Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2011

ØP: Partnerskab om bedre økonomistyring er skudt i gang

27 kommuner har sammen med KL indgået et partnerskab om forbedring af budgetopfølgningen og optimering af styringskulturen i kommunerne. Inden for rammerne af partnerskabet sætter kommunerne og KL i fællesskab fokus på at forbedre rammevilkårene for styringen af økonomien. Det skal ske gennem erfaringsudveksling, praksisanalyser og metodeudvikling
tekst fuldmægtig Anders Windinge og chefkonsulent Michael Laursen, KL's økonomiske sekretariat

I denne uge mødes økonomichefer fra 27 kommuner og repræsentanter fra KL for at drøfte økonomistyring. Mødet markerer kick-off’et for det partnerskab, som de 27 kommuner og KL har indgået med henblik på at gøre økonomistyringen endnu bedre.

Tanken med partnerskabet er, at de deltagende kommuner og KL i fællesskab skal fremkomme med en række anbefalinger til konkrete redskaber og modeller i økonomistyringen. Inden partnerskabet kommer så langt, skal der dog etableres en fælles forståelse i partnerskabet af hvilken praksis, der bør anvendes – og ikke mindst hvorfor.

Baggrunden for partnerskabet er de store økonomiske udfordringer, som ikke bare kommunerne, men hele den offentlige sektor står over for nu og i de kommende mange år. Kommunerne har mange gange tilkendegivet, at de er klar til at løfte deres del af ansvaret for genopretningen af den offentlige økonomi, og samtidig tage imod de fremtidige udfordringer med oprejst pande. Kommunerne lægger med budgetterne for 2011 op til at skære serviceudgifter for fem milliarder kroner ud af den kommunale økonomi i forhold til regnskabet for 2009. Når regnskabet for 2010 offentliggøres i næste uge vil det jf. en KL-undersøgelse fra februar måned formentlig vise, at kommunerne har gennemført en markant reduktion, og den udvikling videreføres i 2011.

Budgetoverholdelse bliver et mantra i de kommende år. Regeringen har sat tommeskruerne på med en stramning af sanktionslovgivningen for 2011, der betyder både kollektive og individuelle sanktioner på regnskabet. Dertil kommer, at forhandlingerne om en budgetlov, der i skrivende stund finder sted hos finansministeren, meget vel kan ende med, at sanktionsskruen strammes yderligere et hak – mindst. Endelig skal der i år for første gang udarbejdes deciderede halvårsregnskaber. Budskabet fra Christiansborg står efterhånden bøjet i neon, og det skærper fokus på økonomistyringen i kommunerne.

Det første skridt på vejen er at styrke budgetopfølgningen. Når den politiske vilje til stram styring er til stede – og det viser budgetterne for 2011 tydeligt, at den er – så skal det administrative håndværk understøtte denne vilje bedst muligt. Og det er netop her, at partnerskabet skal inspirere og metodeudvikle, blandt andet på baggrund af en analyse af den nuværende praksis. Samtidig skal det i partnerskabet diskuteres, hvilke redskaber der virker, og hvilke redskaber, der ikke virker. I forlængelse heraf skal det naturligvis også drøftes, hvorfor de gode redskaber virker. Og ikke mindst, om de gode redskaber kan bruges i alle kommuner, eller om der i nogle kommuner kan være kulturelle barrierer, der skal overvindes. 98 forskellige kommuner kan ikke nødvendigvis anvende samme model for budgetopfølgning, men det er partnerskabets mission at udvikle redskaber til økonomistyringens værktøjskasse. Den enkelte kommune kan så samle de værktøjer op, som er mest relevante og brugbare i styringen af netop den kommunes økonomi.

Budgetopfølgningens kultur og praksis
Partnerskabet skal sætte fokus på nødvendigheden af koncernfokus i kommunerne. Det handler i vid udstrækning om kultur, og det skal tydeliggøres i organisationen, at forankringspunktet er kommunens samlede økonomi, ikke økonomien i de enkelte afdelinger eller forvaltninger. Samtidig skal partnerskabet undersøge, hvordan fokus i budgetopfølgningen kan drejes væk fra problembeskrivelse og over på mulige – og realistiske – løsninger på problemerne. Det er naturligvis vigtigt at oplyse politikerne om hvilke problemer, der giver anledning til fornyede økonomiske overvejelser. Men når fokus er på budgetoverholdelse, så er det endnu vigtigere, at der fra administrativ side fremlægges løsninger, som politikerne kan prioritere imellem.

