Arbejdsmarkedschefen Lars Harder, Skive Kommune. Foto: Lindy Jørgensen
Arbejdsmarkedschefen Lars Harder, Skive Kommune. Foto: Lindy Jørgensen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2011

Skive sanktionerer med god samvittighed

Skive er en af de kommuner, der statistisk set oftest trækker i ydelsen til de ledige kontanthjælpsmodtagere, fordi de ikke er aktive nok. Men samtidig oplever man i dag at få klager fra sygemeldte borgere, som imod deres forventning ikke er blevet aktiveret
tekst Sidsel Boye

I Skive kommer de ledige ikke langt med forklaringen om, at vækkeuret strejkede, og at det var derfor, de ikke nåede rettidigt frem til samtaler, møder eller aktivering. For Skive er en af de kommuner, der er allermest konsekvent, når det gælder om at holde ledige kontanthjælpsmodtagere fast på deres pligter som jobsøgende. Det viser Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik over sanktioner mod ledige på kontanthjælp.

Ifølge arbejdsmarkedschefen Lars Harder er der to pinde i forklaringen på Skives placering i toppen af statistikken. Den ene er den aktive beskæftigelsespolitik.

– Når vi stiller krav om, at folk er aktive i forhold til at få løst deres beskæftigelsesproblem, så vil der også være flere, som ikke lige får det gjort, forklarer Lars Harder.

Han kan bryste sig af at have en af landets højeste aktiveringsprocenter for de ledige, der er længst fra at komme i arbejde.

Når det er sagt, så peger han på tydelig ledelsespolitik som den anden pind, der er afgørende for resultaterne.

– Vi arbejder med et begreb, vi kalder den professionelles gode samvittighed. Det betyder, at den måde vi behandler borgeren er fastlagt i lovgivningen, og det er det uanset vores personlige opfattelse, siger Lars Harder.

I Skive er der altid en klar holdning eller politik, som medarbejderne på beskæftigelsesområdet kan støtte sig til, og der hvor loven ikke giver svar, er der manualer, der anviser løsninger. Opskriften er objektive regler for sanktioner tilsat en portion sund fornuft.

– Det må aldrig være den enkelte sagsbehandler, der er afgørende for, om man sanktionerer. Vi har fokus på, at den enkelte medarbejder ikke opfinder sine egne regler eller siger "så går det for denne gang, men næste gang…" Vi må aldrig lige give nogen en chance til. Aldrig. For det kan folk ikke gennemskue. De kan ikke gennemskue, hvorfor noget er lovligt den ene dag og så ikke den næste. Når de ved, at det er sådan, brokker de sig mindre, end hvis de ikke blev trukket sidste fredag, men pludselig bliver i dag, siger Lars Harder.

Arbejdsmarkedschefen lægger utrolig meget vægt på, at den enkelte medarbejder er professionel i sit arbejde. For når man skal arbejde i 30-40 år med aktivering og sanktionering, så duer det ikke, hvis man som medarbejder tager borgernes personlige historier med hjem.

– Nogen egner sig bedre til jobbet end andre. Det er ikke et spørgsmål om evner, men om at kunne det som menneske. Min fornemmelse er, at nogen har personligt svært ved det her, og det er noget af det, vi spørger om, når vi ansætter. Man skal ikke være følelseskold, for så vil man ikke evne at kommunikere alvoren ud. Men man er nødt til at være så professionel, at man kan efterleve loven som myndighed, og så kan man i sin fritid mene noget om, hvorvidt loven er rigtig eller forkert, siger Lars Harder.

Folk læser ikke breve
Er de ledige altid klar over, at de kan blive sanktioneret?

– Jeg er 110 procent sikker på, at vi har fortalt dem det, og der er ikke et brev, hvor det ikke prioriteres, men erfaringen er, at folk ofte ikke læser breve. Engang imellem kan man også komme i tvivl om, hvorvidt folk tror, at vi virkelig kan finde på det. Det er vigtigt, at folk kender omfanget af sanktioneringsreglerne. Vi kan jo risikere, at en sanktion betyder, at folk principielt ikke kan betale deres husleje, og i den situation er det ikke en del af vores beføjelse at sige, "jamen så sanktionerer vi ikke", siger Lars Harder.

Undrer du dig over, at der er stor forskel på, hvor meget kommuner sanktionerer, når loven er den samme?

– Nej, for den ledelsesmæssige prioritering er ikke nødvendigvis den samme. Nogle lægger vægt på noget. Andre på noget andet. Jeg tror, de færreste har en nedskreven rådighedspolitik, men ingen vil sige, at det ikke er vigtigt. Omvendt er det klart, at har man en aktiveringsgrad på 20 procent, så ser man ikke borgeren så ofte, og så er der heller ikke så meget anledning til at sanktionere, siger Lars Harder.

Ny slags brokkeri
Når en kommune aktiverer 90 procent af de ledige, så vil der ifølge Lars Harder altid være nogen, der brokker sig. Men i dag oplever han på sygedagpengeområdet det modsatte. Her klager borgerne over ikke at blive aktiveret.

– I dag er der nogle sygedagpengemodtagere, som vi ikke må give et tilbud, og der kommer en diagnoseliste, som vi ikke må røre ved. Det er vi kede af, og fagligt set er det en katastrofe, at vi ikke må stille krav til en gruppe borgere. I dag fornemmer jeg, at vi har flere der klager over, at vi ikke har et tilbud til dem, end der er klager over de tilbud, vi giver, siger han med et glimt i øjet.

For godt halvandet år siden var det regeringens dagsorden, at de syge skulle aktiveres. I dag er reglerne ændret, og Skive har på den konto måttet afskedige nogle medarbejdere.

– Vi har givet kræftpatienter et tilbud, som de var glade for. Vi har aldrig stillet krav om, at de skulle deltage i andet end informationsmøderne. Men når de ved informationsmøderne har oplevet, at de ikke er helt alene i verden, har de typisk gerne villet fortsætte, så vi vil fortsat prøve, om vi kan få dem til at stille op til infomøderne. Har vi pengene, vil vi stadig køre en høj aktiveringsgrad, siger Lars Harder. <

 

Top & bund

Sanktionering af ledige på kontanthjælp

De sanktionerer mindst i 2009
Fredensborg
Hillerød
Glostrup
Syddjurs
Allerød

De sanktionerer hyppigst i 2009
Lemvig
Skive
Ikast-brande
Varde
Morsø

(De nye tal for 2010 ventes ultimo marts)
(Kilde: Jobindsats, Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Skriv hvad du søger