Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2011

Haarder vil hjælpe Furesø

Furesø forhandler med Bertel Haarder om at finde en løsning på den økonomiske ruin, Brixtofte efterlod

Farum-sagen og Peter Brixtofte spøger stadig i Furesø, hvor kommunen slås med en økonomisk klods om benet efter Brixtoftes millionsvindel. Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S) har nu holdt møde med indenrigsminister Bertel Haarder (V) for at finde en løsning.

– Vi har gjort vores synspunkter gældende over for ministeren. Når særskatten fra Farum falder bort senest ved udgangen af 2014, mangler Furesø Kommune et provenu på 116 millioner kroner. Og det skal vi finde en løsning på, siger Ole Bondo Christensen til Danske Kommuner.

Han mødte forståelse hos Bertel Haarder og fortæller, at de havde en god og konstruktiv dialog på mødet.

Skriv hvad du søger