Det kræver samtidig, at budgetopfølgningen er lavet til politikerne. Den skal være overskuelig således, at det er muligt for politikerne at identificere de områder, der kræver politisk og administrativ handlen. Udformningen af budgetopfølgningen varierer meget fra kommune til kommune. Så længe politikerne i hver enkelt kommune føler sig godt oplyst, er dette dog ikke i sig selv et problem. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at det er politikerne, der er målgruppen for budgetopfølgningen.

Bagved den gode økonomistyring gemmer sig en række konkrete emner og redskaber, der skal diskuteres i partnerskabet. Fælles for disse er, at de kan medvirke til at forbedre præcisionen i de løbende prognoser. Hvis kommunen hele tiden har overblik over, hvor økonomien er på vej hen, så skaber det et bedre grundlag for handling. Hvis økonomien er ved at skride, så skal det kunne identificeres på et tidligt tidspunkt, og der skal være reelle handlemuligheder. Skrækscenariet for enhver budgetopfølgning er, at skeletterne vælter ud af skabet sidst på året, hvor de reelle handlemuligheder er meget begrænsede.

Den vigtige selvforvaltning er under pres
På mødet i denne uge tager partnerskabet hul på to emner, som er både meget aktuelle og meget komplekse, nemlig selvforvaltningsmodeller og periodisering/prognosticering. Selvforvaltningen er en hjørnesten i de fleste kommuners organisation og økonomiske styring, men regeringens forøgede fokus på kommunernes forbrug i hvert enkelt år for sig, sætter selvforvaltningen under pres. I 2009 var en del af forklaringen på kommunernes samlede merforbrug, at de decentrale institutioners forbrug af opsparede midler var meget højere end normalt.

Det skyldtes, at mange kommuner som konsekvens af sanktionstruslen i 2008 indefrøs en større eller mindre del af institutionernes opsparede midler. Da midlerne så blev frigivet igen i 2009, skyndte mange institutioner sig at bruge opsparingen af frygt for, at den atter ville blive indefrosset. Hvor nødvendig den end kan være på den korte bane, så kan den slags stop/go-styring af de decentrale områder være gift for den økonomiske styring på længere sigt. Men hvordan genopbygger man tilliden og skaber en selvforvaltningsmodel, der også kan fungere under et sanktionsregime?

Periodiseringen af udgifterne er kommet yderligere i fokus med indførelsen af halvårsregnskabet. Det er således et krav, at udgifter og indtægter kan henføres til det tidspunkt på året, som de vedrører. Mange kommuner har hidtil kun i begrænset omfang periodiseret udgifter og indtægter løbende, og har i stedet foretaget en række korrektioner til deres budgetopfølgninger.

Det vil være nødvendigt at ændre den praksis. Men hvordan periodiserer man de "svære" udgifter og indtægter som eksempelvis refusionerne, medfinansieringen af sundhedsområdet med videre? Og hvordan får man mest mulig styringsmæssig værdi ud af periodiseringen? Enkelte kommuner er gået i gang med en decideret budgetperiodisering, så forbruget løbende kan holdes op imod et periodiseret budgettal – måske er det vejen frem?

Mål: Styrket økonomistyring
Mødet i denne uge er startskuddet til en længere møderække, som i udgangspunktet varer året ud. Det er i det forløb meningen, at de anbefalinger, som partnerskabet løbende bliver enige om, skal videreformidles som inspiration til de øvrige kommuner. Formålet med partnerskabet står altså lysende klart.

De gode erfaringer og idéer skal samles op, modellerne skal optimeres, og de gode eksempler skal styrke økonomistyringen. Både i de 27 kommuner, der indgår i partnerskabet, og i landets øvrige kommuner. <

PARTNERSKAB
Formålet med partnerskabet er at:

• sætte fokus på skabelsen af en styringskultur med
koncernforankring.

• identificere og beskrive mulighederne for i højere grad at integrere dispositionsregnskabstankegangen i økonomisystemerne.

• medvirke til et øget fokus på en forbedret periodisering af udgifterne på alle områder for samtidig at forbedre prognosticeringen i forhold til udgiftsudviklingen og regnskabet.

• bidrage til udviklingen af en budgetopfølgningskultur, hvor fokus er på løsningerne i stedet for på problemerne.

• inspirere til udvikling af en overskuelig budgetopfølgning med skarpt fokus på politikerne som målgruppe.

• udvikle og beskrive mulige alternative selvforvaltningsmodeller, herunder overveje modeller for udmøntningen af rammestyringen så der tages hensyn til balancen mellem styringen af henholdsvis de centrale og de decentrale dele af de enkelte fagområder.

• fokusere på brugen af puljer som redskab i budgetoverholdelsen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Partnerskab om bedre økonomistyring er skudt i gang Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger