Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2011

ØP: Overførselsudgifter i 2010 – gynger og karruseller

På de budgetgaranterede områder har udgifterne ikke været så høje som forudsat i midtvejsreguleringen fra juni 2010, og kommunerne har på disse områder haft et mindreforbrug på knap en milliard kroner. Omvendt er der et tilsvarende merforbrug på de ikke-budgetgaranterede områder, og under ét går overførselsudgifterne for 2010 dermed op. I 2011 kompliceres billedet af finansieringsomlægningen, som kommunerne er i fuld gang med at omstille sig til
tekst fuldmægtig Ole Rejnhold Daugaard, Økonomisk Sekretariat i KL

På nuværende tidspunkt af året gennemfører KL normalt en spørgeskemaundersøgelse i et udsnit af kommunerne om de forventede overførselsudgifter i foregående og indeværende år.

Formålet er at afdække, om der kan forventes en efterregulering af budgetgarantien i det foregående år. Endvidere bruges undersøgelsen til at vurdere overførselsudgifterne i indeværende år.

På grund af finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet, som blev gennemført kort før jul (jf. faktaboks), har KL valgt ikke at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen. Omlægningen sætter helt nye rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats, og mange kommuner er i øjeblikket i fuld gang med at ændre markant på forudsætningerne i det allerede vedtagne budget for 2011.

En spørgeskemaundersøgelse vil derfor ikke på nuværende tidspunkt give et klart billede af kommunernes overførselsudgifter i 2011.

LÆS OGSÅ ØP: Kommunerne har penge til gode

Tre hovedtemaer i forhandlingerne
I forhandlingerne med Beskæftigelsesministeriet om de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, har KL særligt fokus på tre temaer. For det første knytter der sig nogle byrdefordelingsmæssige konsekvenser til opgørelsen af det fælles driftsloft, som KL ikke mener, at Beskæftigelsesministeriet har taget tilstrækkelig hånd om.

For det andet mener KL, at staten antager en urealistisk stor besparelse ved udgifter til aktivering af sygemeldte. Dette skyldes, at ministeriet har antaget, at kommunerne også vil reducere udgifter til forrevalidering af sygemeldte, som der ikke har været nogen intentioner om at reducere.

For det tredje skal kommunerne nu medfinansiere udgifter til seks ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige. I den forbindelse indføres et loft over prisen på uddannelsen, og Beskæftigelsesministeriet antager som følge heraf en reduktion i udgifterne. Flere kommuner har påpeget, at ministeriets forventninger om besparelserne er urealistiske.

Det vides endnu ikke, hvornår forhandlingerne er afsluttet.

LÆS OGSÅ ØP: Det stigende sygefravær kan kureres med sundhed

Mindreforbrug på budgetgarantien for 2010
Selvom KL ikke har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, er det dog stadig muligt at give et kvalificeret skøn for overførselsudgifterne i 2010. KL har udarbejdet en prognose på grundlag af regnskabstal for 4. kvartal 2010, som er en god indikator på det endelige regnskab. I 2008 og 2009 har regnskabstallene for 4. kvartal udgjort henholdsvis 99,4 procent og 99,6 procent af det endelige regnskab.

Prognosen indikerer, at de samlede nettoudgifter på overførselsområdet i 2010 ventes at udgøre cirka 50,4 milliarder kroner, jf. tabel 1. Dette svarer til en stigning på godt 5 procent i forhold til regnskabet for 2009 i faste priser.

Denne stigning er på niveau med udviklingen fra 2008 til 2009 og kan primært tilskrives, at finanskrisen også i 2010 har haft en negativ indvirkning på ledigheden. Finansministeriet forventer, at ledigheden fortsat vil stige lidt frem til starten af 2011 for herefter at falde gennem resten af 2011 og i 2012. Dog forventes den samlede ledighed i 2011 at være højere end i 2010.

Af de samlede udgifter ventes 31,7 milliarder kroner at fordele sig på de budgetgaranterede områder, mens udgifterne til øvrige overførsler beløber sig til 18,7 milliarder kroner. 

Det ses af tabellen, at de samlede overførselsudgifter i 2010 forventes at gå op.
Dette dækker dog over et mindreforbrug på cirka 900 millioner kroner på de budgetgaranterede områder, særligt på kontanthjælp og aktivering, samt et merforbrug på 850 millioner kroner for øvrige overførsler, hovedsagligt vedrørende sygedagpenge. Umiddelbart giver mindreforbruget på de budgetgaranterede områder anledning til en tilbagebetaling til staten, men traditionelt indgår det i vurderingen af den samlede kommunale økonomi og vil dermed blive finansieret af staten.

Vanskeligt at forudsige efterregulering
Det forsikrede område er omfattet af en finansieringsordning, der minder om budgetgarantien. Dette betyder, at der beregnes en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet (som dækker udgifter til forsikrede ledige) i 2010, når det endelige regnskab er gjort op i juni 2011. Dog er der den forskel, at efterreguleringen af budgetgarantien beregnes for hver enkelt kommune.

Udarbejdelse af regnskabsprognoser, og dermed prognoser for en eventuel efterregulering, på det forsikrede område er præget af nogle særlige udfordringer. Dette skyldes dels, at regnskabstallene udgør et usikkert datagrundlag, fordi a-kassernes indberetninger til kommunerne er forsinkede. Dels anvendes en særlig fordelingsmekanisme på det forsikrede område, hvor efterreguleringen først fordeles på landsdel og derefter på kommuner inden for landsdelen.

Ledighedstallene for 2010 er nu opgjort og viser, at ledigheden for forsikrede ledige (inklusiv aktiverede) er på cirka 130.000 fuldtidspersoner, hvilket flugter med det niveau, der blev forudsat i beregningen af midtvejsreguleringen i juni 2010. På denne baggrund forventer KL ikke nogen stor efterregulering af de samlede udgifter til forsikrede ledige i 2010. Dette kan dog dække over betydelige udsving mellem de enkelte kommuner på grund af den særlige fordelingsmekanisme.  KL forventer ikke at kunne udarbejde en tilstrækkelig præcis prog-nose, før de endelige regnskabstal for 2010 er opgjort medio maj. <

Finansieringsomlægningen
Finansieringsomlægningen medfører en generel sænkning af refusionsprocenterne for udgifterne til kontant-/starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og a-dagpenge.

Fremover refunderes:

  • Passiv forsørgelse med 30 procent.
  • Forsørgelsesudgifter for personer i virksomhedsrettede tilbud og ordinær uddannelse med 50 procent.
  • Forsørgelsesudgifter under ikke-virksomhedsrettet aktivering med 30 procent.
  • Der indføres et fælles loft over aktiveringsudgifterne på 13.700 kroner per helårsperson.

Staten forventer, at refusionsændringerne, sammen med øvrige regelændringer, medfører reduktioner i de samlede offentlige udgifter på knap 1,6 milliarder kroner.

Staten skønner, at kommunernes udgifter samlet set øges med cirka 8,5 milliarder kroner, som vil blive kompenseret via budgetgaranti, DUT og beskæftigelsestilskuddet.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Overførselsudgifter i 2010 – gynger og karruseller Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger