Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2011

Råderummet: Al magt til skolerne

I august 2009 besluttede Næstved Kommune at udlægge økonomi og ansvar for den vidtgående specialundervisning til kommunens skoler. Nu har skolen det fulde faglige og økonomiske ansvar for alle skolepligtige børn i skoledistriktet  
tekst Pædagogisk konsulent Kirsten Mackenzie og skolechef Aase Schmidt, Næstved Kommune

Udgifterne til den vidtgående specialundervisning har som i hele landet været støt stigende i Næstved, og det var et tiltagende problem, at midler fra den almene undervisning måtte dække de kraftigt stigende udgifter på den vidtgående specialundervisning.

Den centrale styringsmodel, som Næstved Kommune hidtil havde haft på området, rummede ikke i sig selv tilskyndelse til at søge at løse en opgave for egne midler, og den medførte derfor heller ikke nytænkning om andre måder at løse opgaverne på – forankret i den lokale kontekst.

Vi havde mange overvejelser over, hvordan vi skulle få knækket den stigende kurve, og vi var i stigende grad optaget af ideen med at skabe nye incitamenter i arbejdet med de sårbare børn ved at give den enkelte skole økonomi og ansvar for alle sine distriktsbørn. Skolerne havde i forvejen på alle andre områder udlagt økonomien i en selvforvaltningsaftale.

Derfor nedsatte kommunen en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og administrative medarbejdere, som udarbejdede vejledning og retningslinjer for den praktiske gennemførelse af udlægningen.

Lokale løsninger
Det overordnede formål med udlægningen er at skabe bedre løsninger for skoledistriktets sårbare børn inden for den afsatte økonomiske ramme ved at give skolerne mere råderum og større fleksibilitet og motivere til lokale løsninger, hvor dette er muligt. Det bærende argument er, at alle børn skal have mulighed for at blive undervist i deres nærmiljø, hvis der kan etableres et relevant tilbud. Det økonomiske incitament vil først og fremmest gavne de børn, som vil kunne profitere af mere differentierede løsninger blandt andet ud fra nærhedsprincippet og princippet om mindsteindgreb.

Ideen er, at alle midler til den vidtgående specialundervisning udlægges til de enkelte skoler. Skolerne fik i det første skoleår tildelt midler svarende til de konkret visiterede elever. Efter en overgangsperiode bliver budgettet fordelt efter objektive kriterier.

For at sikre den socioøkonomiske udligning mellem skoledistrikterne fik kommunen udarbejdet en undersøgelse af hvilke socialfaktorer, der havde sammenhæng med tildeling af vidtgående specialundervisning sammenlignet med alle elever i Næstved Kommune. Ud fra disse oplysninger blev der udarbejdet en ressourcefordelingsmodel, som både er vægtet med elevtal og en socialfaktor. Skolerne kendte i forvejen til en tilsvarende model for den almindelige specialundervisning.

I princippet tilfalder alle midler den enkelte skole, når en elev ophører/hjemtages fra en vidtgående undervisningsforanstaltning. Modsat skal skolen betale, når der oprettes/iværksættes nye undervisningsforanstaltninger for eleven.

Inkluderende fællesskab
Målene for udlægningen er ikke udelukkende et forsøg på at kunne styre økonomien på området. Visionen er, at kommunens skolevæsen er præget af værdier, der bygger på et inkluderende fællesskab og menneskesyn, som fremmer elevernes trivsel. Men i praksis oplevede vi en større og større eksklusion af elever. Tiltaget skal derfor opfattes som et projekt, der går på to ben: Et decentralt økonomisk styringsredskab og en inklusionsfremmende proces.

Vi ønsker både højere kvalitet, større inklusion og at ressourcerne flyttes fra en indgribende til forebyggende indsats.

For at understøtte inklusionstanken udbyder forvaltningens pædagogiske konsulenter en række kurser til lærerne i kommunen, og der er udpeget sparringspartnere til skolernes ledelse og administration i forhold til kvalitet, visitation, økonomi, administration og bogføring.

Hvad er så vores foreløbige erfaringer med udlægningen?

• Der var stor usikkerhed på skolerne over for den nye opgave. Skolelederne følte sig ikke klædt ordentligt på over for visitationsopgaven og var nervøse for, om økonomien kunne styres.

- Skolerne har nu gennemført det første års revisitationer og visitationer og er næsten igennem andet år. Og de er faktisk blevet gode til det.

- Det aktuelle skøn tyder på, at der hersker budgetsikkerhed på det samlede specialundervisningsområde

• De administrative opgaver, der knytter sig til specialundervisningen, har fyldt meget. Tidsforbruget har overrasket skolerne, og der har vist sig et stort behov for administrativ støtte og hjælp.

• Der er stor opmærksomhed i forhold til udlægningen af den vidtgående specialundervisning både fra politisk side og fra de faglige organisationer, som repræsenterer ledere og lærere.

• Forud for udlægningen var der en vis bekymring for, om de økonomiske incitamenter (til overskud) kunne presse hensynet til, at børn med særlige behov fik tilbud af den nødvendige kvalitet. Den bekymring har vi ikke mere. Det viser sig, at skolerne uanset de økonomiske konsekvenser prioriterer balanceret mellem økonomi og kvalitet. Skolelederne er blevet mere kritiske i forhold til de foranstaltninger, der blever sat i værk.

• Skolernes størrelse og økonomiske volumen er en vigtig forudsætning for at kunne oprette relevante tilbud lokalt. Skolestrukturen er dermed også af betydning, men vi har både små og store skoler, og der samarbejdes på tværs af skolerne, hvor der er behov for det. Det er ikke altid muligt at oprette et relevant tilbud på egen skole. Der er derfor udarbejdet en oversigt over skolernes foranstaltninger til gensidig viden og inspiration, når der skal søges et tilbud uden for egen skole. Oversigten ligger på kommunens hjemmeside.

• Psykologerne og konsulenterne indgår i højere grad end tidligere i supervision og sparring med skolerne. Mange skoler er LP-skoler (læringsmiljø og pædagogisk analyse) og den konsultative indsats og udlægningen understøtter gensidigt hinanden.

• Et væsentligt fald i antallet af klagesager. Det handler om en langt tydeligere rolle for den enkelte skoleleder, og en tættere dialog med forældrene, som styrkes af den øgede kompetence lokalt, og beslutninger træffes og iværksættes hurtigere.

Det har været og er stadig en stor og svær proces, vi er i gang med, og der opstår løbende spørgsmål og udfordringer, vi må tage stilling til. Men vi er fortsat overbeviste om, at vi går den rigtige vej til gavn for både børnene og økonomien. <

 

Skriv hvad du søger