Peter Møller er kontrolmedarbejder i Ishøj Kommune. Sidste år afdækkede han snyd med sociale ydelser for omkring 1,2 millioner kroner. Foto: Lars Krabbe / Polfoto
Peter Møller er kontrolmedarbejder i Ishøj Kommune. Sidste år afdækkede han snyd med sociale ydelser for omkring 1,2 millioner kroner. Foto: Lars Krabbe / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2011

Sociale bedragere er jaget vildt

Kommunerne er begyndt at sætte hårdt ind i kampen mod sociale bedragere. Samtidig skærpes egenkontrollen. Hver kontrolmedarbejder afdækker i gennemsnit socialt bedrageri for 1,6 millioner kroner om året, viser en undersøgelse af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

Det kan betale sig at gå målrettet efter de sociale bedragere. Hver eneste medarbejder, der arbejder med at afdække socialt bedrageri, sparer kommunerne og staten for 1,6 millioner kroner i gennemsnit om året. Det viser en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget. 77 kommuner har deltaget.

For eksempel har Ikast-Brande og Kolding Kommuner hver afsat en enkelt mand til opgaven, og begge steder har de sparet kommunerne og staten for omkring fem millioner kroner i 2010. Det sker dels gennem egenkontrol, hvor udbetalinger af sociale ydelser er blevet kigget efter i sømmene og tjekket, om de nu også var berettigede. Dels gennem afsløring af borgere, som bevidst har tiltusket sig ydelser, de ikke var berettigede til. For eksempel hvis de modtager sygedagpenge, mens de er i arbejde. De to områder kaldes under ét for enhedsorienteret sagsbehandling.

Flere giver mere
Undersøgelsen tyder også på, at antallet af kontrolmedarbejdere er direkte proportionalt med det beløb, der afdækkes. For eksempel har Brønderslev Kommune med cirka 35.500 indbyggere afsat én medarbejder til området, og vedkommende har det seneste års tid sparet kommunen for 1,2 millioner kroner. Til sammenligning har den marginalt mindre Faxe Kommune afsat to medarbejdere, som har afdækket for 2,5 millioner kroner det seneste år.

Ligeledes har Glostrups to medarbejdere afdækket for 2,2 millioner kroner i 2010, mens Peter Møller som Ishøjs ene kontrolmedarbejder har afdækket for 1,2 millioner. Begge kommuner har omkring 21.000 indbyggere ligesom Solrød Kommune, der kun har en medarbejder, som jagter sociale bedragere indimellem, og som sidste år afdækkede for 400.000 kroner.

De store kommuner Aarhus og København har afsat flest årsværk til området med henholdsvis 8 og 7,5. Men også Helsingør Kommune med godt 60.000 indbyggere har kørt det tunge skyts frem i kampen mod de sociale bedragere. Fire medarbejdere hentede 10 millioner kroner hjem til kommune- og statskassen i 2009. Beløbet for 2010 er endnu ikke opgjort, men det forventes at være endnu større.

Indsatsen skærpes
I Helsingør Kommune ansatte man først to og så yderligere to til at finde de sager, hvor der tydeligt var tale om socialt bedrageri.

– Det viste sig at give et ganske betydeligt millionbeløb. Men vi måttte også konstatere, at sagsbunken ikke bleve reduceret, for der kom hele tiden nye sager til, som der skulle følges op på, forklarer borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V).

Derfor har byrådet valgt at prioritere området yderligere, og i sidste uge var der ansættelsessamtaler med to nye medarbejdere, så der nu bliver seks medarbejdere til at komme i bund med bunken af sager.

Og Helsingør Kommune er langt fra den eneste kommune, der opruster. Hele 84 procent af kommunerne forventer, at de fremover vil skærpe indsatsen mod socialt bedrageri. Tre kommuner har allerede besluttet at fordoble antallet af medarbejdere i løbet af 2011.

Stasi-metoder
Kommunernes indsats mod sociale bedragere har i et stykke tid haft mediernes bevågenhed. I tyske medier har det givet mindelser fra stasi-tiden, når de danske kommuner for eksempel bruger Google og Facebook til at skaffe sig oplysninger, der kan indikere, om enlige mødre og fædre nu også reelt er det.

– Jeg ved godt, der har været tale om stasi-metoder, men i mine øjne er det helt uacceptabelt, at der er folk, som udnytter systemet, siger Johannes Hecht-Nielsen.

Han er ikke sart i forhold til metodevalget, men han mener dog, at der er grænser for, hvor opsøgende kommunerne skal være.

Datatilsynet holder øje
For tiden har Datatilsynet kastet sit kritiske blik på Ballerup Kommune. Her har man ladet et computerprogram trawle kommunens fagsystemer for at lave en liste af potentielle sociale bedragere ud fra en række såkaldte mistænkelighedskriterier. Herefter var det op til medarbejdere i kontrolenheden at efterprøve, om der var noget at komme efter. En af de første sager, som kontrolenheden undersøgte, involverede flere enlige fædre, der havde adresse i den samme lejlighed. Et tegn på det fænomen, der kaldes fædrehoteller, hvor mænd deler en proformaadresse, men reelt bor de alle med børnenes mødre. På den måde kan de for eksempel få mere i børnepenge og friplads til vuggestuen.

Men Datatilsynet har bedt Ballerup Kommune om at indstille metoden, indtil det er blevet afklaret, om kommunen overholder reglerne for kontrolsamkøring, og om kommunens computerprogram lever op til lovens krav om sikkerhed. Blandt andet vil Datatilsynet gerne vide, om kommunen kan efterspore præcist hvilken medarbejder, der har været inde og se listen over potentielle bedragere.

Ballerup Kommune har også mødt meget kritik for at bruge falske Facebook-profiler til at finde oplysninger om borgerne. Det er ikke en sag, som Datatilsynet har tænkt sig at tage op, men Folketingets Ombudsmand behandler en lignende sag hos SKAT, hvor det undersøges, om forvaltningsloven er overholdt.

Sidste år afslørede Ballerup Kommune snyd for cirka en halv million kroner. I 2011 vil man fordoble antallet af medarbejdere til fire, for at nå et mål om at afsløre snyd for i alt to millioner kroner. <

 

Online angiveri
En surftur på kommunernes websites viser, at to ud af fem kommuner direkte opfordrer til, at borgere kontakter kommunen for at dele deres mistanke om socialt bedrageri hos enten virksomheder eller privatpersoner.

18 kommuner har en formular, hvor borgere via en sikker forbindelse direkte kan indtaste relevante oplysninger i en række felter. Nogle steder er det også muligt at vedhæfte dokumentation. Det kan for eksempel være et skærmdump fra Facebook.

Af de 18 websites har fem et link til anmeldelsesskemaet på forsiden.

På 19 kommunale websites er der ingen formularer, men de opfordrer direkte til, at man skriver, mailer eller ringer til kommunen.

61 websites indeholder ikke umiddelbart opfordringer om at anmelde socialt bedrageri.

 

Skriv hvad du søger