Leder af forebyggelsen Morten Ørsted-Rasmussen og jobcenterkollegaen Hanne Johnsen. Foto: Mikael Rieck
Leder af forebyggelsen Morten Ørsted-Rasmussen og jobcenterkollegaen Hanne Johnsen. Foto: Mikael Rieck
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2011

Vejen til fast arbejde går gennem skolekøkkenet

I Gladsaxe er jobcenteret, træningsenheden og forebyggelsescenteret gået sammen om at give sygedagpengemodtagere et tilbud, der kan ruste dem til at komme tilbage i arbejde
tekst Sidsel Boye

At kunne lægge sin livsstil om og selv lave en mere sund kost kan godt være et vigtigt skridt, når man som sygedagpengemodtager skal vende tilbage til et aktivt arbejdsliv. Og eftermiddage med madlavningskurser i et af kommunens ledige skolekøkkenlokaler er en af ingredienserne i et tværgående samarbejde i Gladsaxe, der handler om at få rehabilitering af sygedagpengemodtagere sat på dagsordenen.

Med én af sine egne medarbejdere, ergoterapeut Hanne Johnsen, som projektleder er jobcenteret gået sammen med træningsenheden og forebyggelsescenteret om et projekt, der foreløbig har som mål, at 50 procent af de sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal komme tilbage i arbejde.

At få de tre aktører til at arbejde sammen på tværs lyder som indlysende fornuftigt. Men det er tilsyneladende ikke så enkelt endda. KL’s seneste tal viser, at samarbejdet kun er etableret i 19 kommuner, og derfor vil udviklingen nu blive hjulpet på vej af en ny publikation, der øser af konkrete erfaringer med at samarbejde om sundhedsindsatsen for sygedagpengemodtagere.

I Gladsaxe Kommune har samarbejdet mellem de tre aktører eksisteret siden forebyggelsen som den sidste instans kom med på vognen fra 1. september, og parterne arbejder stadig med at få kommunikationen og samarbejdet til at fungere optimalt. Det betyder, at fagpersoner fra de tre områder hver uge mødes i et konferenceforum for at drøfte borgernes situation og udvikle projektet. Den sagsansvarlige konsulent har også mulighed for at deltage i forum.

– De tilbud, vi har til borgerne, var der også før, men det nye er, at indsatsen er meget koordineret. Den løbende og tætte dialog mellem fagfolkene er ressourcekrævende, men den giver mening. Det er eksempelvis vigtigt at høre medarbejderen fra træningsenheden fortælle om, hvad borgerne har sagt under træningen. Der kommer nogle andre nuancer frem her end i de opfølgningssamtaler, som borgerne indkaldes til i jobcenteret med fire til tretten ugers interval, forklarer Hanne Johnsen.

Udgangspunktet er, at de sygemeldte borgere får et ti-timers ugentligt aktivt tilbud med en arbejds- og sundhedsrettet indsats – delt op så der er to timer i forebyggelsescenteret og tre timers træning. De resterende timer bruges enten på planlægning af praktik, brancheskift eller på delvist at genoptage arbejdet. Et forløb er typisk på otte uger, men kan vare helt op til 16.

– Det spændende ved det her projekt er blandt andet at udvikle arbejdsgange. Vi mødes og snakker sammen og lægger en plan, men alligevel kan det, vi gør, godt komme til at stritte lidt i alle retninger. Derfor skal vi mødes og tale om, hvordan vi holder fokus, og hvad det er, vi spørger borgeren om, og om vi følger op på vores viden, forklarer hun.

Viden kan gå tabt
For lederen af forebyggelsen Morten Ørsted-Rasmussen handler det blandt andet om at skulle tage stilling til, hvor meget skriftlig dokumentation hans medarbejdere skal levere. Det er i samarbejdet blevet åbenbart, at forebyggelsen genererer noget viden, som risikerer at gå tabt.

– Der er meget synergi i forhold til at lære hinanden at kende på tværs af afdelingerne. Og i det her projekt kommer vi til at lære, hvordan vi kan tale sammen på den mest effektive måde om borgerne, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Han har været med til at opbygge kommunens sundhedspolitik fra 2006.

– Vi ved på sundhedsområdet, at vi skal arbejde på tværs, men udfordringen er at finde det konkrete håndtag, der kan åbne døren. Det har vi fået nu. Og det er vigtigt for succesen, at det er jobcenteret, der har ejerskabet, for så bliver målet automatisk beskæftigelse. Sundhed bliver et middel i jobcenterets projekt. Tidligere var der en tendens til, at det var sundhedscenteret, der tog initiativet, og så får de andre aktører vanskeligere ved at se sig selv, siger han.

Mad og selvtillid
Konkret bidrager forebyggelsesmedarbejderne med to tilbud. Det ene handler om sund mad i hverdagen og veksler mellem teori og praksis. Det andet er et psykoterapeutisk gruppeforløb med overskriften "Tro på dig selv", som varetages af en sygeplejerske og en fysioterapeut, som begge har psykoterapeutiske uddannelser. Fordelen ved at have kurserne i eget regi er blandt andet, at der er løbende optag og ingen ventetid.

Casestudier fra andre kommuner har vist, at det tværfaglige samarbejde mellem jobcentrene og sundhedscentrene skal arbejde med de kulturforskelle, som opstår når forskellige faggrupper skal arbejde sammen.

I Gladsaxe er man også opmærksom på, at de forskellige faggrupper kan have deres specifikke mål, og at det derfor er vigtigt, at alle har beskæftigelsesbrillerne på.

– De faglige personer vil gerne have, at borgerne kommer igennem et optimalt forløb med en afsluttet proces, men samtidig er der en lov på sygedagpengeområdet, som siger, at man skal tilbage til arbejde hurtigst muligt. Så pointen i forhold til for eksempel psykoterapi er, at man skaber et frirum, men ikke går for dybt ned. Man skal ikke have lukket hele barndommen op her hos os, siger Hanne Johnsen.

– Det er ikke nok, at de faglige medarbejdere sidder isoleret og gør det, de er gode til. Læren er, at hver enkelts indsats er et middel til, at borgeren kan komme tilbage til arbejde. I forhold til den psykiske sundhed taler vi meget om mestring og om at blive bedre til at håndtere egne vanskeligheder. Og der har den psykoterapeutiske dimension i vores tilbud en væsentlig betydning, siger Morten Ørsted-Rasmussen. <

 

Sundhed til de syge
Publikationen "Samarbejde om sundhedsindsatser for sygedagpengemodtagere" er udarbejdet af KL i samarbejde med fire kommuner og bygger på en undersøgelse udført af Rambøll. Den henvender sig primært til sundhedschefer og beskæftigelseschefer og rummer blandt andet en liste med gode råd. En KL-rundspørge, som godt halvdelen af kommunerne har deltaget i, viser, at 19 kommuner (svarende til 37 procent) har etableret et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og jobcenteret.

Skriv hvad du søger