kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole. Foto: Thomas Søndergaard
kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole. Foto: Thomas Søndergaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2011

Kommunerne er selv ude om det

Reformen gik fuldstændig som man kunne forvente. Kommunerne forspiste sig i amternes opgaver og er nu presset på økonomien som aldrig før. Men borgernes forventninger bliver ikke justeret tilsvarende. Derfor må kommunalpolitikerne blive endnu bedre til at sige fra, mener kommunalforsker Roger Buch

Det er dømt til at gå galt, når man er shopaholic og ser skilte med ord som "ophørsudsalg" og "alt skal væk". Og det gjorde det da også, da amterne blev nedlagt som følge af kommunalreformen. Kommunerne ragede til sig af opgaver. Men lidt mådehold ville have betydet, at kommunerne stod bedre i dag. Sådan lyder vurderingen fra kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole.

– Lidt kynisk må man sige, at kommunerne ligger, som de har redt. Ingen tvang dem til at tage amternes opgaver. Men de fik muligheden, og de var virkelig glubske. Der er nok nogle borgmestre og kommunaldirektører, der sidder med lidt forstoppelse i dag, siger han.

Roger Buch mener først og fremmest, at kommunerne burde have holdt sig langt væk fra det specialiserede social- og handicapområde.

– Her kunne kommunerne med fordel have ladet regionerne køre området videre, købe ydelserne hos dem og måske overtage det 4-5 år senere, mener Roger Buch.

Reform lige efter bogen
Han mener, at kommunalreformen er gået fuldstændig som man kunne forvente.

– Man kunne sige sig selv, at større kommuner ville betyde noget for skolestrukturen, lokalsamfundene og bibliotekerne. Og man kunne også sige sig selv, at borgerne ville opfatte det som en fiasko, pointerer Roger Buch og bruger betegnelsen "designet fiasko".

– Hele logikken er, at kommunerne skal være større og stærkere. Men samtidig tager man opgaverne fra amterne og fordeler dem ud over de 98 kommuner. Det er jo den stikmodsatte logik. Hvordan kan man have to så forskellige logikker samtidig? spørger Roger Buch.

Meningen med galskaben er efter hans opfattelse ganske tydelig.

– Det har hele tiden stået klart, hvordan reformen ville ende. Den kyniske udlægning er her, at man har villet skabe nogle strukturer, der gjorde det muligt at sænke serviceniveauet – lukke skoler, biblioteker med mere – fordi man kunne se, at det på langt sigt ville få økonomien til at hænge bedre sammen, siger kommunalforskeren.

Netop hvad angår økonomien, har reformen ikke kastet mange gevinster af sig, mener Roger Buch. Selv om der lå en forventning om effektivisering – om at når tre kommuner blev til en, ville tre chefer også blive til en – er det gået helt anderledes. Kommunernes administrationsniveau er nemlig højere i dag end før reformen.

– Tanken om at spare en masse embedsmænd var god, men det er ikke sket, siger han og spår, at der i fremtiden vil komme et politisk pres for at reducere antallet af embedsmænd.

I stedet er der blevet sparet på det, der fortærsket kaldes den kommunale kernevelfærd.

– Det er jo der, pengene er, så hvis man skal lave nogle besparelser, der skal batte noget, må det gå ud over børn og ældre. Derfor lukker der 80 skoler i år, forklarer Roger Buch.

Ville de nedskæringer ikke være kommet alligevel?

– Jo, men reformen har accelereret processen. Det er blevet meget lettere at skære ned med den nye struktur, fordi den politiske omkostning ved at lukke en skole er blevet mindre. Det er jo til at leve med, at der er 1.000 sure mennesker i et hjørne af kommunen, når der bor 54.000, som ikke er sure, siger Roger Buch og påpeger, at reformen også har vendt op og ned på politikernes måde at tænke på.

Noget for noget-kulturen
Den har nemlig betydet et farvel til sognerådspolitik – men samtidig goddag til "de gamle kommuners politik".

– Da vi fik 275 kommuner med reformen i 1970, levede de gamle sognekommuner videre i den politiske tænkning. Byrådsmedlemmerne var meget bevidste om, at hvis sogn A fik en ny sportshal, måtte sogn B selvfølgelig have nyt tag på skolen, forklarer han og uddyber:

– Sådan er det stadig. I dag er det bare de gamle kommuner, der lever videre som politiske spøgelser i de nye storkommuner. Man kan godt være ond ved et sogn fra før 1970, men hvis der skal lukkes tre skoler, opfattes det som urimeligt at lukke tre i en af de gamle kommuner, siger Roger Buch, der spår, at man vil blive ved at tænke i de gamle 275 kommuner 20-30 år ud i fremtiden.

– Ingen kan jo være politiker for hele kommunen. Alle har en base, hvor de får flest stemmer.

