Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2011

Den dyre sne

Alle kommuner har overskredet budgettet for vinterberedskab. KL opfordrer til, at miljø- og teknikudvalgene lægger mere realistiske budgetter – og takker nej til flere penge fra staten
tekst Mads Brandsen og Adam Villaume

Malerisk ser det ud, når sneen ligger som en dyne over landskabet. Men det er dyrt at få snemasserne væk igen. Meget dyrt endda, må kommunerne sande. Ifølge en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har gennemført, har kommunerne nemlig i gennemsnit overskredet budgetterne for vinterberedskab med hele 273 procent sidste år.

Ikke en eneste blandt de 63 kommuner, der har svaret, har haft held med at holde budgettet. Men modsat hvad man måske skulle tro, er det faktisk ikke Bornholms Regionskommune, der har sprunget budgettet mest målt i procent.

Højdespringeren er Norddjurs, der havde sat 4,9 millioner kroner af til saltning og rydning – men endte med at bruge 23,5 millioner kroner. Det svarer til en budgetoverskridelse på 479 procent, som blev finansieret med tillægsbevillinger.

Alt for små midler
– Det var en helt umulig opgave for os at finde så mange penge i vores eget budget, siger Jens Meilvang (V), der er formand for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune.

Han og resten af udvalget var udmærket klar over, at 4,9 millioner var utopisk få midler, når vinteren for alvor sætter ind, som den gjorde i fjor, hvor saltsprederne var på vejene i hele fem måneder.

– Budgettet passer simpelthen ikke til det serviceniveau, som der er enighed om, at vi skal have. Det har vi gjort kommunalbestyrelsen opmærksom på, men flertallet ønskede ikke at justere budgettet tilsvarende, siger Jens Meilvang.

Løsningen er både at justere budgettet og serviceniveauet, mener han.

– Kommunens samlede økonomi ser værre ud end sidste år, og derfor kan vi blive nødt til at justere serviceniveauet. Men vi må også sætte flere penge af, så vores budget i det mindste svarer til en gennemsnitlig vinter, siger Jens Meilvang.

Det vil i Norddjurs’ tilfælde sige, at der sættes omkring 9 millioner kroner af til vinterberedskabet.

KL: Nej tak til flere penge
Martin Damm (V), der ud over at være borgmester i Kalundborg Kommune er formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, er ikke overrasket over, at ingen kommuner har kunnet holde budgettet.

– Vi har jo haft to hårde vintre i samme finansår. Det ville være helt utroligt, hvis kommunerne kunne holde budgetterne under de vilkår, siger han.

Alligevel er Martin Damm ikke rede til at melde sig ind i koret, der råber "send flere penge". Ekstrabevillinger fra staten er ikke vejen frem her.

– Nej, det må du meget gerne skrive, at jeg svarer nej til. For hvad så med de milde vintre, skulle vi så sende penge tilbage til staten? Hvis vi vil have kommunalt selvstyre, må vi tage det sure med det søde.

Brug gennemsnittet
Idéen om en fælleskommunal vinterfond afvises ikke af Martin Damm – men som han siger:

– Det er jo svært at få opbakning til i de år, hvor vi har milde vintre.

For ham at se er der ikke andet for end at bruge de penge, der skal til – og lægge budgettet efter en gennemsnitsvinter.

– Og så kan man selvfølgelig gardere sig ved at indgå fleksible kontrakter, så vidt det er muligt. Det handler jo om at betale mindst muligt, hvis det bliver en mild vinter.

Det er ikke kun kommunerne, der har sprængt vinterbudgetterne. Vejdirektoratet havde sidste år et budget på 40 millioner kroner til at rydde de 3.800 km statsvej og 70.000 km kommunevej, som direktoratet har ansvar for, men allerede i begyndelsen af december havde udgifterne passeret 225 millioner kroner. <

Skriv hvad du søger