Professor Ulrik Kjær. Foto: Hung Tien Vu
Professor Ulrik Kjær. Foto: Hung Tien Vu
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2011

Ud med støvet – og ind med uenighederne

Markant færre ønskede at stille op til kommunalvalget i 2009 end tidligere. Hvis den tendens skal bremses, skal diskussioner og uenigheder frem i lyset, og lønnen skal passe til indsatsen. Sker det, vil problemet være at holde folk væk fra kommunalpolitik, mener Ulrik Kjær

Kommunalpolitik tager tid. Meget tid. Og det er langt fra lutter spændende emner, der er på dagsordnerne. Folk tænder ganske enkelt ikke på sparekataloger og navngivning af veje. Og når der så endelig er optræk til større politiske prioriteringer, lurer risikoen for at få den lidet attraktive rolle som vælgernes yndlingsaversion lige om hjørnet. Det mener professor Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

– Hvis du lukker en skole, bliver du upopulær blandt dem med børn, og hvis du freder den, bliver du upopulær blandt dem, der ikke har børn. Det er svært at gøre noget, du bliver specielt populær på. Det gør jo, at man virkelig skal brænde for sagen, siger han.

Det gør det ikke lettere at rekruttere, at staten styrer kommunerne med hård hånd i disse år.

– Man bliver nødt til at sige til Folketinget, at kommunerne skal have lov til at være kommuner. Det betyder ikke, at de ikke skal styres, men på nogle områder giver det god mening at sætte kommunerne mere fri.

– Både borgere og medier synes at have en forestilling om, at når noget ikke fungerer, er det kommunalpolitikernes skyld. Det er næppe med til at tiltrække folk, siger Ulrik Kjær.

Konsensus dræber lysten
Det trækker nok heller ikke op, at det langt fra er alle kommunalbestyrelser, der prioriterer at bruge tid på de store politiske diskussioner, vurderer Ulrik Kjær.

– Folk bliver kommunalpolitikere, fordi de elsker politisk debat. Men hvis normen er, at det foregår i enighed, er det svært at komme med et ideologisk udgangspunkt og et ønske om at påvirke udviklingen i en bestemt retning, forklarer han.

Selv om rekrutteringen af nye politisk aktive er vigtig, kan netop det være dræbende for engagementet.

– Der bruges en del energi på at skaffe nye medlemmer til partierne. Man skal passe på, at det ikke kommer til at fylde alt for meget, siger Ulrik Kjær.

– Men hvordan får vi så flere til at gå ind i kommunalpolitik?

– Jeg tror man skal gå den klassiske vej – via de politiske partier og lokallister. Deres store styrke er jo, at de har klare bud på, hvordan kommunens opgaver skal løses, mener Ulrik Kjær.

Gør det synligt
Mere oplysning om, hvad kommunalbestyrelsen egentlig laver, er ifølge ham også en af vejene frem.

– Der sker jo masser af politiske prioriteringer i en kommunalbestyrelse. Udnyt det, og oplys om det. Og gør mere ud af at få de politiske uenigheder frem i lyset, så vælgerne kan se, at det ved gud ikke er ligegyldigt, hvilken partifarve der er ved magten, foreslår Ulrik Kjær og fremhæver de årlige budgetforhandlinger som et af de få steder, hvor debatten for alvor blomstrer.

Det har den ikke gjort under den økonomiske krise, mener Ulrik Kjær.

– Det er lidt, som om man siger "Nå, nu er vi under pres – det går nok over om et par år, men lad os stå sammen så længe". For det første vil jeg mene, at de trange kår er kommet for at blive, for det andet er det jo netop, når der mangler penge i kassen, at man skal tage de svære diskussioner om, hvordan man prioriterer. I de diskussioner må der jo være forskel på, om man er valgt for SF eller Venstre, siger han og fortsætter:

– Hvis vi får rigtig gang i de helt grundlæggende diskussioner, bliver problemet jo at få folk til at holde sig ude af kommunalpolitik.