Dder bliver flere Sofavælgere
Men stemmerne er for nedadgående. Borgerne har opdaget, at økonomien er presset, og at kvaliteten på visse områder er blevet ringere. Den utilfredshed kan man bruge på to måder. Roger Buch forklarer:

– Den ene mulighed er at bruge det aktivt, for eksempel ved selv at stille op. Den anden er at give op – at blive sofavælger. Vælgernes adfærd ved sidste kommunalvalg viste, at den passive strategi slog igennem.

Valgdeltagelsen var i 2009 den laveste i 35 år. Det er nok ikke helt tilfældigt. I 1974 var der nemlig lige blevet gennemført en kommunalreform. Dengang stabiliserede valgdeltagelsen sig ved valget fire år senere. Utilfredsheden var altså en valgperiode om at lægge sig. Det er derfor fristende at tro, at vi nu kan lære noget af historien. Men det mener Roger Buch ikke, man skal regne med.

– Situationen for kommunerne i 1970’erne var vækst, nye opgaver og flere ressourcer. Man kunne groft sagt købe sig til tilfredshed. Den går bare ikke i dag. Kommunerne er i en økonomisk klemme, hvor økonomien uanset regeringens farve ikke må vokse, og hvor områder som ældre og sundhed bliver dyrere som følge af befolkningsudviklingen, siger han.

Vil den utilfredshed være en katalysator for lokale protestlister?

– Sikkert, men de vil jo ikke have nogen succes. Det er jo meget personafhængigt – man kan være heldig at have nogle dygtige folk i front, men problemet er bare, at man ikke kan ændre afgørende på vilkårene.

Det er ifølge Roger Buch dybt irrationelt, at vælgerne ikke interesserer sig mere for kommunalpolitik end tilfældet er.

– Det er jo langt, langt vigtigere hvad der foregår i kommunerne end det, der foregår på Christiansborg. Borgerens møde med velfærdsstaten er jo et møde med kommunen.

Tendensen er international, og der er ikke noget, der tyder på, at den vender.

– Det underlige er, at Danmark har lav valgdeltagelse, når kommunerne har så mange opgaver, som de har. I for eksempel England og Frankrig er valgdeltagelsen også lav, men her har kommunerne heller ikke samme centrale rolle i samfundet, forklarer Roger Buch.

Dårligere service
Det har de i Danmark, og derfor er borgerne ikke sene til at vende tommelfingeren nedad, når servicen bliver ringere. Men er den egentlig blevet det?

– Vi ved ikke, om kommunerne løser de tidligere amtslige opgaver bedre. Men efter alt at dømme er det i hvert fald ikke blevet billigere, når vi kigger på den udgiftsvækst, kommunerne har haft.

Med hensyn til de klassiske kommunale opgaver, taler undersøgelserne sit tydelige sprog. Borgerne siger, de får en ringere service, og de kommunale ledere siger, at kommunerne yder en ringere service. Men det er ifølge Roger Buch vigtigt at bemærke, at der er tale om den oplevede service.

– Det er jo ikke sikkert, at servicen rent faktisk er ringere, bare fordi den opleves sådan. Men det er klart, at harmoniseringer af serviceniveauer, som vi har set her efter reformen, automatisk giver utilfredshed. Dem, der lå over middel, skal jo ned i serviceniveau, forklarer Roger Buch og uddyber:

– Virkeligheden er jo, at der lukker skoler, og at hullerne i vejene bliver større og større.

Det er ifølge Buch en grundlæggende præmis for kommunestyret fremover, at kravene fra borgerne vokser, mens økonomien bliver stadig mere presset. Det gør det nødvendigt at rulle velfærdssamfundet tilbage på nogle områder.

Roger Buch har ét godt råd til, hvordan man som kommunalpolitiker håndterer den udfordring.

– Man gør det, der hele tiden har været kommunalpolitikerens hovedopgave: Man siger nej. På nogle områder må velfærdssamfundet rulles tilbage. <

Skeptisk eller realistisk?
Roger Buch er sommetider blevet sat i bås som skeptisk overfor kommunalreformen. Selv siger han:

– Jeg har forsøgt at have en realistisk forestilling om, hvad kommunalreformen ville føre til. Det har jo betydet, at jeg fra starten kom til at fremstå som skeptiker, hvor sandheden var, at jeg var realistisk. Jeg prøvede at se på, hvad vi havde af analyser, og kigger man på dem, vil man se, at det var ret usandsynligt, at der ville komme ret meget ud af kommunalreformen. Det var også min forventning.

Blå bog
Født 21. oktober 1967 i Randers.

Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, 1993.

Ph.d. i statskundskab på en afhandling om lokale partiorganisationer fra Syddansk Universitet, 1996.

Ansat ved Syddansk Universitet 1996-2004, først som adjunkt, fra 2001 som lektor.

Fra 2004 lektor i samfundsfag ved Danmarks Journalisthøjskole, siden 2010 forskningschef samme sted.

Skriv hvad du søger