vi naturligvis ind. Det kan også være, at den politiske situation ændrer sig. Kvaliteten skal bare være den samme lige meget, hvem der er leverandør, fastslår Michael Bjørn.

Vil lære af de private
I Syddjurs sidder der en SF’er på borgmesterposten. Der har dog ikke afholdt kommunen fra at indgå et fælles budgetforlig om at udsætte et plejecenter for konkurrence.

Plejecentret ligger i Ebeltoft og rummer 55 boliger, der skal suppleres med yderligere 55 i løbet af et år. Det er dermed en fjerdedel af kommunens kapacitet på plejecentre, der nu skal udbydes. Udbuddet bliver kørt som et såkaldt partnerskab.

– Vi vil have en fælles organisation og styregruppe og etablere en dialog, hvor vi kan tilpasse vores ydelser løbende, forklarer Nich Bendtsen, kommunaldirektør i Syddjurs Kommune.

Plejecentret bliver kommunens største, og det er meningen, at kommunen skal bruge de private erfaringer andre steder i kommunen, samtidig med at man regner med at kunne afbureaukratisere flere områder.

– Vi vil gerne sørge for, at vores borgere får de bedste løsninger. Hvis de private finder bedre og billigere måder at drive tingene på, så vil vi også gerne ændre på den måde, vi driver vores tilbud på. Det påtænkte partnerskab bliver meget mere åbent i samarbejdet med kommunen, end hvis det var en afgrænset licitation, siger Jørgen Andersen, der er direktør for sundhed og socialområdet i Syddjurs Kommune.

Han forklarer, at der i øjeblikket er fem bud på at drive plejecentret, hvoraf det ene kommer fra kommunen selv og indgår på lige fod i den endelige beslutning.

Udbud med sikkerhedsnet
Solrød Kommunes eneste plejecenter er drevet af både kommune og en privat aktør. Halvt om halvt. Det er med til at gøre kommunen til en af de kommuner, der udbyder en stor del af ældreområdet. Ligesom i Syddjurs Kommune er meningen, at de forskellige partnere skal lære af hinanden.

– Det inspirerer til et læringsmiljø, og vi bruger løbende vores erfaringer til at forbedre området. Vi har oplevet nogle økonomiske gevinster, samtidig med at vi har fastholdt et højt serviceniveau, siger Solrøds borgmester Niels Hörup (V).

Ud over at kommunen høster nogle erfaringer fra den private aktør, så er det også ud fra et tryghedsprincip, at det kun er halvdelen af plejecentret, der er blevet sendt i udbud.

– Hvis vi udliciterede hele området, skulle vi afvikle hele organisationen. Trækker den private virksomhed sig så, skal der bygges en organisation op fra bunden, og det tager tid. På den her måde har vi et sikkerhedsnet eller en slags forsikringspolice, samtidig med at vi får det bedste fra begge verdener, forklarer Niels Hörup, der understreger, at kommunen ikke har en ideologi inden for området, men samtidig ikke har en angst for de private.

De effektiviseringer, der har været, har været med til at finansiere kommunens demografiske udfordringer.

På ti år gik kommunen fra at have cirka 8.000 borgere i 1970 til cirka 18.000 borgere.

– Der er kommet mange børnefamilier til, og vi får flere og flere som står uden for arbejdsmarkedet. Det har besparelserne på ældreområdet været med til at finansiere, siger Niels Hörup. <

 

Skriv hvad du søger