Flere diskussioner og dermed uenigheder er altså et muligt svar på, hvordan vælgernes interesse for kommunalpolitikken kan øges. Og det er ifølge Ulrik Kjær nødvendigt, hvis der skal rokkes afgørende ved det statistiske faktum, at det gennemsnitlige byrådsmedlem i Danmark er en midaldrende mand med mellemlang uddannelse og et job i den offentlige sektor.

Men er det nødvendigvis et problem, at politikerne ikke afspejler befolkningen? Det mener to ud af tre byrådsmedlemmer ifølge den rundspørge, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har gennemført, ikke. Men Ulrik Kjærs svar er "både og".

– Bare fordi politikeren ikke har børn i den lokale skole, tror jeg godt han kan forstå, at forældrene ikke vil lukke den. Men når det er sagt, er det da klart en fordel, at nogle af politikerne selv lægger mærke til, hvor skoen trykker.

Selv om det er et mål, at kommunalbestyrelsen svarer til befolkningens sammensætning, så skal man ifølge Ulrik Kjær holde sig for øje, at det ikke lader sig gøre til fulde.

– Vi skal passe på, at vi ikke fuldstændig overser nogle grupper. Men omvendt skal vi altså heller ikke være fokuseret på, om det går 100 procent op. Jo mere finmasket, man gør nettet, desto flere skævheder kan man få øje på, siger Ulrik Kjær og påpeger, at der både mangler personer uden for arbejdsmarkedet, ugifte, lavt uddannede og meget højt uddannede i kommunalpolitik.

Billedet er ens i de lande, vi normalt sammenligner os med. Enkelte lande har forbedret sig på ét parameter – for eksempel køn.

Penge og anerkendelse
En af de skruer, man kan justere på, hvis man vil have flere til at gå ind i kommunalpolitik, er aflønningen. Det er bare ikke helt ukontroversielt.

– Løn og anerkendelse hænger sammen, så derfor giver det god mening. Også fordi lønnen i dag er meget langt fra det, folk ellers ville have tjent i den tid, de bruger på politik. Samtidig ville det give mange mulighed for at købe serviceydelser, for eksempel rengøring. Det ville gøre det lettere at få kabalen til at gå op, siger han – og advarer:

– Der kommer sikkert en diskussion om, hvordan det kan være politikerne skal have flere penge, når de samtidig skærer på servicen.

Det har fra tid til anden været diskuteret at indføre fuldtidspolitikere i kommunerne, men heller ikke det vil være optimalt i Ulrik Kjærs optik. Han peger på en anden model.

– Det kunne være spændende at lave et forsøg, hvor politikerne kunne vælge at blive aflønnet på halv tid. Kommunerne er jo sat i verden for at prøve nogle ting af, så hvorfor ikke?

Apropos forsøg runder Ulrik Kjær af med et kreativt bud på, hvordan vi gør politikerne helt repræsentative.

– Hvis vi vil have et fuldstændigt spejlbillede, skal vi bare trække lod om, hvem der skal sidde i kommunalbestyrelsen. Det giver også et fuldstændigt spejlbillede i forhold til, hvor interesserede folk er i politik. Der vil komme en masse ind, der ikke gider det. Men det er jo ikke det, vi vil have. Vi vil have nogle politikere, der er empatiske, som har samfundssind og som følger mere med i, hvad der rør sig, end flertallet. <

 

Ulrik Kjær
Født 18. februar 1969 i Odense

Cand.oecon. fra Odense Universitet i 1994, ph.d. fra Syddansk Universitet i statskundskab 2000 på en afhandling om kommunalbestyrelsernes sammensætning.

2000-2003 adjunkt ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Lektor samme sted fra 2003 og siden 2009 professor mso.

Gift med ph.d. i statskundskab Rikke Berg. Parret har skrevet flere bøger sammen, senest "Lokalt politisk lederskab" fra 2007.

Skriv hvad du søger